SOP-siden
Studieområdeprojektet
Studieområdeprojektet
Som afrunding af studieområdet skal du i foråret på 3.g skrive studieområdeprojekt (SOP). Tanken er, at du med dette projekt fuldender din udvikling fra gymnasieelev til studerende. Her skal du vise, at du kan arbejde selvstændigt på et forholdsvist højt fagligt niveau og bruge de metoder og studieteknikker, du har lært i løbet af hhx.
Projektet skal skrives i to fag, hvoraf mindst ét skal være et studieretningsfag og mindst ét et A-fag. Begge krav kan imidlertid godt indfries af et enkelt fag, således at du har frit valg, hvad det andet fag angår. Du vælger selv emne.
Projektet består af en skriftlig rapport og en mundtlig eksamen.
Du kan blive meget klogere på studieretningsprojektet i PowerPointen fra SOP-orienteringen i klasserne, som ligger sammen med andre vigtige SOP-dokumenter under "Aktuelle SOP-dokumenter". I oversigten "SOP uge for uge", som ligger nedenunder, kan du danne dig et overblik over SOP-forløbet uge for uge. Heraf fremgår også vigtige deadlines.
Generel orientering om SOP i klasserne ved MELY og LBJO.
Lærerne orienterer om, hvordan de forskellige fag kan indgå i SOP.
Orienteringen er delt i to:
Fælles SOP-orientering for studieretningsfag og obligatoriske fag efterfulgt af brainstorm. Seancen foregår klassevis.
Orientering om SOP i de øvrige fag foregår i undervisningen.
Fredag: fælles oplæg ved Jonas Søderkvist Sørensen (tidligere elev) om erfaringer med SOP.
Forberedelse til uge 5: Formuler problemformuleringer ud fra de ideer, du har fået i løbet af ugen.
I løbet af denne uge skal du vælge emne og fag, og formulere dit første bud på en problemformulering. Brug dette dokument til din problemformulering: Mit SOP-oplæg - skabelon
Som det fremgår af dokumentet, skal du også begrunde dit valg af emne og fag og gøre dig overvejelser vedrørende metoder og materialer.
Der er afsat to halve blokdage til vejledning og hjælp til udarbejdelse af problemformulering.
Mandag d. 29. januar er der en halv blokdag med studieretningslærerne. I arbejder med problemformulering under vejledning.
Tirsdag d. 30. januar er der en halv blokdag med repræsentanter fra alle fag. I arbejder videre med problemformuleringerne. Står din egen lærer ikke til rådighed, er der andre lærere, du kan tale med.
Deadline for valg af fag og aflevering af SOP-oplæg med dit udkast til problemformulering er onsdag d. 31. januar kl. 16 på Lectio.
Vejlederne gennemlæser SOP-oplæggene.
Vinterferie
Du bliver indkaldt til 20 minutters individuel vejledning med dine vejledere med henblik på forbedring af din problemformulering. Efter vejledningen retter du din problemformulering til, efter de råd du har fået fra vejlederne, og afleverer den igen.
Deadline for aflevering af dit endelig bud på en problemformulering er onsdag d. 28. februar kl. 22.00 på Lectio.
Fra fredag d. 15. marts i uge 11 til fredag d. 5. april i uge 14 er alle skoledage sat af til SOP. Nogle af dagene vil der være aktiviteter på skolen med tilstedeværelsespligt, men de fleste skal I arbejde selvstændigt hjemme.
Fredag d. 15. marts skal I være til stede på skolen 8.30-14.30. Kl. 8.30 offentliggøres SOP-opgaveformuleringer på Netprøver. Resten af dagen er der skriveværksteder i studieretningsfagene i klasserne kun afbrudt af formaliaoplæg i kantinen. 3A, 3B, 3C, 3D og 3F deltager i formaliaoplæg i 2. lektion. 3E, 3G, 3H og 3I deltager i 3. lektion.
Mandag d. 18. marts er der tilstedeværelsespligt på skolen 8.30-14.30. I møder op i egne klasser til afkrydsning, herefter arbejder I i skriveværksteder på tværs af klasser fordelt efter, hvilke fag I ønsker at arbejde med. Der kan skiftes fag ved begyndelsen af hver lektion.
Dagens fokus er metode. Kl. 10.50-11-20 er der metodeoplæg i kantinen for alle. Herefter følges der op i de enkelte fag. Kl. 11.20-11-50 deltager man i metodeopfølgning i det ene fag og kl. 12.20-12.50 i det andet. Herefter arbejder i videre frem til 14.30.
Tirsdag d. 19. og onsdag d. 20 marts arbejder I selvstændigt hjemme. Vejledere kan kontaktes efter aftale.
Torsdag d. 21. og fredag d. 22. marts er der virtuelle skriveværksteder 8.30-14.30. Undervejs vil der være indlagt 20 minutter individuel obligatorisk vejledning med en af dine vejledere. Vejlederne udarbejder en plan og indkalder dig. Der vil også være mulighed for at tale med vejlederne i større grupper.
Fra mandag d. 25. marts til mandag d. 1. april er der påskeferie.
Fra tirsdag d. 2. til fredag d. 5. april arbejder I selvstændigt hjemme. Vejledere kan kontaktes efter aftale.
Den færdige rapport skal uploades på Netprøver og i Lectio senest fredag d. 5. april kl. 16.
Oplæg: Sådan forbereder du mundtlig eksamen i SOP
Offentliggørelse af eksamensplanen, herunder dato og eksaminator i SOP
Forberedelse og afvikling af SOP-eksamen
Omfang: 15 – 20 normalsider (2.400 anslag)
Opbygning:
Forside
Resumé
Indholdsfortegnelse
Indledning
Metodeovervejelser
Besvarelse af opgaveformulering: inddragelse af faglige vinkler og metoder, arbejde på alle taksonomiske niveauer
Konklusion
Fodnoter
Litteraturliste
Bilag
Læs mere om rapportskrivning og rapportformalia her: Opgaveformalia
30 min. eksamination (ingen forberedelse)
10 min. præsentation af projektet og uddybelse af resultater
20 min. dialog om indhold og metode + votering
Der gives én samlet karakter for den skriftlige og mundtlige del, dvs. for rapport og eksamen
Du kan læse mere om SOP-eksamen her: Mundtlighed i SO & SOP + SOP-eksamen
Skriftlig del (rapporten)
I hvilket omfang opgaveformuleringen er besvaret
Relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af viden og metoder faglig indsigt og fordybelse og evne til at sætte sig ind i relevante nye faglige områder
Anvendelse af relevant materiale
Formidling og fremstillingsform.
Mundtlig del (eksamen)
Den mundtlige præsentation af rapporten og dens vigtigste konklusioner
Faglig dybde og selvstændighed
Forståelse af de indgående fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger
Perspektivering af projektets problemstillinger til aktuelle kulturelle, økonomiske og/eller politiske temaer
Formidling af centrale konklusioner og refleksioner.