Du vil i løbet af studieområdet skulle skrive mange forskellige typer opgaver. Fælles for mange af opgaverne er, at de følger faste genreskabeloner med obligatoriske krav til struktur, indhold og skrivestil. Dette gælder i nogen grad synopsisgenren og i særdeleshed rapportgenren. På denne side kan du læse om, hvilke krav der gør sig gældende.
Du kommer til at støde på rapportgenren mindst tre gange i løbet af studieområdet: I SO5, SO7 og endelig i studieområdeprojektet (SOP) til sidst. Tanken er, at du i løbet af SO5 og SO7 bliver trænet grundigt i rapportskrivning, således at du har styr på genren og ved, hvad der kræves af dig, når du når frem til studioområdeprojektet. En rapport skal nemlig opbygges på en bestemt måde, ligesom det er vigtigt, at alle krav vedr. noter, litteraturliste etc. overholdes.
I dokumentet nedenfor kan du se, hvordan en rapport typisk skal se ud. Vær opmærksom på, at ikke alle indholdspunkter skal med hver gang. Se i øvrigt også under de SO-forløb rapporterne indgår i.
Krav og gode råd til opstilling af indholdsfortegnelse, kildekritik, noteapparat, opstilling af litteraturliste og opgørelse af sidetal finder du længere nede på denne side.
Vil du have en grundig gennemgang af SOP-rapportens indhold, kan du klikke på linket herunder.
En synopsis er et skriftligt oplæg til en mundtlig fremlæggelse. I modsætning til rapporten kan synopsen ikke stå alene, den forudsætter en senere uddybning i en mundtlig præsentation og dialog. Synopsen skal altså ikke indeholde hele din undersøgelse. Du skal i arbejdsfasen vælge, hvad der skal placeres i synopsen, og hvad der skal gemmes til den mundtlige fremlæggelse.
Hvor omfattende synopsen skal være, og hvad den præcist skal indeholde, kan variere. I løbet af studieområdet kommer du til at skrive synopsis i mindste et forløb, nemlig SO3. Den synopsismodel, der bruges her, er hentet fra Erhvervscase.
Du kan læse mere om Erhvervscase-synopsen i linket nedenfor. Men vær opmærksom på, at synopser også kan se ud på mange andre måder.
Uanset om du skriver rapport, synopsis eller en helt tredje opgavetype, skal formalia være i orden. Kravene kan veksle en smule, men ofte vil punkterne herunder være noget af det, du skal have styr på.
Word har mange smarte funktioner, der kan hjælpe dig med opsætningen af din opgave. I Opgaveguiden til hhx er der introduktioner til de vigtigste værktøjer.
Word kan selv generere din indholdsfortegnelse. Start med at markerer en af dine overskrifter i dokumentet. Gå herefter ind i ”Referencer” og tryk på ”Tilføj tekst” knappen. Når du trykker på den, kan du vælge mellem forskellige niveauer. Giv din overskrift det niveau som passer jf. afsnittet om niveauopdeling.
Når du har gjort dette med alle dine overskrifter og underoverskrifter, skal du stille dig på den side indholdsfortegnelsen skal være på. Herefter skal du trykke på ”Indholdsfortegnelse” og vælge ”Automatisk tabel”. Så genererer Word selv din indholdsfortegnelse med sidetal.
Tjek altid efter, at alle dine overskrifter fremgår. Hvis du laver ændringer i dokumentet, efter du har lavet indholdsfortegnelsen, er det en god idé at højreklikke på indholdsfortegnelsen og vælge ”Opdater felt” – så retter Word de ændringer, du har lavet, både hvad angår overskrifter og sidetal.
En opgaves længde opgøres i det, man kalder "normalsider".
1 normalside = 2400 anslag
I Word er der en funktion, der hedder "Ordoptælling", hvor antallet af anslag udregnes automatisk. I ordoptælling skal du vælge "Tegn (med mellemrum)" og dividere resultatet med 2400, så får du det antal normalsider, du har skrevet. Antallet af anslag og normalsider skal fremgå af titelbladet.
Vær opmærksom på, at forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og fod- og slutnoter samt bilag ikke tælle med, når man tæller opgavens sidetal.
Kildehenvisninger (fodnoter)
Kildehenvisningerne kommer løbende gennem opgaven som fodnoter. Kildehenvisningerne skal ikke være lige så udførlige som kilde- og litteraturlisten. Dette skyldes, at læseren altid vil kunne få uddybende oplysninger om kilden i kilde- og litteraturlisten - man kan altså slå op i kilde- og litteraturlisten hvis det vurderes nødvendigt.
Den hurtigste og nemmeste vej til kildehenvisninger:
Skriv løbende dine kilder ned når du bruger dem
Vær konsekvent, gør det på samme måde hver gang
Hvorfor kildehenvisninger?
