Fortælling  |  Slagelse Gymnasium

Historien om at udfylde hullerne, så bygningsmassen kommer til at fungere i daglig brug. Et udfyldningsbyggeri.

Ny tværgående klasseværelses fløj placeret på 1. salen binder "finger"´-skolen sammen på tværs, 

så man ikke skal ned i "håndfladen"/fællesrummet for at skifte lokale.  (c) aNNeKS aps

Slagelse Gymnasium blev oprindelig bygget i 1970érne af arkitekterne Friis og Moltke, som en del af et fleksibelt byggesystem, som gjorde, at skolerne kunne tilpasses efter lokale forhold. Bygningerne er karakteriseret ved høje, prismeformede pultlys, der optimerer dagslyset i klasselokalerne og muliggør naturlig ventilation. Det er beskrevet nærmere i magasinet Arkitektur no. 6 fra 1977.

Skolebyggesystemet er bl.a. anvendt i Silkeborg Amtsgymnasium, Stjernevejsskolen i Hedensted, Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg, Langkær Gymnasium i Tilst og endelig Amtsgymnasiet i Slagelse - idag kaldet Slagelse Gymnasium. 

Slagelse Gymnasium er bygget op om et stort centralt fællesrum hvorfra "fingre" går ud med klasseværelser, faglokaler samt sportshal etc. En bygning som er tegnet til 6-700 elever, hvor da aNNeKS aps arkitekter blev bedt om hjælp tilbage i år 2011, havde 1200 elever. "Finger"-løsningen gav alt for meget gå trafik frem og tilbage i bygningsmassen. Så opgaverne var at finde en ny sammenhæng på tværs, så man ikke skal ned i fællesområdet for at komme videre, flere klasseværelser, nye fællesopholdsarealer, ny administrationsbygning samt en ekstra sportshal.



Det har været magtpåliggende for os at tilpasse de enkelte dele til den oprindelige arkitektur. Man skal ikke kunne se at vi har været der, når vi forlader stedet. Man er faktisk i tvivl når man bevæger sig rundt i komplekset i dag. Byggeriet er bygget af billige Paroc væg elementer for at pengene kunne strække langt. Et byggesystem som normalt bruges til haller og industrielt byggeri. Her har vi anstrengt os for at bruge systemet på en anden måde. Vi har desuden indført et nyt element med lærketræs lister på enkelte samlingsrum. Planmæssigt har vi bundet skolen sammen på en anden måde ved at binde den sammen på tværs i luften, således at "fingre"-planen bliver forbundet på tværs. Alt i alt en samling af nye forme som fletter sig ind i de gamle......


Man skal helst ikke kunne se hvad der er nyt - og hvad der er gammelt. Det har været målet at bygge en sammenhængende bygningsmasse, hvor man helst skal gå forbi - og tænke om det ikke altid har set sådan ud.

Gymnasiet set fra oven med alle vores udfyldninger lagt nænsomt ned i bygningsmassen.  (c) Skråfoto.dk

Den nye administrationsbygning som møder en ved hovedindgangen.  (c) aNNeKS aps

Detalje af de nyindførte trælamel vægge.  (c) aNNeKS aps

De gamle detalje fra 1970érne er videreført i det nye byggeri.  (c) aNNeKS aps

Den nye administrationsbygnings overgang til det oprindelige byggeri. Bindes sammen af trælameller.  (c) aNNeKS aps

Nye fællesområder er bygget til det centrale fællesområde i organiske former.  Disse er i  trælameller for at bløde den stringente arkitektur op.  (c) aNNeKS aps

Den organiske form ses tydeligt.  (c) aNNeKS aps

Ny tværgående klasseværelses fløj placeret på 1. salen binder "finger"´-skolen sammen på tværs, 

så man ikke skal ned i "håndfladen"/fællesrummet for at skifte lokale.  (c) aNNeKS aps

Nye klasseværelser på toppen af omklædningen til den gamle sportshal. Alle ledige spots er udnyttet - men falder i med det gamle.  (c) aNNeKS aps

Den nye sportshal ligger alene - og ud mod ringvejen i Slagelse. Detaljerne er de samme som på den oprindelige bygning.  (c) aNNeKS aps


Appendix

Involverede parter

Opført år  2009 til 2012  |   

Bygherre - Slagelse Gymnasium  |   

Arkitekt - aNNeKS aps arkitekter  |  Sagsarkitekter Morten Sonnenborg og Thomas Frankel Goul

Ingeniør - Rådgivende Ingeniørfirma Fjerring a/s  |  

Håndværkere - Klasseværelser på 1. sal etc. var hovedentreprenør MTHøjgaard a/s  |  Hallen var hovedentreprenør Georg Berg a/s  |  Klasseværelser ovenpå omklædningen samt fælles opholdsarealer var hovedentreprenør Niels Lien a/s

Omtale andre steder

2024  |  Beskrivelse af byggesystemet med billeder fra Silkeborg -  FRIIS & MOLTKE Architects - Silkeborg Amtsgymnasium 


Ingen lægger mærke til hvad som er nyt - og hvad som er gammelt.  (c) Slagelse Gymnasium