Symfoni
Symfoni
Jeg bevæger mig langs det sorte vand i nyhavn. Kanalrundfarten passerer hastigt og virker meget bestemt. Det er som om jeg ved alt hvad damen i båden siger, som om at hvis kanalrundfartens historier var en sangtekst, ville jeg lystigt kunne skråle med. Som et barn kender sin mors mad .Et snefnug lander på min næse og bremser min tanke flod. Det lille snefnug er næsten glad, som om det prøver at fortælle mig noget. Alt jeg kan tyde er at min næse er utrolig kold. Som om snefnugget og min kolde hud er modsætninger i strid. Jeg var opsat på at finde noget varmt til ganen. Jeg har passeret de første tre kaffeboder ved Færgekroen, Fyrtøjet og Nyhavn 17, men min hungren, eller rettere tørst er målrettet mod julens for fristelse i form af rosiner, mandler og rødvin i en juleglad symfoni.
Menneskers blikke er glade. Kulden sidder i alles, nu røde, kinder. Det er som om man man smiler på trods. Man smiler på trods af kulden. Man kunne sagtens lade det gå sig på, “åh nej! her er koldt!, her er glat!, Mine fingre er kolde!”. Folks smil er et skjold mod den stridende kulde. Julekoncerten på kongens nytorv rækker herhen. MC Einars velkendte toner banker i kroppen som et sekundært hjerte, som et udtryk for den sprudlende julestemning.
SymfoniLyd.mp3