Projekter













Scroll down

V

UDVALGTE PROJEKTER |

Nedenfor er udvalgte projekter store som små i vilkårlig rækkefølge. Ønskes en samlet liste over alle aNNeKS aps' arbejder - så klik her.

Landsgrav Friskole

Forår 2o2o | Skole

Midt i et helt almindeligt parcelhus kvarter tilbage fra 196o'erne har vi lagt en ny skolebygning i en gammel have. Meget af den gamle bevoksning i bede langs kanterne har fået lov at blive ståene. Hvordan bygger man i sådan et område, så det ikke ligner en invasion fra rummet. Ydmyghed og respekt. Vi har prøvet at skabe en bygning i harmoni med sine omgivelser. Man skal helst ikke kunne forstille sig stedet uden denne nye bygning.

Bygningen er opført med en begrænset økonomi, så vi har været kreative. Hele huset er opført i trækonstruktioner. Murstenene er faktisk billige glatte maskinsten -men vendt om så den ru side, hvor murstene har stået på risten, kommer ud ad. Kun 2,5 kr pr stk. Vor træliste beklædning i vort stregkodemønster er i sig selv een facade. Der skal ikke sættes trælister uden på en pladebeklædt facade. På taget er lagt letvægts røde tegl, som kun vejer det halve af alm. tegl. Det har sparet gevaldigt på konstruktionen.

Et grønt byggeri bestående af en ny mellemtrins bygning med 4 klasseværelser med foldedøre (2 og 2 kan de slås sammen), skolekøkken, stort fælles lokale gruppearbejde til gruppearbejde samt garderober og toiletter.

Vi er meget stolte af den fine harmoniske og helstøbte form bygningen har fået.


FoB

Sommer 2o19 | Kontor ombygning samt indretning

aNNeKS aps fik i efteråret 2o18 til opgave at ny indrette og istandsætte FoB Slagelse's hovedkontor. En super spændende opgave hvor vi transformerede en bygning med 198o'er præg med lilla døre og pastel grønne vægge. Huset stod med grå vinduer og gul farve også som et levn fra tidligere tider. Vi har endevendt det helt. Facaderne er blevet malet sorte med sort silikat maling og nye hvide vinduer med cedertræs partier. Vi har dog beholdt det skønne røde tegltag.

Indretningen har vi også stået for. Masser af vægge blev revet ned, og masser af glasvægge er kommet op. Et transparent hus med enkle linjer. Få farvede vægge med udvalgt kunst som FoB allerede ejede. Møbler etc. er 75 % genbrug fra det gamle kontor. Farverne på de få vægge er tilpasset de farver som møblementet har. F.eks. er gamle lilla stole kombineret med egetræ borde (designet af aNNeKS aps), sorte gulve, sorte reoler og hvide vægge. Det giver de gamle stole helt nyt liv. Ser overhovedet ikke gamle ud i den nye sammenhæng.

Det har været en fantastisk sjov proces med masser af brugerinddragelse - og vi er meget stolte af resultatet. Et projekt hvor både ombygningen og indretningen passer sammen. Den slags projekter ønsker vi at lave mere af.


International Consumer Research & Testing (ICRT) i London

Foår 2o19 | Kontor indretning

aNNeKS aps har stået for en ny kontorindretning til "International Consumer Research and Testing"'s kontor beligggende på 24 Highbury Cres, Highbury East London. En spændende opgave midt i London.

Et skønt gammelt hus med masser af begrænsninger. Den eksisterende engelske indretning bar præg af lysegrønne pastelfarver på vægge og møbler med mørkeblå låger med rammer af kirsebærtræ. Ikke særlig hyggeligt - og uden at det på nogen måde skabte harmoni eller helhed i kontoret. Vi har arbejdet med at skabe ro. Få enkelthed indenfor - og derved få ro. En stor del af møblerne er købt i Ikea. En overskuelig måde at arbejde på afstanden. Vi er meget tilfredse med den nye harmoni som er opstået - og englænderne har taget det nordiske til sig.


