Jul på markedet og Skraldet
Jul på markedet
Det koldt
vi er i mellem nyhavn og et julemarked
hotdog blev lige solgt
flæsk der bliver hakket
Julestemning med aroma
duft af ristet pølser og svin smagen noma
blæser roligt og klart
mennesker der suser med en fart
minder der suser tilbage i tanken
dame der tømmer banken
et par der krammer, nyder stemningen og, mens de får varmen af hinanden.
det er en hyggelig julestemning
det som om vi er på en hældning
med kulden giver vandet skarpe følelser
varmen kommer fra de varme pølser
Skraldet
Jeg bliver tit åbnet op for. Dag ind og dag ud, det er min hverdag og jeg har vænnet mig til den. Alt bliver smidt i mig. Lige fra mad til gamle, beskidte plastikposer,
Og det er jeg okay med. Sådan har det stået til i flere år herude på Ofelias plads. Jeg har stået her i 4 år. Jeg har set folk have den bedste tid i deres liv og deres værste. Men jeg bliver altid overset. Jeg bruger for det meste min dag på at se på de mange måger som sidder på stenene i vandet, og spiser mad som de har stjålet fra mennesker.
Nogle gange kommer der folk og bader i vandet, men det er kun nogle gange. Hvorfor ikke hele tiden? Det er sådan nogle små ting jeg tænker over. Men lige pludselig skete der noget mærkeligt. Et stort hvidt telt blev sat op midt i det hele. Det blokerede for det dejlige syn ud til vandet. Folk vrimler ind og ud af teltet dag ind og dag ud. Og folk begynder at smide små vatpinde med noget gulligt snask på, ned i mig, og sådan nogle små tuber med væske i. Hvad foregår der? Hvad er det for noget de smider i mig? Det her har jeg ikke prøvet før. Men sådan nogle ting skal man vænne sig til. Det går over. Håber jeg.
![](https://www.google.com/images/icons/product/drive-32.png)
![](https://www.google.com/images/icons/product/drive-32.png)