Det er ikke meningen, at du skal præsentere alt, hvad du har skrevet om – eksaminator og censor har jo læst din opgave. Derimod skal du vise, at du har et overblik over opgaven, og at du er i stand til at fokusere på de væsentligste dele af opgavens indhold. Man skal fornemme, at du har fuldstændig styr på, hvordan og hvorfor din opgave ser ud, som den gør.
Begynd med at læse din opgave igennem igen. Når du ser den med friske øjne, er det lettere at se, hvor der evt. er uklarheder eller svagheder, som du skal have rettet op på til eksamen. Måske er der ting, du ville have grebet anderledes an, nu hvor du har været igennem opgaven? Måske ville du gerne have drejet din undersøgelse lidt? I så fald kan du kort fortælle hvordan, og hvorfor. Der kan også være sket udviklinger af relevans for dit emne, siden du afleverede. I så fald er det vigtigt, at have sat sig ind i disse udviklinger. Det er en vurderingssag, om den seneste udvikling skal inddrages i præsentationen, men hvis der er sket væsentligt nyt, skal du være forberedt på at blive spurgt ind til det i den efterfølgende dialog.
Når du skal præsentere din SOP til den mundtlige eksamen, kan du for eksempel tage udgangspunkt i Ciceros pentagram, som du muligvis kender fra nogle af fagene:
I diagrammet indgår fem elementer, som alle skal afstemmes i forhold til hinanden for at opnå en vellykket fremlæggelse. Det betyder, at du skal gøre dig klart, hvem du er som afsender og hvilket budskab, du ønsker at formidle samt tilpasse dit sprog i forhold til både modtager og situation. Her skal du rette din opmærksomhed mod følgende:
Afsender: Dig selv - sørg for at opbygge troværdighed og vis at du kan dit stof
Emne: Sørg for at have et klart fokus, god disposition og struktur, så dine budskaber om din opgave fremstår klart
Modtager: Eksaminator og censor, som bedømmer din evne til at præsentere dine (fler)faglige resultater og metoder. Husk, at de hver især som udgangspunkt kun repræsenterer det ene fag
Sprog: Brug relevant fagterminologi, vær velformuleret og præcis. Undgå begreber og formuleringer, som ikke er dine egne, og som du ikke er sikker på betydningen af. Det signalerer usikkerhed og uselvstændighed
Situation: Du er til eksamen, hvor lang tid har du, hvilke hjælpemidler har du til rådighed til at understøtte din præsentation
Når du forbereder din fremlæggelse, skal du sikre dig, der er en god struktur og logisk sammenhæng. Det anbefales indtrængende, at du udarbejder en visuel præsentation i PowerPoint eller andet præsentationsprogram. Sørg for at den visuelle del virkelig understøtter din præsentation, fx med grafer, billeder eller citater, du gerne vil kommentere. Eller med meningsfulde punkter, der understreger strukturen i din fremlæggelse. Sørg for en logisk struktur. Vær opmærksom på, at hvis du kun skriver meget brede overskrifter, er dine slides ikke meningsfulde. Hvis du omvendt skriver for meget, er der fare for, at du kommer til at læse op, eller at bedømmerne er mere koncentrerede om at læse dine slides end at høre din præsentation. Undgå illustrationer, der ikke har direkte relevans for dit emne, eller som ikke kommenteres. Med andre ord: indholdet af dine slides skal gennemtænkes grundigt.
Når du har helt styr på indholdet af din fremlæggelse, er det en god idé at lave enten stikordskort eller et talepapir, der i stikordsform viser din struktur. På den måde undgår du at komme til at læse op fra din opgave eller dit præsentationsmanuskript, men bliver mere fri i din tale. Det kræver omvendt, at du har øvet din fremlæggelse igennem flere gange, så du er sikker på, du husker at få alt med. Under alle omstændigheder er det vigtigt at øve præsentationen igennem flere gange med lyd. Det tager længere tid at sige ordene højt end at læse dem. Tag tid på præsentationen, og skær noget fra, hvis den er for lang.
I-bogen Sådan skriver du SRP har et meget konkret oversigtsskema, der kan hjælpe dig med struktur og formuleringer til din mundtlige præsentation.
Link: Forslag til disposition (Sådan skriver du SRP)
Bemærk, at bogen er henvendt til stx, som skriver SRP i stedet for SOP, men kravene til de to opgaver er næsten de samme. Vær dog opmærksom på, at man på hhx skal kunne forklare og reflektere over fagenes metoder, men ikke har krav om inddragelse af ”basal videnskabsteori”.
Ved SOP-eksamen er du oppe i en opgave, du allerede har beskæftiget dig indgående med, og du har allerede forberedt, hvad du vil sige i præsentationen. En grundig forberedelse giver dig det bedste udgangspunkt for at fremstå sikker og troværdig og kan hjælpe med at dæmpe nervøsitet. Under alle omstændigheder viser det engagement og overblik, hvis du signalerer, at du har glædet dig til at fortælle om din opgave.
Præsentér dig selv for censor, evt. med håndtryk. Smil og sørg for øjenkontakt, når du præsenterer. Bevæg dig gerne lidt rundt, og tal højt og tydeligt i et passende tempo.
Denne del af eksaminationen kan du ikke forberede på forhånd – og dog. De spørgsmål du får efterfølgende er selvfølgelig forskellige fra fag til fag og fra opgave til opgave, men de vil tage udgangspunkt i det faglige, for eksempel dine analyser eller din brug af teorier og modeller. Du vil få spørgsmål om arbejdet i begge dine fag. Desuden skal der i samtalen mellem dig, eksaminator og censor også indgå overvejelser om dine valg af metoder. Hvis der er væsentlige pointer om indhold og metoder, som du har ignoreret i din præsentation, kan du være sikker på at blive spurgt ind til det bagefter. Alt dette skal du forberede dig grundigt på. Du har dog mulighed for i din præsentation at pege på aspekter, som du ikke har tid til at komme ind på i første omgang, men som kunne være interessante at diskutere bagefter. En sådan invitation vil ofte blive grebet af eksaminator og censor, og på den måde har du mulighed for at påvirke den efterfølgende dialog i en bestemt retning.