Studiemetoder
Problemformulering, taksonomier & metodebevidsthed
Embedded Files
Alle fag har deres egne faglige metoder, men herudover er der også metoder og teknikker, der går på tværs og bruges af alle hhx-fag. Uanset fag kaster man sig fx ikke ud i en større undersøgelse af et emne uden først at have formuleret (eller fået udleveret) en problemformulering. De taksonomiske niveauer er også noget fagene er fælles om, og det samme gælder kravene til ordentlig informationssøgning, dataindsamling og -bearbejdning, notatteknik og dokumentation. Disse fælles fremgangsmåder kaldes for studiemetoder.
I studieområdet arbejdes der projektorienteret med større eller mindre opgaver. En projektproces kræver arbejde med en række forskellige studiemetoder. Hvilke studiemetoder, der er i fokus i de enkelte SO-forløb, og hvordan der arbejdes med dem, kan du læse om på sitets side om SO-forløb og SO-forløbenes egne sites.
På denne side, dvs. herunder, kan du læse om nogle af de allermest grundlæggende elementer i det seriøse projektarbejdet: Problemformuleringen, de taksonomiske niveauer, metodebevidstheden og projektkøreplanen, her i form af den videnskabelige basismodel.
Problemformulering
Problemformulering
Enhver opgave tager udgangspunkt i en problemformulering. I nogle opgavetyper er problemformuleringen allerede givet af lærerne, i andre skal du selv formulere den. Men under alle omstændigheder er problemformuleringen det sted, hvor rammerne sættes for den undersøgelse, der skal gennemføres. Formålet med et projektforløb er således at besvare problemformuleringen.
Problemformuleringer kan være udformet på flere forskellige måder, og forskellige fag kan have forskellige traditioner for opstilling af problemformulering. Det er dog som regel en god ide at tage udgangspunkt i et overordnet spørgsmål, der beskriver kernen i det, der skal undersøges.
Du kan finde yderligere information om problem- og opgaveformuleringer i Opgaveguiden til hhx fra Systime.
Taksonomiske niveauer
Taksonomiske niveauer
For at en problemformulering kan siges at være problemorienteret – problematiserende – skal den kræve en undersøgelse. Det vil sige, den skal ikke blot indeholde spørgsmål, der kan besvares ved et simpelt opslag i en bog, tabel eller internetside. Der skal indgå analyserende og vurderende/diskuterende elementer. Man taler i den forbindelse om, at man arbejder på forskellige taksonomiske niveauer. En undersøgelse vil som udgangspunkt kræve arbejde på alle taksonomiske niveauer, hvad enten der er tale om en stillet opgave eller en problemformulering, du selv har udarbejdet. Til hvert taksonomisk niveau hører forskellige arbejdsformer og skrivehandlinger, det vil sige forskellige måder at skrive på.
Til skitsering af de taksonomiske niveauer bruges ofte pædagogen Benjamin Blooms trappe-inddeling, som i sin enkleste form ser således ud:
Jo højere taksonomisk niveau, jo mere selvstændighed, overblik og metodebevidsthed kræves.
Det skal dog understreges, at Blooms taksonomi ikke er lige velegnet i alle fag og sammenhænge, og at begreberne kan betyde noget lidt forskelligt i forskellige fag. Betydningen af de taksonomiske niveauer indgår i de enkelte SO-forløb, hvor det er relevant og kan ses beskrevet i gennemgangen af metoder for de enkelte fag. Læs mere om det nedenfor.
Metodebevidsthed
Metodebevidsthed
Faglig metode handler om, hvilke fremgangsmåder man anvender, når man er i gang med en undersøgelse. Det vil sige, at hvis problemformuleringen/problemstillingen fastslår, hvad man vil undersøge, sætter metoden rammerne for, hvordan man vil undersøge det. Det kan således slet ikke lade sig gøre at gennemføre en undersøgelse uden at bruge en metode, men som gymnasieelev skal du lære at blive bevidst om, hvilke metoder du bruger, og hvorfor disse metoder er gode at bruge.
Bevidsthed om valg af metode giver en mere sikker besvarelse af problemformuleringen og fungerer som en slags dokumentation, således at andre, der benytter samme metode/fremgangsmåde, principielt vil nå frem til samme resultat.
Alle fag har særlige metoder og tilgange, som er kendetegnende for netop dette fag. Du vil dog opleve, at flere fag til dels kan bruge de samme metoder eller metoder, der er nært beslægtede.
I nogle af forløbene i studieområdet vil metoderne være givet af lærerne, i andre forløb skal du selv finde frem til hensigtsmæssige metoder.
Du kan læse mere om konkrete metodekrav under de enkelte forløb.
Vil du vide mere om fagenes metoder, anbefales Systimes Opgaveguiden til hhx. Du har adgang til de relevante kapitel herunder.
Den videnskabelige basismodel
Den videnskabelige basismodel
Problemformulering og metode hænger tæt sammen. Det er nemlig ikke alle metoder, der er lige velegnede til at besvare en bestemt problemformulering. Omvendt findes der mange gode spørgsmål/problemformuleringer i verden, som ikke er mulige at besvare meningsfuldt ud fra de metoder, der er til rådighed for at sikre meningsfulde svar. Det kan også være, at flere metoder vil kunne bruges til den samme undersøgelse, men at de undersøger noget lidt forskelligt og derfor drejer opgaven i en bestemt retning.
Det kan derfor være nødvendigt at justere problemformulering og/eller metode, så de passer sammen. I processen med at præcisere problemformuleringen og vælge de rigtige metoder kan den videnskabelige basismodel være et godt værktøj. Som det fremgår af illustrationen nedenfor, består modellen af fire trin.
Du kan læse meget mere om den videnskabelige basismodels fire trin i Systimes Opgaveguiden til hhx. Du har adgang til de relevante afsnit herunder.
Page updated
Report abuse