Shadow puppet edu er en iOS-app, som du kan bruge til at lave små videoer med tekster, effekter, grafik og mere.
Det er nemt og hurtigt at komme i gang med at bruge appen, da man kan bruge billeder og videoer, som man allerede har liggende på sin enhed - yderligere har appen også en søgefunktion som gør, at du kan hente billeder ned fra nettet. Appen kan bruges til at kreere små video- og billedepræsentationer, hvor man efterfølgende kan indsætte musik, indspille lyd, eller tegne og skrive på præsentationen.
Yderligere er delefunktionen rigtig god, og gør det derfor nemt at dele sine projekter med andre.
Det kan være forvirrende at man skal tegne og fortælle på samme tid, og ikke vente med at tegne til bagefter.
Appen er rigtig god til de mindre klasser, når de skal øve at præsentere noget for andre - om det så er små projekter, hvor de skal beskrive billeder, eller større projekter, hvor de skal præsentere deres familie. Dog kræver denne app også en lettere stram klasseledelse, da man hurtigt kan blive grebet af alle appens mange funktioner