Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne anvender basal programmeringsforståelse, Bee-Bots og Scratch jr i matematiske sammenhænge, så de herigennem oplever, hvorledes teknologierne kan anvendes meningsfuldt i en faglig kontekst.
8 lektioner
Elevens forudsætninger fra den understøttende undervisning:
Gennem den understøttende undervisning har eleverne:
Lærerens forudsætninger for at kunne varetage forløbet:
Læreren har viden om:
Introduktion til antal: Papkort, hvor terningesiderne på plakaten nedenfor er afbildet, holdes kort op for eleverne, og de skal nu prøve at se, hvor mange der er. Kortene vises så kortvarigt, at eleverne ikke kan nå at tælle dem. De må altså forlade sig på deres synsindtryk.
Øvelsen arbejder således med at fremme regnestrategier.
Til opgaven udformes et stort ark papir med felter, som er 15 x 15 cm. Fordelt i nogle af felterne er der indtegnet følgende tal: 10-10-10-10-5-5-5. Eleverne skal nu med deres Bee-Bot ramme et talfelt af gangen. Hver gang en Bee-Bot lander på et talfelt, må eleven gå over og tage tilsvarende antal kastanjer, som er placeret i midten af rummet. Som i introduktionsøvelsen skal eleverne forsøge at tage det rigtige antal uden at tælle dem en af gangen.
Disse kastanjer skal eleven nu fordele i 10 nummererede papkrus med antallene: 1 - 2- 3- 4- 5- 6 - 7- 8- 9- 10. Dog er der følgende regler:
Har eleven således kunnet hente 10 kastanjer, er der følgende muligheder: "1 + 9", "2 + 8", "3 + 7" eller "4 + 6".
Eleverne skal nu i makkerpar programmere deres Bee-Bot til at gå de forskellige firkanter, de har fået lagt. De skal:
Dernæst stiller læreren makkerparrene følgende opgaver:
Opgaven kan variereres efter behov med andre antal kommandoer.
Eleverne får nu en stak af kvadratiske papkort (15 x 15 cm). De skal med kortene bygge geometriske figurer, lægge algoritmen først og derefter programmere Bee-botten til at gå omkredsen. De skal enten notere deres forskellige figurer og algoritmer, eller tage billeder med deres iPads
De forskellige værktøjer i tegneeditoren gennemgås kort fælles, og eleverne får 10 minutter til at prøve det af.
Eleverne udformer hver især en tegning på deres iPads. Figuren skal sammensættes af 5 geometriske figurer, som eleverne kan placeres, som de ønsker, i forhold til hinanden. hvis eleverne er hurtige til dette, kan de evt. farvelægge figurernes omkreds eller flader.
Når alle er færdige, sættes eleverne overfor hinanden 2 og 2, og må ikke se hinandens figurer. Elev A starter nu med at beskrive sin figur. Elev B åbner et nyt projekt, og skal forsøge at lave en identisk figur ud fra elev A' s beskrivelse. Når de er færdige, byttes der, og det er nu elev B, der skal beskrive, og elev A, der skal tegne.
Opgaven introduceres med en lille regnehistorie som fælles fortælling. Eleverne kommer med bud på, hvilket regnestykke, der ligger bag fortællingen. Dernæst præsenteres eleverne for et simpelt regnestykke, og de skal nu komme med bud på, hvordan dette kunne omsættes til en fortælling. Når eleverne er fortrolige med omsætningen fra regnestykke til fortælling og vice versa, sættes de i makkerpar, og skal nu:
Eleverne arbejder individuelt med denne opgave. De skal forsøge at tegne følgende i Scratch jr, men må kun bruge de geometriske figurer - ikke frihåndsværktøjerne.
Aktivitetens formål er, at eleverne kan vise forholdsord gennem små programmer i Scratch Jr. Netop forholdsord har stor betydning for elevernes forståelse af matematiske opgaveformuleringer og findes derfor som færdigheds- og vidensmål direkte, men kan også ses i forhold til det tværfaglige emne "sproglig udvikling" i faget. Eleverne skal udforme et program i Scratch Jr med 2 sprites. De skal nu lave et program, som får den ene sprite til at placere sig i forhold til den anden sprite ud fra følgende forholdsord:
Efter hver flytning af spriten skal elevere indtale en lyd, der beskriver dens aktuelle placering, fx "nu er flagermusen foran bolden".
Denne aktivitet kan enten bruges som afslutning eller som breaker. Aktiviteten tilrettelægges ud fra "Simon siger" strukturen, og eleverne udfører fagter/bevægelser, som relaterer sig til forholdsordene.
Afslutningsvis evalueres det samlede forløb sammen med eleverne. Gennem evalueringen afsøges, hvilken forståelse eleverne nu har af robotter og programmering, fx gennem følgende spørgsmål: