Bygherre Jacob Vestergaard fra ejendomselskabet Atlantia aps faldt tilfældigt over denne forladte lastvogns garage for flere år siden. En sund bundsolid betonkonstruktion, som måtte kunne bruges til et eller andet. Derfor købte han den som et impulskøb og lod den ligge en rum tid. Den blev brugt som depot for firmaet. Garagen er beliggende i en skjult baggård kun få meter fra Slagelses bymidte med alle dens charmende torve og udeserveringer fra diverse cafeer etc. Så attraktionen var til at få øje på.

aNNeKS aps arkitekter fik opgaven med at finde indtil sjælen i denne beton konstruktion med sin høje loftshøjde til brug for tidligere tiders lastbiler i 1950érne. Hvordan får man skabt nogle gode boliger, når garagen ligger i skel og kun kan få vinduer placeret mod nord. Overvejelserne var mange. Hvordan får man også bevaret sporerne af den gamle funktion og den luftighed som er i rummet, så sjælen ikke smides væk ?

Et andet problem var også om folk i provinsen overhovedet ville bo et sådant sted. Jacob troede på ideen - og kunne se en ide i at bibeholde den gamle bygning i skel - en ny bygning skulle helt sikkert trækkes længere ind på grunden pga. Bygningsreglementet BR18.  Det blev til fem ens rækkehus (dog nogen spejlvendte) på hver 80 kvm.

På de to nye facader har vi arbejdet med lodrette bånd af hhv. skifer og trælameller med vinduer. Vinduernes opsprosning skaber en bevægelse a la det gyldne snit. En virvel eller krusedulle, som gentager sig og skaber bevægelse i en ellers lang og død facade. For at ordne virvelerne har vi ordnet dem i lodrette bånd, hvor der er trælameller imellem dem for at give ro - og lodrette bånd i rusten skifer beklædning uden åbninger overhovedet. Sammen giver de en rytme med bevægelse - men også ro.

Der er til dels plads til en indskudt etage i højden. Den kan ikke ligge bagerst i skel ind mod naboen, da det ensidige tag hælder denne vej og man derfor ikke ville kunne stå oprejst. Derfor er der indskudt et dæk ud mod den nye facade. Men det giver også mulighed for at trække ovenlys ned.

Facaden med private gårdhaver foran. |  (c) Foto aNNeKS aps

Detalje af skiferens møde med træ- og vinduesbåndet.  |  (c) Foto aNNeKS aps

Detalje af "opsprosning" af træbåndet.  |  (c) Foto aNNeKS aps

Badeværelset med sit L-formede bad og ovenlys.  |  (c) Foto Atlantia aps

Historierne i garagen skulle genfortælles. Hvert rum skal have sin egen nye historie af dagslys, rå eksisterende betonkonstruktion og indkig fra rum til rum. Det blev til fire nye historier.

På de to nye facader har vi arbejdet med lodrette bånd af hhv. skifer og trælameller med vinduer. Vinduernes opsprosning skaber en bevægelse a la det gyldne snit. En virvel eller krusedulle, som gentager sig og skaber bevægelse i en ellers lang og død facade. For at ordne virvelerne har vi ordnet dem i lodrette bånd, hvor der er trælameller imellem dem for at give ro - og lodrette bånd i rusten skifer beklædning uden åbninger overhovedet. Sammen giver de en rytme med bevægelse - men også ro.

Der er til dels plads til en indskudt etage i højden. Den kan ikke ligge bagerst i skel ind mod naboen, da det ensidige tag hælder denne vej. Derfor er der indskudt et dæk ud mod den nye facade.

Den første nye historie man møder når man kommer ind er køkken allrummet. Vendt ud mod nordfacaden og med store åbne vinduer fra gulv til loft. Det indskudte dæk giver en fornemmelse af en lidt lavloftet tryg hule. Her sidder man omkring spisebordet med vennerne mens maden tilberedes. Trygge og rolige omgivelser tæt på den private grønne gård lige foran. Køkkenet er musegråt og klinkerne ligeså, for at skabe denne hyggelige trygge stemning. Den gamle rå betonkonstruktion kommer frem og køkkenet må tilpasse sig dens tilstedeværelse. Den minder beboerne om de tidligere tiders brug.

Den anden historie masser sig på for enden af køkken allrummet. Det glider over i stuen i en lodret L-form med sit højtsiddende ovenlys i dobbelt etage højde. Himlen og dagslyset trækkes ned i rummet og giver en lys og storladen fornemmelse. Rækkehuset føles større end det er. Endevæggen er beklædt i fuld højde med samme trælameller som på facaderne - dog er der lyddæmpende akustik dug bagved. Her er der også lagt et plankegulv. Man kan se et stort New Yorker lignende glasparti på den indskudte etage når man vender sig om. Samhørighed med soveværelset på 1. sal. 

Den tredje historie er badeværelse med rækkehuset eneste dør. Ligger ved siden af stuen. Badeværelset er også L-formet - og ender i badet, hvor et ovenlys er indsat så man kan stå og høre regnen samtidig med at man bader.  Badeværelset har de samme store musegrå klinker på gulvet og på brusenichens vægge. Enkelt og roligt.

Endelig bevæger man sig op trappen til den sidste fortælling. Soveværelset hvorfra man har kig ned i stuen. Her kommer man tæt på den rå eksisterende betonkonstruktion. Den kan mærkes og ses i loftet. Ovenlyset i stuen kommer også tæt på - og rummet gennemlyses af store vinduerne i facaden mod nord. For enden af rummet er et lille depot- eller garderoberum henover badeværelsets første del. Giver plads for beboeren til sine ting. Der er ligeledes indbyggede skabe under trappen.

Rækkehuset har, som sin facade, en rytmisk bevægelse igennem sig - og er samtidig rolig og harmonisk i hver sin fortælling. Den gamle lastvognsgarage har fundet sin sjæl.

Og i øvrigt blev de fem lejligheder lejet ud på en uge.