TALFORNEMMELSE, TALFORSTÅELSE OG REGNESTRATEGIER. Aktiviteten træner talfornemmelse og talforståelse samt addition af etcifrede tal evt. med tierovergang.
1 kortspil med tallene 1-10 i alle fire kulører (fjern knægte, damer, konger og jokere)
3 kortspil med tallene 1-10 i alle fire kulører (fjern knægte, damer, konger og jokere)
Aktiviteten gennemføres i par.
Kortene fordeles ligeligt mellem spillerne i to bunker med bagsiden opad.
Hver spiller vender to kort. Spilleren med den største sum vinder runden.
Sammenlignes mængderne intuitivt uden at tælle, trænes talfornemmelse.
Sammenlignes mængderne ved at ræsonnere fx “begge dine kort er lavere end mine”, trænes talforståelse.
Regnes summerne ud, trænes regnestrategier.
Ved træning af regnestrategier er det vigtigt, at spillerne forklarer deres udregninger og strategier, fx “6+8 er 14, fordi plusparret 6+6 er 12, og så er der 2 mere” eller “6+8 er 14, fordi 8 og 2 er tiervenner, og så er der 2 mere”.
Hvis summen af spillernes kort er ens, er der krig, og hver spiller vender to kort mere. Spilleren med den højeste sum af de to nye kort, vinder alle fire par kort på bordet, dvs. 8 kort.
Mister en spiller alle sine kort, taber hun.
Brug kortene 1-9, træk to eller tre kort hver gang og ‘byg’ det største tal du kan med kortene (6 og 8 kan bygge 68 eller 86). Vælg, om spilleren med det største eller mindste tal vinder runden.
Spil forskelskrig, så spillerne skal finde forskellen mellem tallene på deres kort i stedet for at finde summen. Vælg, om spilleren med den største eller mindste forskel vinder runden.
Kontakt. Finder du fejl i materialet på siden, så skriv til matematikvejleder Julie Hardbo Larsen på julie.hardbo.larsen@gskole.dk
Ophavsret. Materialet er beskyttet af lov om ophavsret. Fremstilling af eksemplarer (digitale kopier, papirkopier, print mv.) fra denne hjemmeside til undervisningsbrug og intern administrativ brug på uddannelsesinstitutioner er tilladt med en aftale med Copydan Tekst og Node og skal opgives som sådan.