Det Kongelige Frederiks Hospital åbnede i år 1757. Det blev oprindelig tegnet af Nicolai Eigtved (1701-1754). Men da Eigtveds døde overtog arkitekt Lauritz de Thurah (1706-1759) arbejdet med at opføre hospitalet. Han nåede kun lige at færdiggøre det til åbningen i  1757 på Kong Frederik den 5´s fødselsdag, da han dødede i 1759. Hospitalet blev udlagt i den nordre afslutning af den nye bydel Frederiksstaden efter Frederiks V beslutning i 1749 og var Danmarks første hospital for pøblen. Det er en af Danmarks fineste eksempler på Rokoko byggeri og selvfølgelig fredet.

Hospitalet blev formgivet som en stor firelænget gård med en have i midten (Grønnegården) til rekreation, helbredelse og dyrkning af lægeurter. Sygesalene blev formgivet som lange gallerier, hvor man nemt kunne komme til sengene. Det skaber også godt dagslysindfald fra den indre gårdhave. To store porte ud mod hhv. Bredgade og Amaliegade dannede indgang til hospitalet. Der blev også opført 4 pavillon bygninger i hvert hjørne, hvor det ene var et apotek med produktion. Kun denne er i Designmuseets ejerskab i dag. De tre andre er på andre hænder.

Der har været prominente patienter på hospitalet gennem tiderne, hvor filosoffen Søren Kierkegaard er en af de kendeste. Han dør på hospitalet i år 1855. Hospitalet nedlægges i år 1910, da man overfører det til Rigshospitalet. Stedet var da i en forfærdelig stand - og slet ikke egnet som hospital.

Designmuseum Danmark overtager bygningerne i år 1926. I begyndelsen af 1920’erne istandsættes og nyindrettes bygningen til museumsformål af arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint. Det er en kraftig ombygning, hvor mange facader tages væk og opføres på ny. Arkitekterne er dog tro mod den oprindelige bygning - og i dag danner Deres flotte renovering grundlag for fredningen.

Kaare Klint (1888-1954) indretter museet og tegner alt inventar i slutningen af 1920’erne. Kendt som dansk møbelkunsts grand old man, har han afgørende betydning for dansk design. Kaare Klint både underviser, arbejder og bor på museet, og med museet som afsæt er han læremester for en stribe af de mest kendte danske arkitekter og formgivere i det 20. århunderede. Som underviser på Skolen for Møbelkunst og Rumudstyr under Kunstakademiet, er Kaare Klint kendt for sine omfattende analytiske undersøgelser af rumlighed, og museets bygninger er i dag et af de fineste eksempler på Kaare Klints arbejde med funktion og tradition. Han boede og havde faktisk tegnestue i pavillonen ud mod Bredgade - no. 66 - på 1. salen. Man kan fra Grønnegården se han gevaldige ateliervindue i mansard taget. Vi nyder at passe på bygningerne.

Som husarkitekt kender vi hver en krog af byggeriet og bistår Design Museet med at få tilladelser og vedligeholdt de skønne bygninger med stor respekt for vores forgængeres arbejde. Vi arbejder pt. med bl.a. nyt tag på Bredgade 66, ekstra bad og toilet på 1. salen, vedligeholdelsesplan fra år 2025 til 2035, bygherrerådgivning om det kommende Videnshus af Praksis arkitekter, utætte ovenlysvinduer, omrokeringer vedr.  biblioteket, stenhuggerarbejder etc. Listen er lang og det kræver evig vedligeholdelse af passe på de gamle bygninger.