Kommentar 22.11.12
til Pressemeddelelse fra sundhedsministeren, 21.11.12
Skal man dømme ud fra sundhedsministerens pressemeddelelse, er der intet nyt. Skal man dømme efter Kristian Jensens udtalelser om
at fjerne bekymringerne fra fire af de seks nuværende lokaliteter, er vi gået fra ondt til værre.
Processen fortsætter, og to lokaliteter vil i nærmeste fremtid blive udvalgt som de mest velegnede. Borgergrupperne i de fem kommuner har været for aktive, og nu gælder det om at få reduceret antallet, så der bliver færre til at protestere.
Der tales om eksport, men hvordan kan man håbe på, at udlandet vil modtage affald, som efter oplysninger fra Dansk Dekommissionering først vil være færdigklassificeret i 2018 eller senere? Ikke engang de 233 kg langlivet mellemradioaktivt affald, hvis sammensætning man trods alt kender, har man kunnet få afsat. Hvordan kan man tro, at udlandet vil acceptere affald, hvis sammensætning ikke er nøjagtigt kendt?
Ved tvangsdeponering indenlands kan man blæse på den slags argumenter, og når bare det går ud over tilstrækkelig få, slipper man for at tænke over, hvad det betyder for et lokalsamfund at blive ”udvalgt” som det mest ”velegnede”.
Vi synes ikke, dette forløb har vist den demokratiske proces fra sin smukkeste side.
- En redegørelse for affaldssituationen og kildehenvisninger findes på Annes hjemmeside. Om Demokrati og deponering kan man læse på Annes blog.