Balanced ScoreCard

Balanced ScoreCard - KPI- Key Performance Indicators

Hvert perspektiv i Balanced ScoreCard indeholder målepunkter for de strategiske mål. Disse målepunkter kaldes KPI'er (Key Performance Indicators).

En KPI er et indsats- og resultatmål, som fortæller om retning og hastighed for opfyldelsen af de strategiske målsætninger.

Ved korrekt valg af KPI'er kan der sikres en passende balance mellem kort- og langsigtede mål, og mellem indsatser og resultater.

Introduktion til KPI (Key Performance Indicators)

KPI står for Key Performance Indicator. Udviklingen af KPI'er til Balanced ScoreCard'et sker med udgangspunkt i de kritiske succesfaktorer. Opgaven består i at kunne besvare spørgsmålet: Hvilke målepunkter fortæller organisationen hvorvidt den er på vej mod målopfyldelse på de forskellige kritiske succesfaktorer?

Valget af KPI'er er en ressourcekrævende opgave som kræver involvering af mange parter i organisationen.

Der skal stilles følgende krav til en KPI'er, før den kan godtages til brug for Balanced ScoreCard: afspejle den bagvedliggende strategi, være medvirkende til at skabe de ønskede ændringer, påvirkelige af hele eller dele af organisationen, indgå i årsags-/virkningssammenhænge, have økonomisk betydning via sammenhængene, skal kunne måles objektivt, være enkle og lette at kommunikere til medarbejderne, måling og rapportering skal kunne foretages løbende, være accepteret af hele organisationen og ingen KPI uden mål - der skal være en forventning omkring resultaterne.

Besøg website Balanced ScoreCard.