For at demonstrere at du har lavet ordentligt research i din opgave
For at anerkende det arbejde andre forfattere har lavet, som kan findes i bøger, artikler, på hjemmesider etc.
For at undgå at blive beskyldt for plagiat.
Eksempler på opstilling af kildehenvisninger:
Trykte og e-bøger: Efternavn(e) på forfatter(e), udgivelsesår, sidetal
Ex: Hansen, 2016, side 28
Avisartikler online og print: Efternavn(e) på forfatter(e), dato
Ex: Bang, 09.11.21
Rapporter (fx EuroMonitor): Efternavn(e) på forfatter(e) / eller virksomhed, dato eller årstal
Ex: Novo Nordisk, 2020
Online videoer (fx YouTube): Efternavn(e) på forfatter(e), dato, evt. tidspunkt i video
Ex: NorwichBSchool, 16.09.21, 01:48
Sociale medier (fx Instagram): Efternavn(e) på forfatter(e) eller brugernavn, evt. dato eller årstal
Ex: DR Nyheder, 08.11.21
Hvis du bruger en anden kilde end angivet i eksemplerne, kan du finde ud af hvordan fodnoten skal opstilles her
Udover at bruges til henvisninger kan noter også bruges til at komme med uddybende informationer, som du finder relevante, men måske ikke lige passer ind i sammenhængen.
Du kan læse mere om henvisende og forklarende noter her: Noter hhx-guiden
Når du citerer, skal citaterne skrives med kursiv og angives med ”citationstegn”, således at læseren tydeligt kan se forskel på citater og brødtekst. Fremgår det ikke af din brødtekst, hvor citatet stammer fra, skal det angives i en fodnote. Teksten citatet er taget fra, skal i øvrigt også fremgå af kildeliste til sidst i opgaven.
Hvis du har været ud og foretage et interview, skal du vedlægge en udskrift af interviewet som bilag.
På kildelisten eller litteraturlisten, som den også kaldes, skal du opliste alt det materiale, du har brugt i forbindelse med udarbejdelsen af din opgave. Det vil ofte være en god idé at inddele listen i underkategorier, fx bøger, artikler, internetsider, interviews etc. Det gør det mere overskueligt for læseren. I fagene kan der være forskellige krav til, om der må være opgivet materiale på kildelisten, der ikke henvises til i opgaven. Derfor skal du snakke med dine lærere om kravene i lige netop dine fag.
Kildelisten opstilles alfabetisk efter forfatterens efternavn (fx. Olsen, Ole). Hvis der ikke er opgivet et navn, kan man i stedet bruge forlagets eller mediets navn (fx Børsen, Ritzaus Bureau etc.). Hvordan listen i øvrigt skal opstilles, kan du se i eksemplerne nedenfor.
Bøger skal opstilles på følgende måde:
Forfatterens navn, bogens titel, forlagets navn og udgivelsesår (og evt. oplag)
Eksempel: Roepstorff, Anne: CSR - virksomheders sociale ansvar som begreb og praksis, Hans Reitzel, 2010
Artikler skal opstilles på følgende måde:
Forfatterens navn, artiklens navn, forlagets / avisens navn og dato for udgivelse
Eksempel: Kehlet, Maria; ” Ny direktør i front for social ansvarlighed”. Jyllandsposten, 20.04.2014.
Internetsider skal opstilles på følgende måde:
Forfatterens navn (kan både være en person eller et forlag som Ritzau Finans); sidens/artiklens titel (den ses i ”titel bjælken” i Browseren – den allerøverste farvede linje på skærmbilledet); den fuldstændige URL/adresse på siden og datoen hvor man fandt siden.
Eksempel: Ritzaus Finans: Russiske tal er ikke god læsning for Carlsberg.
URL:http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/215523/russiske_tal_er_ikke_god_laesning_i_carls berg.html (13.09.17)
Vil du have hjælp til at opstille kildelisten, kan du bruge http://litteraturlisteautomaten.dk/ . Efterfølgende kan du kopiere listen over i din opgave.
Du kan finde flere informationer om kildelister her: Kildeliste hhx-guiden
Du må meget gerne bruge bilag – hvis du bruger dem til noget. Bilag, der er vedlagt uden, at der bliver henvist til dem, er overflødige. Eller sagt på en anden måde: Der skal henvises til alle dine bilag i opgaven med noter placeret, hvor bilaget anvendes.
Vær meget opmærksom på, at din opgave skal kunne læses og forstås uden inddragelse af bilag.
Derfor skal du tænke meget over, hvad du vedlægger som bilag.
Spørg dine lærere hvis du er i tvivl!