Kolding Provsti - højskolemøder og musik

Nu er du kun et par klik fra et højskolemøde eller musikoplevelse

Hvad kunne du tænke dig? At høre sognepræst og forfatter Kathrine Lilleør holde foredrag? Eller at høre om kvindelige gudsbilleder i Bibelen? Eller om håb i en håbløs tid? Eller vil du til koncert med Anne Linnet?

I de 24 sogne i Kolding Provsti er der året rundt en række spændende foredrag og koncerter. Nu kan du hurtigt få et overblik over de mange tilbud. På Kolding Provstis hjemmeside er der en knap med titlen ”Højskolemøder og musik”, og efter et enkelt klik kan du dels se, hvad der er af foredrag, der har et element af højskole, og til musikarrangementer fra koncerter til fællessang.

Med andre ord – du behøver ikke længere pløje 24 forskellige sognekalendere for at finde noget, der frister. Nu er du kun et par klik fra et højskolemøde på www.koldingprovsti.dk