Slagelse Gymnasium blev oprindelig bygget i 1970érne af arkitekterne Friis og Moltke, som en del af et fleksibelt byggesystem, som gjorde, at skolerne kunne tilpasses efter lokale forhold. Bygningerne er karakteriseret ved høje, prismeformede pultlys, der optimerer dagslyset i klasselokalerne og muliggør naturlig ventilation. Det er beskrevet nærmere i magasinet Arkitektur no. 6 fra 1977.

Skolebyggesystemet er bl.a. anvendt i Silkeborg Amtsgymnasium, Stjernevejsskolen i Hedensted, Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg, Langkær Gymnasium i Tilst og endelig Amtsgymnasiet i Slagelse - idag kaldet Slagelse Gymnasium. 

Slagelse Gymnasium er bygget op om et stort centralt fællesrum hvorfra "fingre" går ud med klasseværelser, faglokaler samt sportshal etc. En bygning som er tegnet til 6-700 elever, hvor da aNNeKS aps arkitekter blev bedt om hjælp tilbage i år 2011, havde 1200 elever. "Finger"-løsningen gav alt for meget gå trafik frem og tilbage i bygningsmassen. Så opgaverne var at finde en ny sammenhæng på tværs, så man ikke skal ned i fællesområdet for at komme videre, flere klasseværelser, nye fællesopholdsarealer, ny administrationsbygning samt en ekstra sportshal.

Det har været magtpåliggende for os at tilpasse de enkelte dele til den oprindelige arkitektur. Man skal ikke kunne se at vi har været der, når vi forlader stedet. Man er faktisk i tvivl når man bevæger sig rundt i komplekset i dag. Byggeriet er bygget af billige Paroc væg elementer for at pengene kunne strække langt. Et byggesystem som normalt bruges til haller og industrielt byggeri. Her har vi anstrengt os for at bruge systemet på en anden måde. Vi har desuden indført et nyt element med lærketræs lister på enkelte samlingsrum. Planmæssigt har vi bundet skolen sammen på en anden måde ved at binde den sammen på tværs i luften, således at "fingre"-planen bliver forbundet på tværs. Alt i alt en samling af nye forme som fletter sig ind i de gamle......

Man skal helst ikke kunne se hvad der er nyt - og hvad der er gammelt. Det har været målet at bygge en sammenhængende bygningsmasse, hvor man helst skal gå forbi - og tænke om det ikke altid har set sådan ud.