3. SRO

I SRO-forløbet indgår der 4 lektioner om videnskabsteori, der følger nedenstående. Alle lektioner afholdes af SRO-lærerne

1.lektion: Præsentation af de to fags metoder v. de to indgående lærere. Der tages udgangspunkt i de relevante kapitler blandt BV kap 6, 7 & 8, der omhandler de tre fakulteter. (Lægges i lectio af Adm.)

2.lektion: BV kap.2 & 3 læses og diskuteres i forhold til det konkrete emne og de indgående fag. (Afholdes i det ene fags fagfaglige time.)

3.lektion: Eleverne arbejder med, hvordan de kan bruge VBM i struktureringen af deres opgave, og med hvordan de kan tydeliggøre korrekt brug af metode i de to fag i det skriftlige produkt. (Afholdes i det andet fags fagfaglige time.)

4.lektion: Afholdelse af en lektion, hvor eleverne arbejder med at integrere VBM og fagenes metoder i deres mundtlige oplæg. Denne lektion afholdes efter afleveringen af opgaven og kort før den mundtlige evaluering. Lektionen tager udgangspunkt i de nedenstående eksempler på spørgsmål. Denne lektion afholdes som studietime. Lærerne finder selv en position i lectio.

Typer af spørgsmål:

• Metodeovervejelser i de enkelte fag
• Metodeovervejelser i fakulteterne (BVT kap 6, 7 & 8)
• Vidensbegrundelser (BVT kap 2 & 3)

Eksempler på overvejelser:

• Hvilke faglige metoder har du anvendt i din undersøgelse, og hvorfor?
• Hvilke teorier og modeller har du anvendt i din analyse, og hvorfor?
• Blev din hypotese bekræftet eller afkræftet?
• Hvilket belæg i form af kilder, empiri mv. er der for påstanden / hypotesen / lovmæssighederne /...?
• Er der tale om sikker viden, om en sandsynliggørelse af en påstand eller om en hypotese?
• Er det forfatterens mening, eller noget man ved?
• Hvordan er materialet indsamlet? Er det repræsentativt? Kan der være andet materiale, der giver andre forklaringer?
• Er det en årsagssammenhæng, vi ser her? Kunne årsag og virkning være anderledes?
• Hvad er den bagvedliggende intention bag det, der her udspiller sig? Hvilken troværdighed vil du tillægge den fremstilling, vi her ser.
• Hvordan vil du karakterisere de argumentationsformer, der anvendes i materialet? Er argumentationen forstået i sin historiske kontekst?
• Hvordan har du indsamlet data, og hvilke overvejelser har du gjort dig om fejlkilder i forbindelse med dataindsamling?
• Hvorfor er kommunikationsanalyse/diskursanalyse/retorisk analyse et godt værktøj til netop dette underspørgsmål?
• Hvad har du gjort for at sikre at din model giver en tilstrækkelig god beskrivelse af virkeligheden?
• Hvilke metodemæssige udfordringer ville det have givet at besvare problemstillingen, hvis du kun havde haft det ene af de to fag til rådighed?
• Hvorfor har du valgt at anvende naturvidenskab / humaniora / samfundsvidenskab til at besvare denne del af din opgave?
• Hvad kunne du have gjort anderledes?