Beskrivelse
Ideen bag paptronik er at vide, hvordan en kredsløb er bygget op, og hvordan et kredsløb fungerer. Altså hvordan man får en pære til at lyse, og hvordan det hele spiller sammen. Man skal bruge 3V batterier, kobbertråd som det ledende materiale og en lyskilde i form af en diode. Når man har materialerne på plads, skal man bare i gang med at skabe et kredsløb - om det er et kort med lys, et bogmærke eller noget helt tredje - igen, det er kun fantasien som sætter grænsen.
Hvad er godt ved det?
Det gode ved at arbejde på denne måde er, at man får en forståelse for, hvordan et kredsløb er bygget op, hvilke elementer der skal med, for at det hele spiller sammen, for at skabe lys i sidste ende. Man får også en forståelse af, hvis noget går galt, hvad man så skal justere - der er altså også en masse problemløsning over det.
Hvad fungerer mindre godt?
Det er som sådan ikke en dårlig ting at vide, hvordan et kredsløb fungerer og er opbygget, så derfor synes jeg heller ikke der er noget som fungerer mindre godt ved det. Det giver lidt sig selv - hvis ikke pæren lyser, så må der jo være en fejl i kredsløbet!
Undervisningssammenhæng og målgruppe
Undervisningssammenhængen er igen bred, da der er et hav af muligheder til, hvad man kan lave ud af kredsløbet. Om man vil lave et spil, som lyser når man trykker to rigtige ned, eller et kort der lyser, når det bliver åbnet eller et trafiklys over arbejdsroen i klasserummet.
Målgruppen er fra midten af mellemtrinnet og op - da man gerne skal have en smule forståelse for kredsløb.