REGNESTRATEGIER. Aktiviteten træner bevidsthed omkring valg af additionsstrategi.
Bolde, brikker eller kort med plusstykker af etcifrede tal
Spande eller kasser med navne på strategier: Tiervenner, pluspar, tælle videre, læg 10 til og så…
Spillerne skiftes til at trække en bold med et plusstykke. Plusstykket regnes ud, og spilleren forklarer sin strategi. Herefter kommer spilleren bolden i spanden, der passer til strategien.
Vær opmærksom på, at mange regnestykker kan løses med flere strategier, men at ikke alle strategier altid er lige hensigtsmæssige.
Regnestykket 7+9
Tælle videre 9… 10-11-12-13-14-15-16 (det er måske lidt langt at tælle)
Pluspar 7+7 er 14 og så to mere, eller 9+9 er 18 og så to mindre, eller hvis jeg flytter en, står der 8+8
Tiervenner 9+1 er 10 og så 6 mere eller 7+3 er 10 og så 6 mere
Læg 10 til og så… 7+10 er 17 og så fjerner jeg en
Del boldene i to og dyst om først at få udregnet alle stykker og placeret dem i de spande, der passer til strategien.
Ide til aktiviteten er lånt af Micky Lindhardt (mickylindhardt.dk)
Kontakt. Finder du fejl i materialet på siden, så skriv til matematikvejleder Julie Hardbo Larsen på julie.hardbo.larsen@gskole.dk
Ophavsret. Materialet er beskyttet af lov om ophavsret. Fremstilling af eksemplarer (digitale kopier, papirkopier, print mv.) fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug på uddannelsesinstitutioner er tilladt med en aftale med Copydan Tekst og Node og skal opgives som sådan.