Villa Søskæret

Efterår 2o19 | Ny villa

aNNeKS aps tegnet et fint træhus tæt på stranden ved Storebælt og med Lystskoven i Korsør i baghaven. Et finurligt hus som er tilpasset stedets skønne stemning mellem gamle træer og grønne gevækster.

Grundplanen er meget åben og nicher udenfor er indtænkt, så man kan sidde privat og nyde det.


Slagelse Gymnasium

Sommer 2oo6 - 2o12 | Gymnasium til- og ombygning

aNNeKS aps har tegnet masser af til- og ombygninger på Slagelse Gymnasium.


Sommerhus Tuse Næs

Forår 2o19 | Sommerhus til- og ombygning

aNNeKS aps har tegnet en enkelt og stemningsfuld udvidelse af et eksisterende ældre sommerhus beliggende ved Tuse Næs tæt på Holbæk. På den vidunderlige grund lå nærmest bare et lille skur - og det er blev om- og tilbygget. Resultatet er et fuldstændigt anderledes hus.

Det gamle hus er blev omformet til et lille fiskerhus med to kip tage. Sort malet træ med hvide vinduer. Stort vindues parti er isat mod den flotte udsigt. Og den nye tilbygning titter frem bagved, så det også for en bid af udsigten. Der er blevet 2 værelser med en lille hems henover i den nye tilbygning, så man kan ligge og falde i søvn i stjernehimlens skær under ovenlyset. Det gamle sommerhus har fået samme beklædning og samme rejsning på taget, som den nye tilbygning. Et helt anderledes hus.


Skovbørnehuset

Forår 2o19 | Børnehave

En større tilbygning på en Rudolf Steiner børnehave. Kalmar brædder, sedum planter til bierne på taget, gule mursten, orangeri og organiske former indenfor. Vi elsker denne harmoni dette hus giver. Ligger i sin egen ny plantede skov med anlagte bakker og gemmesteder.

Huset giver mange nicher man kan gemme sig i som barn, men samtidig kan alle tre stuer slås sammen via foldedøre, så når julemarkedet banker på med bedsteforældre, søskende og forældre på besøg. Orangeriet er dannet for at børnene kan dyrke jorden - selv om vinteren.

Der er arbejdet med farverne på gulvene indenfor og der er ligeledes blottede gule mursten i den organiske buede væg som deler institutionen op.

Et hus fuld af liv - både inde og ude.


Bygningen blev nomineret sammen med 6 andre til Slagelse Kommunes arkitektpris for år 2o19, men vandt desværre ikke. Vi er stolte over, at vi overhovedet kom i betragtning.


Villa Jægerborgs Alle i Gentofte | om- og tilbygning

BOLIG | Jægerborgs Alle Gentofte | aNNeKS aps arbejder p.t. at tilbygge 4o kvm i to plan på en eksisterende villa. Yderligere skal huset sættes i stand fra top til tå. En spændende opgave hvor der skal tages hensyn til en masse bærende vægge.

Nyt udseende til Toyota Autohallen i Kalundborg

ERHVERV | Bilhus Toyota Kalundborg | aNNeKS aps tegner lige nu på et facelift til Autohallen Toyota i Kalundborg. Det gamle tag skal skiftes - og hvordan skal det nu se ud ?

En spændende og udfordrende opgave som bestemt ikke er helt nem.

Villa Birkevang i Værløse | tilbygning

BOLIG | Birkevang Værløse | En tilbygning med bryggers og anden indretning af køkken etc. skal aNNeKS aps hjælpe med i starten af året 2o2o. Elsker at løse disse problemer som familier har med at få deres boliger til at passe til dem.

