Europas rumbaserede røntgenobservatorium, XMM-Newton, har gjort en stor opdagelse: en hvid dværgstjerne, der er godt på vej til at eksplodere. En hvid dværgstjerne dannes, når en stjerne som Solen dør. Den hvide dværg er den døde stjernes tætpakkede kerneområde, der er på størrelse med Jorden, men mere end 200.000 gange tungere end vores planet - ca. 60% af Solens masse.

Hvis en hvid dværgstjerne er del af et dobbeltstjernesystem, så kan den stjæle gas fra sin stjernemakker og derved blive tungere. Når den er blevet ca. 1,4 gange tungere end Solen, når den en kritisk grænse og eksploderer. Astronomerne kalder en sådan eksplosion for en supernova af type Ia.

Siden 1997 har astronomer været interesserede i stjernen HD 49798, fordi der kommer energirig røntgenstråling fra stjernens nabolag. Med XMM-Newtons observationer har astronomer nu afsløret, at røntgenstråligen kommer fra en hvid dværg, der kredser om stjernen. Den hvide dværg er ca. 1,3 gange tungere end Solen og dermed tæt på den kritiske grænse for at blive til en supernova af type Ia. Ifølge forskerne vil den hvide dværg eksplodere i løbet af få millioner år.

Selvom det lyder af meget, så er det i kosmisk sammenhæng et meget kort tidsrum.

Vigtige værktøjer

Supernovaer af type Ia er vigtige værktøjer til undersøgelse af universets opbygning. De formodes nemlig at have samme egentlige lysstyrke når de eksploderer. Det gør dem egnede som 'standardlyskilder' til afstandsmåling. En meget væsentlig konklusion omkring universets indretning er netop baseret på observationer af fjerne supernovaer af type Ia. Det har vist sig, at universets udvidelse foregår med en stadig stigende hast - udvidelsen accelererer.

For at kunne bruge supernovaer af type Ia som pålidelige standardlyskilder er det uhyre vigtigt at forstå de mekanismer, der bestemmer de eksploderende stjerners lysstyrke. Observationerne af HD 49798 er derfor et meget vigtigt bidrag til vores bestræbelser på at lære mere om disse nyttige astronomiske objekter.

Links

Pressemeddelelse fra ESA: XMM-Newton uncovers a celestial Rosetta stone

Læs også på videnskab.dk: