Arbejdet med definitionskort er en god øvelse, når der er nye og ukendte begreber i spil.
Selve øvelsen går ud på, at man laver en række kort/sedler (definitionsskort), hvor man forklarer de nye begreber ved at skrive en præcis definition på begreberne. Begrebet står på den ene side af kortet, definitionen på den anden side. Dette gøres uden hjælpemidler.
Efterfølgende gives der adgang til hjælpemidler i form af den læste tekst, internettet m.m. Herefter er der mulighed for at ændre i definitionskortene.
Øvelsen slutter af med, at man diskuterer udvalgte definitionskort - hvilke er gode, og hvilke mindre gode eller I laver en øvelse, hvor de skal forklare begreberne uden brug af definitionen. Øvelsen har laves i par, grupper eller fælles på klassen.
Definitionskortene kan også laves af læreren og danne baggrund for evt. speeddating eller andre forskellige kreative øvelser.