Sundhedshus Slagelse

SUNDHED | Sundhedshus Slagelse | aNNeKS aps, Fjerring ingeniører a/s samt MG ingeniører aps har i oktober 2o19 vundet rådgivningen om at omforme 3ooo kvm eksisterende kontor byggeri bygget i 197o'erne til et nyt sundhedshus for Slagelse. aNNeKS aps er totalrådgiver og skal stå for projektet. Fantastisk opgave hvor nogle indre gårdhaver kan blive små hemmelige haver. Vi glæder os til at løse sammen opgaven med alle brugerne.

Lejligheder Vedelsgade i Sorø

LEJLIGHEDER | Vedelsgade Sorø | aNNeKS aps arbejder p.t. at omforme en tidligere kontorbygning til lækre lejligheder i Sorø midtby. En skøn bygning fra 198o'erne som bliver omformet så familieliv kan udfolde sig.

Lejligheder til personer med svær autisme

PLEJEBOLIG | Rosenkildevej 77, Slagelse - Autismeboliger | aNNeKS aps skal i efteråret 2o19 ombygge denne flotte murstens bygning fra 195o'erne til boliger for personer med svær autisme. Spændende opgave.

Landsgrav Friskole

SKOLE | Landsgrav Friskole | Så er vi for alvor igang med at bygge en helt ny mellemtrinsbygning til Landsgrav Friskole. Der er støbt fundament og snart rejses vægge etc. Vi ser frem til at se huset færdigt med sine murede flader af vendte maskin mursten stødende op til rytmemønstret af træ. Se under DESIGN nedenfor.

Tandlæge klinik over Bahne i Kalundborg

ERHVERV | Tandlægeklinik | aNNeKS aps tegner lige nu en tandlægeklinik på 1. sal i bygningen, hvor Bahne ligger i stue etagen i Kalundborg i gågaden. Vi skal også projektere en ny facade, som ligner den gamle. En flot bygning fra 196o'erne som vi passer på. Den er et flot eksempel for sin tid i al sin enkelhed.


SKOLER & BØRNEHAVER |


SKOLE | Kalundborg Friskole | aNNeKS har ombygget den eksisterende fredede skole og bygget en KREaLaDE til skolen beliggende på Lerchenborg Gods. En rigtig ladebygning med reference til de eksisterende lader omkring godset. Fantastisk sted som nu har fået brugbare og inspirerende lokaler.

SKOLE | Slagelse Gymnasium | aNNeKS har ombygget Slagelse Gymnasium af mange omgange. Skolens fingerplan har vi bundet sammen på tværs ved at lægge en bygning ovenpå. Således har hele strukturen af skolen ændret sig. Samtidig har vi bygget ekstra sportshal, klasseværelser ovenpå gammel omklædning, studie lommer i baggårdene, ny adminstration og lærerværelse. En kæmpe omgang over mange år.

SKOLE | Syddansk Universitet | Perron 1 kontor bygningen ved Slagelse tog station som aNNeKS har bygget omkring år 2ooo, ombyggede vi til universitet i år 2o1o. En meget tidspresset opgave, men det lykkedes at få lavet auditorium, kontorer etc.

SKOLE | Forlev Friskole | aNNeKS aps opførte et enkelt og flot hus til Forlev Friskole for ganske få penge pr. kvm. En ny indskolingsafdeling med højt til loftet. Træ facade beklædningen er vores designede rytmemønster som giver en særlig effekt.

Hvidborg Skole til børn med svær autisme

SKOLE | Hvidborg Skole | aNNeKS aps tegnede en større udvidelse til Hvidborg Skole beliggende i Hvidovre tilbage i år 2o15. En skole til børn med svær autisme, og som ikke passer ind i det normale undervisningstilbud. En speciel opgave hvor vi arbejdede meget med at forstærke al ting og akustik dæmpe de enkelte lokaler til det yderste.

