Jul på markedet og Skraldet

Det koldt

vi er i mellem nyhavn og et julemarked

hotdog blev lige solgt

flæsk der bliver hakket

Julestemning med aroma

duft af ristet pølser og svin smagen noma

blæser roligt og klart

mennesker der suser med en fart

minder der suser tilbage i tanken

dame der tømmer banken

et par der krammer, nyder stemningen og, mens de får varmen af hinanden.

det er en hyggelig julestemning

det som om vi er på en hældning

med kulden giver vandet skarpe følelser

varmen kommer fra de varme pølser

Jeg bliver tit åbnet op for. Dag ind og dag ud, det er min hverdag og jeg har vænnet mig til den. Alt bliver smidt i mig. Lige fra mad til gamle, beskidte plastikposer,

Og det er jeg okay med. Sådan har det stået til i flere år herude på Ofelias plads. Jeg har stået her i 4 år. Jeg har set folk have den bedste tid i deres liv og deres værste. Men jeg bliver altid overset. Jeg bruger for det meste min dag på at se på de mange måger som sidder på stenene i vandet, og spiser mad som de har stjålet fra mennesker.

Nogle gange kommer der folk og bader i vandet, men det er kun nogle gange. Hvorfor ikke hele tiden? Det er sådan nogle små ting jeg tænker over. Men lige pludselig skete der noget mærkeligt. Et stort hvidt telt blev sat op midt i det hele. Det blokerede for det dejlige syn ud til vandet. Folk vrimler ind og ud af teltet dag ind og dag ud. Og folk begynder at smide små vatpinde med noget gulligt snask på, ned i mig, og sådan nogle små tuber med væske i. Hvad foregår der? Hvad er det for noget de smider i mig? Det her har jeg ikke prøvet før. Men sådan nogle ting skal man vænne sig til. Det går over. Håber jeg.