Arkitektur er materialer - dagslys, rå materialer og nænsomme farver. 

Arkitektur er også historier. Og klokketårnet i Faaborg fyldt med med begge dele.  Selvom klokketårnet står alene i dag, blev det faktisk opført i forbindelse med den daværende kirke Sct. Nikolaj Kirke som er fra 1200-tallet. Det siges at være blevet opført i år 1480 i stedet for et faldefærdigt klokketårn til Sct. Nikolaj Kirke, da det bedre borgerskab i Faaborg skulle vise at de også kunne. Sidst i 1400-tallet kom munkeordnen Helligåndsordnen til Faaborg fra Italien - og de gik straks i gang med at bygge den imponerende Helligåndskirke (som stadig er i Faaborg). Det ville borgerskabet ikke have hængende på sig - så derfor opførte man det monumentale klokketårn til den eksisterende kirke, så man kunne vise at man bestemt også kunne lokalt. 

Efter reformationen i år 1536 rejste munkene hjem til Italien - og deres kirke Helligåndskirken blev til den nye sognekirke. Den gamle kirke Sct. Nikolaj kirke blev overdraget til kongen som kornkammer med klokketårn. Kirken var dog i så dårlig stand at man rev den ned kort efter. Dog ikke klokketårnet, som jo passende kunne agere klokketårn for Helligåndskirken, som var bygget efter katolske principper - altså uden klokketårn. Derved sparede kongen og borgerskabet penge ved denne manøvre til et nyt klokketårn til Helligåndskirken - og derfor har Faaborg den finurlighed,  at byens kirkes klokketårn ligger 300 meter væk. Man dog sagtens høre kirkeklokkerne i kirken, når de ringer ved diverse kirkelige ceremonier. 

Klokketårnet er et pragt stykke af arkitektur. Man kan mærke den omhyggelighed hvormed det er dannet. Klokketårnet hviler på et fundament af store kampesten, mens selve klokketårnet er opført i munkesten som kassemure, pudset og gulkalket. Klokketårnet udgøres af en base, en bygningskrop, et tag, en lanterne og til sidst et spir. På basens vest- og østside støttes murværket af stræbepiller. Stræbepillerne afsluttes af røde munke- og nonnetagsten. Disse stræbepiller holder ligesom klokketårnet fast til jorden. Klokketårnet spidser til op mod himlen, som en raket, og virker højere end det egentlig er. Små virkemidler som man helt sikkert allerede har haft viden om for over 500 år siden.

At have en opgave som denne, giver en, som arkitekt, et perspektiv på at man altid blot er en del af den større historie. Det gælder om, at gøre sig umage netop nu, således at dem som kommer efter nemmere kan overtage historien.

Det anstrenger vi os på.