Antvorskov Skole

INDRETNING & SKOLE | Antvorskov Skole | aNNeKS aps har indrettet nye faglokaler til Antvorskov Skole. Til billedkunst lokalet er der designet en "udstillings"- montre ud mod et vindue, hvor alle forældre går forbi. Kreationerne udskiftes løbende. Sorte hylder i mdf i rammer af stavlimet egetræs bordplader. Enkelt og lækkert design, hvor dagslyset stadig kommer ind i rummet.

BØRNEHAVE | Skovbørnehuset | aNNeKS aps afleverede i foråret 2o19 en større tilbygning til en Rudolf Steiner børnehave i Slagelse. Helt fantastisk daginstitution at være med til at udvide med sedum tag til bier, træstød i orangeriet, Kalmar ru brædder og menneskelig varme i rummene.

BØRNEHAVE | Spiloppen i Næstved | Liggende tæt op ad Digtervejens Skole som aNNeKS aps har stået bag. En skøn børnehave hvor et stort fællesrum binder hele institutionen sammen.

BØRNEHAVE | Valbyvejens Børnehave | En enkelt og stilfuld ny børneinstitution i Slagelse med vinkefarvel vindue. Hvidpudset murværk kombineret med træbeklædning skaber en flot helhed.

Børneinstitutionen Sydbyen

BØRNEHAVE | Børneinstitutionen Sydbyen | aNNeKS aps har stået bag den kileformede udvidelse af Sydbyens børneinstitution for omkring 15-2o år siden. Stadig en flot form som passer sig fint ind i området.


BOLIGER & SOMMERHUSE |


BOLIG | Villa Skrænten | En villa beliggende i første række til Storebælt. Rektangler skyder sig frem og tilbage og skaber nicher med læ for vinden, hvor man kan nyde udsigten. Forskydningerne er samlet under et stort tag og bølger op og ned som havet. Et enkelt og smukt hus i tæt kontakt med naturen.

Villa Søskæret

BOLIG | Villa Søskæret | aNNeKS aps er godt igang med et lækkert træhus ved Søskæret i Korsør med asymmetrisk kip. Sort lodret træbeklædning med hvide vinduer og metal tag. Meget tæt på Storebælt. En fantastisk grund med udsigt til skoven. Vi gælder os til at det bliver færdigt november 2o19 - og vise mere her på hjemmesiden.

Boliger til Hjemløse

BOLIGER | Hjemløse boliger på Kassebjerggård i Slagelse | aNNeKS aps har tegnet et projektforslag på at opføre nogle boliger til hjemløse sammen med Slagelse Kommune. Et fantastisk projekt som Slagelse boligselskab har overtaget og opfører disse efter vortprojektforslag. Håber at boligerne forhåbentlig kan hjælpe nogle dårlig stillede borgere. Vi glæder til de bliver bygget.

Porcelænshaven

LEJLIGHED | Lejlighed Porcelænshaven | En ny indretning i en helt moderne lejlighed beliggende i en fabriksbygning på den gamle Kongelige danske Porcelænsfabrik tæt på Frederiksberg Have. Finurlig løsning for at lave et ekstra værelse i den New Yorker loft indrettede lejlighed i hjertet af Frederiksberg. Lejlighedens bedste lille værelse med indre vindue. En rigtig lille krog hvor man kan være sig selv......

Ungdomsboliger Valbyvej 71

BOLIG | Ungdomsboliger Valbyvej 71 | En typisk kontorbygning fra 198o'erne har aNNeKS aps omdannet til 47 ungdomsboliger på Valbyvej 71 i Slagelse. Boligerne blev færdige oktober 2o19 - og de første beboere er allerede flyttet ind. Meget fine, store og med finurlige løsninger i boligernes rum med plads til den enkelte studerende. Ikke den typiske celle til et ungt menneske. Rene linjer og enkelthed præger projektet for Slagelse Homes aps. Projektet er bygget af Stender Entreprise A/S.

