Guld og grønne skove og Sommeren

Preben: Hej Gertrud.

Gertrud: Vær hilset Preben, og sikke en smuk formiddag vi har os, synes du ik?

Preben: Jo der må jeg bukke under, aldrig har jeg fået så mange smukke indtryk på en gang.

Gertrud: Jae det må man nok sige. Træernes rislen, godt selskab og springvandet er jo som et fryd for øjet. Jeg kunne næsten være tilbøjelig til at snuppe mig en lille en hvis du forstår…

Preben: Der har du tabt mig Gertrud. Fortæl dog, hvad der frister på en formiddag som denne.

Gertrud: At tage min skønlitterære bog op af tasken og snuppe en god kop kaffe jeg sådan har længtes efter hele morgenstunden.

Preben: Nååe det kan jeg godt se, det kan altså noget helt specielt i tider som disse. For nu ikke at forglemme, hvad er grunden til din pludselige trang til skønlitteratur, når du i forvejen får så mange indtryk fra havet du kan se over vejen, springvandet i midten af den rolige have der ovenikøbet er omgivet af buske og træer.

Gertrud: Jo ser du Preben. Nu er vi jo såmænd omringet af et kongeligt bibliotek, så jeg synes det eneste rigtige at gøre, for at ære dem der engang for mange år siden har bygget et bibliotek, er at læse. Det hedder jo ikke et bibliotek for ingenting.

Preben: Bevares Gertrud. Men jeg må hellere afsted og snuppe mig en lille hvis du forstår.

Gertrud: Jeg forstår skam godt og tak for snakken.

Preben: I lige måde, det var søreme hyggeligt.

Gertrud: Det var det.

Jeg går ud mod Ofelias plads, testcentrene er rykket ud ved Ofelias plads hvor der i sommers var storskærm og vm med beruset, glade, danske fodboldfans. Nu der stille, alt jeg ser er kun en massiv lang kø og tiden der ellers gik hurtig i sommers føles nu som år på en kold december dag. De grønne blade der vinkede i sommers, er der ikke længere, nu er bladene faldet til jorden og forsvundet i vindens vilde leg. Stemningen er dårlig, ligesom da jeg så England vinde over Danmark. Træerne smilte og heppede i sommers, ligesom de danske tilskuere der var fuld af liv og glæde.

Menneskers rose farvet læber der smilede i det brændende sommervejr, er blevet til blå farvet tørre læber, som det mørkeblå vand der ligger omkring Ofelias plads. Sammenholdet i sommers var lige så stærk som håbet på at Christian Eriksen nok skulle klare den.