(U)venskab og Julehavn

(U)venskab

A:Ofelia plads er slet ikke som jeg havde forestillet mig. For helvede jeg fryser

B:Kom nu, vi skal da nyde ikke at være i isolation

A:Jeg ville da meget hellere være på mit værelse med min dyne, end jeg vil være på den her kolde, larmende, pisslugtene lorteplads

B:Hvorfor er du så negativ min ven. København er en smuk by, rig på kultur. Nu hvor vi er her, skal vi se på den lyse side af det. Vi kan tage ud og spise efter testen eller måske kan vi tage i det kongelige teater

A: Der er sgu da ikke nogen der gider ind og se på noget forpulet teater

B:Nej, det har du måske ret i. Så kan vi jo tage ud at spise på karma sushi i stedet for

A: Jeg er ikke sulten. Lad os bare blive testet hurtigt og så tage hen til festen

B:Der er stadig lang tid til festen starter. Jeg synes altså at det er en god ide at hygge os lidt herinde før vi tager videre

A: Ej men for helvede, jeg har glemt min maske i taxaen, nu kan jeg ikke bli..- ARGH LORTE RUNDFARTS BÅD!

B:Jeg gider ikke at du råber af mig. Jeg går nu

Julehavn

Jeg holder øje. Øje med alt og alle. Hver dag går flere hundrede, måske tusind, mennesker forbi mig, og Lille Strandstræde. Dog er der næsten ingen tænker på mig. Jeg har en ejer, men vi sejler aldrig. Sejlene har ikke været oppe i mange år. I år har jeg dog fået hængt julelys op ad mig, og jeg kan se, at jeg bliver skænket lidt flere blikke. Især de små børn elsker lysene.

Julemåneden er min yndlings, for jeg folk er i godt humør. Nogle er selvfølgelig stressede og taler vredt i telefon. De kan nok ikke overskue arbejdet, julegaver og hvad der ellers måtte følge med. De lader det gå ud over andre. Dog er de fleste ved godt humør, og jeg tror, de nyder deres ture ved kajen. Her dufter vidunderligt af gløgg fra små boder langs kajen samt den uendelige duft af kaffe og churros fra Rajissimo.

Det er 3 grader, men det føles køligere. Det er nok vindens skyld, at det føles så koldt. Vinden som blæser så utrolig meget. Skyerne har deres eget racerløb. Parasoller og juletræer kæmper en kamp for at overleve. Jeg mærker, at vinden vipper mig frem og tilbage.

Men intet, ikke engang vinden eller de stressede mennesker, kan ødelægge stemningen her.

Jeg får pludselig en mærkelig følelse. Der er noget galt. Så skete det; KNÆK!