Sommerhus Tuse Næs

SOMMERHUS | Tuse Næs | aNNeKS aps har tegnet en enkelt og stemningsfuld udvidelse af et eksisterende ældre sommerhus beliggende ved Tuse Næs tæt på Holbæk. Det er blevet færdigt og resultatet er fantastisk. Det gamle hus er blev omformet til et lille fiskerhus med to kip tage. Sort malet træ med hvide vinduer. Der er blevet lavet en lille hems i den nye tilbygning, så man kan ligge og falde i søvn i stjernehimlens skær. Den nye tilbygning titter lige frem, så udsigten kan nydes herfra også.

Slottensgade

BOLIG | Villalejlighed Slottensgade | Halvdelen af en gammel stemningsfuld bevaringsværdig bygning blev omformet til en moderne bolig i år 2o17. Lejligheden fik grå vægge overalt, nye lofter, nyt genbrugs Unoform kirsebærtræ køkken, nyt badeværelse med badekar under trappen. Harry Potter badekaret blev det døbt. Vi afprøvede at lave et badeværelse som er nemt at gøre rent. Ensfarvet vinyl blev lagt på både gulv og samtlige vægge. Finurlige løsninger med nye rumligheder og god udnyttelse af kvm.

Søndre Boulevard 81 - Vesterbro

LEJLIGHED | Søndre Boulevard - Vesterbro | aNNeKS aps arbejder pt. på at inddrage et gammelt tørloft til en underliggende 2 værelses københavner lejlighed. Åbent køkken allrum, nyt lækkert toilet samt lækker stue etableres. Fedt projekt i en skøn ejendom ud til den nye lækre grønne kile.

Villa Møllebjerg

BOLIG | Villa Møllebjergvej | Et gammel arbejder rækkehus beliggende i Korsør tilbage fra år 19o5 blev sat i stand i år 2oo3. Et enkelt og råt udtryk samlede det indre. Masseovn, rå vægge , træ og enkelthed i grundplanen præger det indre. Enkelt og stadig moderne.

BOLIG | Villa Landsgrav Gård | En gammel stor 4 længet gård har aNNeKS aps ombygget til en moderne bolig med tilsnit af gamle storhedstider. Fortiden er blotlagt i en masse finurlige detaljer. Gamle skorstene og tagspær går på kryds og tværs og fortæller deres egen historie.

LEJLIGHEDER | Lejligheder Nytorv | I et gammelt bank hovedsæde har vi skabt nogle unikke lejligheder med rå murstens vægge beliggende lige i hjertet af Slagelse midtby. Fine hvide lofter og vægge grænser op til de rå vægge. Flot kontrast. Lige ud til det centrale torv.

Kvarnagården - Ødegård i Sverige

SOMMERHUS | Ødegård i Sverige | En lille fin opgave med af få en lille ødegård i Sverige til at få en sammenhængende boligplan. Skønt sted med masser af ro og harmoni holdt i den oprindelige stil af beboerne.


PLEJEBOLIGER & SUNDHED |


Solbakken Plejecenter

ÆLDREBOLIG | Solbakken | aNNeKS aps har udvidet ombygget den store fællessal, fornyet fælleskøkkenet og dele af administrationen på plejecentret Solbakken beliggende i Korsør nær motorvejen. En gammel ombygget etage ejendom er gjort fantastisk som plejeboliger.

Boeslunde Plejecenter - Møllebakken

ÆLDREBOLIG | Møllebakken | aNNeKS aps har udvidet den store fællessal og fornyet diverse fælleskøkkener på plejecentret. En lille fin opgave ud til markerne og den høje himmel.

Rørmosecentret

ÆLDREBOLIG | Rørmosecentret | aNNeKS aps har bygget Rørmosecenteret i Gørlev af flere omgange. Et stort kompleks gule mursten med træpartier i vinduerne i en enkelt arkitektur tilpasset mange årtier. Lækre indre grønne gårde åbner sig op i det indre.

