Til det første flerfaglige forløb i 2g er der øremærket 3 lektioner til videnskabsteori, hvoraf den ene er en fælles forelæsning og de to andre lektioner bruges til at arbejde med metoder i de to indgående fag og deres fakulteter.
1. lektion:
Fælles forelæsning om fakulteternes overordnede metoder og tilgange samt præsentation af Den Videnskabelige Basismodel. Forelæsningen kobler basismodellen til DHO. Se præsentation ovenfor.
2. lektion:
Faglærerne introducerer i starten af forløbet fagenes/fakulteternes metoder med udgangspunkt i det konkrete emne/projekt, og der laves fælles overvejelser om, hvordan den videnskabelige basismodel kan inddrages i processen.
3. lektion:
Faglærerne indlægger en lektion, hvor eleverne får mulighed for at reflektere over den videnskabelige basismodel og over metodiske spørgsmål, som der er forslag til nederst på siden her, og som lærerne sorterer i inden de inddrages, således at de passer til det gennemgåede. Timen lægges bedst inden eleverne afleverer deres gruppebesvarelser.
Materiale:
Bogen "Basal Videnskabsteori" udleveres, og kapitel 1 læses og sættes i relation til de indgående fag/fakulteter. Desuden læses kap 6, 7 og/eller 8 (De relevante fakultetskapitler i forhold til de indgående fag).
Eleverne skal desuden løbende anvende den videnskabelige basismodel i deres arbejde med problemstilling og underspørgsmål, men de skal ikke skrive om selve basismodellen i deres skriftlige produkt. Basismodellen indgår således som en løbende procesmodel for eleverne i deres arbejde med emnet og kan desuden være med til at give deres præsentation af det skriftlige produkt en god struktur.
Se et eksempel på stilladsering af brugen af den videnskabelige basismodel HER
Typer af spørgsmål:
Metodeovervejelser i de enkelte fag
Metodeovervejelser i fakulteterne (BVT kap 6, 7 & 8)
Vidensbegrundelser (BVT kap 2 & 3) Først aktuelt under SRO
Eksempler på overvejelser:
Hvilke faglige metoder har du anvendt i din undersøgelse, og hvorfor?
Hvilke teorier og modeller har du anvendt i din analyse, og hvorfor?
Blev din hypotese bekræftet eller afkræftet?
Hvilket belæg i form af kilder, empiri mv. er der for påstanden / hypotesen / lovmæssighederne /...?
Er der tale om sikker viden, om en sandsynliggørelse af en påstand eller om en hypotese?
Er det forfatterens mening, eller noget man ved?
Hvordan er materialet indsamlet? Er det repræsentativt? Kan der være andet materiale, der giver andre forklaringer?
Er det en årsagssammenhæng, vi ser her? Kunne årsag og virkning være anderledes?
Hvad er den bagvedliggende intention bag det, der her udspiller sig? Hvilken troværdighed vil du tillægge den fremstilling, vi her ser.
Hvordan vil du karakterisere de argumentationsformer, der anvendes i materialet? Er argumentationen forstået i sin historiske kontekst?
Hvordan har du indsamlet data, og hvilke overvejelser har du gjort dig om fejlkilder i forbindelse med dataindsamling?
Hvorfor er kommunikationsanalyse/diskursanalyse/retorisk analyse et godt værktøj til netop dette underspørgsmål?
Hvad har du gjort for at sikre at din model giver en tilstrækkelig god beskrivelse af virkeligheden?
Hvilke metodemæssige udfordringer ville det have givet at besvare problemstillingen, hvis du kun havde haft det ene af de to fag til rådighed?
Hvorfor har du valgt at anvende naturvidenskab / humaniora / samfundsvidenskab til at besvare denne del af din opgave?
Hvad kunne du have gjort anderledes?