Fremstillingsformer

Analysere

Kommer af det græske ord analysis, der betyder opløsning. Analyse betyder således: "Opløsning af en helhed i dele". At analysere en tekst, data etc. vil sige at opløse materialet i dets vigtigste bestanddele og beskrive disse.

Argumentere

I matematisk-logiske sammenhænge betyder argumentation en opstilling af en påstand, forudsætningerne for den og en deraf afledt bevisførelse for om påstanden kan verificeres eller ej (dvs. karakteriseres som sand eller falsk).

I praktisk argumentation er det sjældent muligt at bevise, om en påstand er sand eller falsk. Derimod gælder det om at kunne overbevise om det, man mener, ved eller tror. Parterne der indgår i argumentationen, må have samme forståelse af de begreber og forudsætninger, der er grundlag for argumentationen, og argumentationen skal præsentere vægtig (konkret eller abstrakt) dokumentation for det synspunkt, man vil overbevise om.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Beskrive

En informerende fremstilling, hvor man fremhæver de væsentligste egenskaber ved det, der beskrives, altså en form for gengivelse. Det kan fx dække ydre forhold, materiale, struktur, bevægelse, udvikling eller fx et sagsforhold. Det er afgørende for beskrivelsens karakter, om den er (så vidt muligt) objektiv, eller om den er subjektiv (altså farvet af afsenderens egne holdninger). Hvis beskrivelsen bevidst søger at vurdere nogen eller noget, nærmer fremstillingsformen sig en karakteristik.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Definere

At udtrykke en kortfattet, præcis, umisforståelig fagligt begrundet afgrænsning af et begreb eller emne – der muliggør identifikation.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Diskutere

Fremstille en sag fra flere sider, så man afdækker, hvad der ville kunne siges for og imod et emne eller en sagsfremstilling. Det er bl.a. væsentligt, at man ikke kun ser en sag fra én synsvinkel, men også inddrager, hvad der kunne udtrykkes fra en anden synsvinkel.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Dokumentere

Ved dokumentation forstås det 'bevismateriale' en afsender benytter sig af for at sandsynliggøre, at hans sagsfremstilling er sandfærdig, dækkende og vederhæftig (pålidelig), at den er valid dvs. gyldig.

I en sagtekst kan dokumentationen fx bestå af;

• oplysninger fra personer, der har været direkte involveret i den sag, der omtales,

•  referat af eller henvisning til forskellige relevante videnskabelige undersøgelsesresultater,

• interview med eksperter, der har kompetence indenfor sagsområdet osv.

(Textanalyse.dk)

Fortolke

Indkredse, afdække og præcisere indholdet i en tekst ud fra en opfattelse af, at der er mere at afdække end ordene helt direkte angiver. Det er væsentligt, at man har afgrænset de forhold, man danner sin fortolkning ud fra. I fiktive tekster vil fortolkning beskæftige sig med, hvordan tekstens dele skaber sin egen virkelighed (helhed), og hvad det indebærer for, hvordan den virker på læseren, og hvordan læseren forstår den.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Karakterisere

At karakterisere betyder, at man undersøger, forholder sig til og vurderer sagsforhold, emne, person, udvikling etc. især ud fra, hvad der markerer særpræg.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Konkludere

En konklusion er en logisk følgeslutning af præmisser. I fx en opgavesammenhæng er en konklusion således en sammenfatning af de resultater, man mener at være nået frem til efter at have foretaget en eller anden undersøgelse (fx en analyse og fortolkning af en tekst).

Skal du udarbejde en konklusion bør du:

• Gennemgå hvert af opgavens enkeltafsnit/kapitler og spørge dig selv: Hvad er det absolut vigtigste, der står i det her afsnit? Svaret kan medtages i konklusionen.

• Sammenfatte disse svar til et svar på dit problemformulerings-spørgsmål. Dette udgør kernen i din konklusion, så derfor skal du være helt sikker på, at du får svaret så kvalificeret på det som muligt. Hele opgaven er jo gået ud på at undersøge et bestemt problemfelt. I konklusionen skal stå, hvilke resultater du er nået frem til.

• Overveje om der er visse spørgsmål du ikke har formået at svare på i denne opgave og om eventuelt nye spørgsmål er dukket op efterhånden som du har udvidet dit viden og din indsigt/forståelse. Dette må sædvanligvis også gerne nævnes i konklusionen.

(Textanalyse.dk)

Perspektivere

Sætte en sag, et emne, et forhold ind i en større sammenhæng, fx over tid eller i relation til andre forhold.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Præsentere

Fremstille en sag, et emne, et forhold så det bliver nærværende og klart.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Redegøre

En redegørelse for en teksts indhold er en fagligt begrundet sammenfatning af, hvad teksten handler om, og hvori dens hovedsynspunkter består.

Redegørelsen har følgende vigtige kendetegn:

•      At informere

•      At formidle andres synspunkter – brug markører, der viser distance. Ex. ”Skribenten mener…”, ”Det fremgør af teksten…”, ”Forfatteren konkluderer…” etc.

•      At få læseren til at se det væsentligste – Hvad er tekstens kerne?

•     At skabe overblik over teksten – I modsætning til referatet må du her gerne afvige fra tekstens kronologi for at fremhæve det væsentligste og herved skabe din egen komposition.

•     At være objektiv og saglig - hold egne meninger/synspunkter udenfor.

Referere

Et referat er en sammenfatning af, hvad en tekst handler om. Et referat skal være loyalt overfor den tekst, der refereres, dvs.;

• at den måde, man disponerer sit referat på, skal være i overensstemmelse med dispositionen i den tekst, man refererer, dvs. at man fx ikke må indlede sit referat med at sammenfatte, hvad der står i slutningen af teksten

•  at referenten ikke må give udtryk for sine personlige holdninger.

 (Textanalyse.dk)

Resume

Et resume er et kort sammendrag af de vigtigste informationer i en tekst. Vi kan også kalde et resume for et meget kort referat. Du skal altså ganske kortfattet, nøgternt (dvs. uden at give din egen mening til kende) og så præcist som muligt svare på: Hvad handler teksten først og fremmest om?

(Textanalyse.dk)

Sammenligne/Modstille

Analysere to eller flere tekster, synspunkter etc. ved at se lighedstræk og forskelle.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Tage stilling

Vurdere på en mere definitiv måde, beslutte sig for et synspunkt (ofte om et kontroversielt emne) – men i faglig sammenhæng ud fra faglige kriterier eller i det mindste nærmere defineret.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Tage udgangspunkt

Lade sin tekst inspirere af eller forholde sig til fx et andet skriftligt forlæg eller synspunkter, eller dele af det. Som oftest skal relationen til forlægget fremgå.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Undersøge

Den helt grundlæggende aktivitet i al faglighed: At slippe sin nysgerrighed løs, men i faglig sammenhæng, ved hjælp af faglige teorier og faglige metoder.
(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))

Vurdere

Bedømme, værdsætte, men som fagperson, ud fra faglige kriterier.

Ifølge Blooms taksonomiske niveauer indbefatter det at vurdere både viden, forståelse, anvendelse, analyse og syntese.

En subjektiv holdningsmæssig vurdering, som ofte bruges i dagligsproget, er kun relevant i helt specielle sammenhænge, når det gælder faglige sammenhænge.

(Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret (2009))