Plejecentret Smedegade

ÆLDREBOLIG | Plejecentret Smedegade | aNNeKS aps istandsatte det gamle Smedegade center i Slagelse og byggede nye plejeboliger bagved i en moderne udforming sammen med arkitektfirmaet 3xN

Torsbo Plejecenter

ÆLDREBOLIG | Torsbo Plejecenter | aNNeKS aps istandsatte det ældre plejecenter Torsbo beliggende i Ishøj og bygget tilbage i 196o'erne. Ny samlingssal blev bygget til.

Patalogisk afd. Næstved Sygehus

SUNDHED | Næstved Sygehus | aNNeKS aps har bygget en ekstra etage ovenpå Patalogisk afdeling på Næstved Sygehus. Et nyt tiltrængt udtryk på en gammel slidt bygning fra 197o'erne.


KULTUR |


KULTUR | Guldagergård | På Keramik centret i Skelskør renoverede vi den fredede smukke hovedbygning, og udnyttede tagetagen til studiegæste lejligheder. Et fantastisk spændende og udfordrende projekt.

MUSEUM | Trelleborg Vikinge Museum | aNNeKS aps tegnede museet til Vikingeborgen ved Trelleborg. Et enkelt og stemningspræget hus som indpasser sig nænsomt i landskabet.

KULTUR | Parnas Sorø | Et nyt samlingshus tæt på Sorø Sø. Beliggende vildt naturskønt. Parnas grunden har i årevis ikke haft sit forsamlingshus, siden det nedbrændte i 195o'erne. Nu har vi bygget et nyt.

KULTUR | Slagelse Musikskole | En spøjs opgave hvor vi udvidede musikskolen med nye lækre lokaler i en eksisterende gymnastiksal allerede beliggende opad den eksisterende musikskole. I gang arealet er salen bevaret, så man kan se resterne af opstregningerne til badminton etc.

KULTUR | Grand Park Hotel | aNNeKS aps udvidede Grand Park Hotel i Korsør med en ny værelsesfløj, svømmebad, omklædning, sauna, fitness rum samt større restaurant. En opgave hvor vi videreførte den oprindelige arkitektur fra midt 198o'erne, så det hele hænger sammen.

Kulturhuset Rosenkildevej til folk med Downs syndrom eller med svær autisme

KULTUR | Kulturhuset Rosenkildevej | aNNeKS aps omformede den gamle varmecentral i Rosenkildevej området i Slagelse (den gamle kaserne) til brug for beboerne som lider af Downs syndrom eller har svær autisme. Et kulturhus med højt til loftet. Musiksal, øvelokale, billedkunst lokale, håndarbejde lokale etc. er blevet indplaceret. Sikke en glæde det hus har givet os og beboerne.


INDRETNING, KONTOR, BILHUSE & ERHVERV |


KONTOR samt INDRETNING | FoB Facelift | aNNeKS har gennem længere tid arbejdet på at få givet FoB's hovedsæde på Slotsallén i Slagelse et facelift. Få gjort kontoret tidsvarende. Nu er vi endelig blevet færdige i sommeren 2o19 - og vi glæder os til at fortælle mere om projektet her på hjemmesiden.

Omkring indretningen har vi arbejdet med at genbruge omkirng 75 % af det gamle inventar - men på sådan en måde at det fremstår moderne og passer til rummene. En bæredygtig måde at gennemtænke en fornyelse.

INDRETNING | London International Consumers Research and Testing ltd. | aNNeKS aps har arbejdet på et facelift af kontoret til International Consumers Research and Testing ltd. beliggende i London. En spændende opgave hvor den nordiske indretning er indpasset for at skabe rolige og harmoniske omgivelser indenfor i et smukt og fredet hus beliggende i Islington. En skitse er vist ovenfor af det nye møderum. Vi arbejder meget visuelt med vore projekter, således at alle forstår hvad der sker. I projektet her har vi også lavet en film gennem kontoret, så man nemmere kan forstå rummene. Der tilføres ejerskab for alle. Arbejdet er blevet færdig i foråret 2o19.

