Problemformulering

PROBLEMFORMULERING:

En problemformulering fortæller meget kort og præcist, hvad en given opgave drejer sig om. Problemformuleringen er problemorienteret og angiver et problem eller et spørgsmål, som man vil undersøge i opgaven.

Den kan bestå af følgende:

• Et eller flere sammenhængende spørgsmål.

Det afgørende er, at problemformuleringen præciserer et fokus for det emne, der arbejdes med.

Gode spørgsmål til kvalitetstjek af en problemformulering:

• Er emnet tilstrækkeligt præcist formuleret?

• Giver problemformuleringen mulighed for at arbejde med problemstillinger på forskellige taksonomisk niveauer?

• I tværfaglige opgaver - er emnet formuleret på en sådan måde, at det favner to el. evt. flere fag?

Problemstillinger / underspørgsmål:

Problemstillinger er de underspørgsmål, der er nødvendige at undersøge for at kunne besvare problemformuleringen.

Problemstillinger opstilles i punktform, og det er en god ide at sikre sig, at de dækker alle de taksonomiske niveauer (fx Blooms taksonomi: redegørelse - analyse - diskussion).

OPGAVEFORMULERING:

Hvor en problemformulering er problemorienteret, så er opgaveformuleringen en sammenhængende opgavebeskrivelse, som kortfattet skitserer opgavens komposition.

En opgaveformulering skal kortfattet redegøre for den eller de faglige problemstillinger, opgaven har til hensigt at undersøge og besvare.

Yderligere skal opgaveformuleringen åbne op for, at man kan inddrage alle de taksonomiske niveauer.

I opgaveformuleringen anvendes ofte flere af følgende udtryk;

    præsenter! - gør rede for! - beskriv! - undersøg! - tage stilling til! - analyser! -

    fortolk! - diskuter! - sammenlign! - perspektiver! - konkluder! etc.