ERHVERV | Galleriet | Oprindeligt en kirke sti op til Skt. Nikolaj Kirke. Derfor bugter den så fint. Vor butiks arkade i midtbyen af Slagelse med H&M, Bahne, Synoptik, boliger, kontorer etc. Projektet vandt kommunens prestige fyldte arkitekturpris i år 2oo9. Vi har tegnet komplekset over flere omgange og bor selv på 4 . sal i forhuset i skønne omgivelser.

KONTOR | Frese kontor facelift | Større ombygning og udvidelse af kontor til hovedsædet for Frese aps. Gemt ovenlys blev åbenbaret og dagslyset fandt ind i bygningen igen. Meget skulpturelt resultat. aNNeKS aps er gået igang igen med inddragelse af et gammelt showroom til kontorer og møderum.

KONTOR | Sydbank Slagelse | aNNeKS aps har sammen med Exners tegnestue i Århus bygget Sydbanks lokalafdeling i Slagelse. Et flot hus med en markant arkitektur i røde mursten.

KONTOR | Westrup kontor facelift | aNNeKS aps lavede en gennemgribende renovering af Westrup A/S hovedsæde. Et 197o'er kontor fik en gevaldig omgang og blev ført up to date. Et fantastisk projekt som ændrede bygningen fuldstændigt. Er idag reference projekt for vindues fabrikanten Velfac.

Toyota Bilhus

ERHVERV | Toyota Bilhus | aNNeKS aps har tegnet flere bilhuse - og bilhuset til Toyota i Slagelse blev faktisk udstillingshus for hele Toyota. Det er vi meget stolte af. En stor buet glas facade liggende lige ud til en stor rundkørsel. Glasset går forbi tagkonstruktionen, således at det om natten med lys på, ser ud som om taget nærmest ikke er eksisterende.

MONK Bilhus

ERHVERV | Toyota Bilhus MONK | aNNeKS aps har tegnet bilhuset på Gammel Køge Landevej i København som følge af Toyota Bilhuset i Slagelse. Huset er nærmest formet som en stor udgave af Thors hammer. En stor buet glas facade liggende lige ud mod vejen. Glasset går forbi tagkonstruktionen, således at det om natten med lys på, ser ud som om taget nærmest ikke er eksisterende.

Hyundai Slagelse

ERHVERV | Hyundai Bilhus Slagelse | aNNeKS aps har tegnet en fin udvidelse til bilhuset i 2o18. Det er blevet et flot lyst rum og facaden har ændret huset, så det fremstår mere sammenhængende og moderne. vi er ganske stolte af denne fine enkle tilbygning.


FORELÆSNINGER, KURSER & STUDIETURE |


FORELÆSNING | Alabama University, USA | Arkitekt maa. Morten Sonnenborg blev i September 2o18 inviteret til at holde en forelæsning om egen og dansk arkitektur på Alabama University - design afd, Tuscaloosa, USA. En skøn og uforglemmelig oplevelse.

STUDIETUR | København efterår 2o18 | aNNeKS aps havde en skøn studietur til relevante byggerier i København til inspiration i vort arbejde. Vi efterstræber at tage på en relevant studietur hvert år, således at vi kan holde os orienteret med hvad der foregår. I oktober 2o19 tager vi til Kolding og Vejle.


PRÆMIERING |


Nedenfor er en liste over udvalgte indbudte og åbne arkitekt konkurrencer som aNNeKS aps deltaget i siden år 2ooo.

Uanset om vi vinder eller taber en arkitekt konkurrence, bruger vi konkurrencerne som en slags "forskning". De giver os mulighed for at udvikle nogle principper, former, holdninger etc. som vi kan gøre brug af i andre projekter. Det gavner vor arkitekturen ved at bruge krudt på konkurrencer - og selvom vi ikke vinder. Vi udforsker og lærer en masse som vi kan bruge i andre projekter. Kontakt os venligst hvis det skulle ønskes at vi skal deltage i en arkitekt konkurrence.

Liselund Bolig bebyggelse

KONKURRENCE | Liselund Bolig bebyggelse | aNNeKS aps deltog i et parallel opdrag fra Freja ejendomme (Statens ejendomsselskab) hvor vi tegnede en større bebyggelse beliggende i et meget smukt parkområde med gammel æbleplantage i Slagelse. Vi vandt dog ikke, men vort forslag blev godt modtaget.

Autisme boliger på Kastanjevej

KONKURRENCE | Autisme boliger på Kastanjevej i Slagelse | aNNeKS aps og Exners tegnestue (fra Århus) deltog for år tilbage i en konkurrence om en række boliger til folk med autisme. En spændende som vi desværre ikke vandt. Principperne var gode - og de skal helt sikkert bruges igen andetsteds.

Sorø Gymnastik efterskole

KONKURRENCE | Sorø Gymnastik efterskole | aNNeKS aps vandt desværre ikke udvidelsen af Sorø Gymnastik efterskole. en større sag med nye haller, nye klasselokaler, omklædning etc. Vi blev en flot no. 2 sammen med entreprenøren Vesti Olsen og ingeniørfirmaet MG Ingeniører aps. Vi bandt den nye hal sammen med den eksisterende på en organisk buet mellembygning i røde mursten.


  • 1. plads | 2o19 Sundhedshus Slagelse - indretning og ombygning

  • 1. plads | 2o19 Rundbuehallen Sorø - Renovering

  • 2. plads | 2o19 Sorø Gymnastik Efterskole - ny hal samt klasseværelser sammen med Vesti Olsen

  • Ej placeret | 2o19 Infill boliger i New York, USA

  • 1. plads | 2o17 Skovbørnehuset i Slagelse

  • 2. plads | 2o17 Nyt klubhus for Kajakklubben Krogen i Helsingør

  • 2. plads | 2o17 Engdraget – 12o almene boliger på Tidselsbjerget sammen med NCC

  • 1. plads | 2o16 Ombygninger på Marienvang Skole, Slagelse

  • Rosende omtale | 2o16 Hunsballegrunden i Slagelse - Mad mekka i tre siloer i mursten – konkurrence

  • 1. plads | 2o14 Hvidborg Skole i Hvidovre – sammen med Niels Lien

  • 1. plads | 2o13 Sydbank i Slagelse hædret som den flotteste nye bygning i kommunen dette år.

  • Ej placeret | 2o13 Bæredygtige boliger i Seest, Jylland.

  • 2. plads | 2o12 Udbygning af Slagelse fodbold stadion til Superliga standard sammen med MTH & HS Rådgivning

  • 2. plads | 2o12 Autisme bolige på Kastanjevej, Slagelse konkurrence sammen med Exners tegnestue.

  • 1. plads | 2o11 VUC Slagelse – sammen med MTH

  • 1. plads | 2o11 Slagelse Gymnasium ny hal - sammen med Georg Berg A/S



  • 1. plads | 2o1o Grand Park Hotel – sammen med MTH

  • 2. plads | 2o1o Handicap boliger Vemmelev - konkurrence

  • 1. plads | 2oo9 Galleriet i Slagelse hædret som den flotteste nye bygning i kommunen dette år.

  • 2. plads | 2oo8 Liselund boligbebyggelse i Slagelse – parallel opdrag for Freja Ejendomme

  • 2. plads | 2oo7 HTX og BTH i Næstved sammen med MTH

  • 1. plads | 2oo7 Udvidelse af Holsted Skole i Næstved sammen med MTH

  • 2. plads | 2oo5 Gørlev Skole konkurrence om tilbygning

  • Ej placeret | 2oo4 Geologisk museum samt biograf på Stevns Klint ved Store Heddinge

  • 1. plads | 2oo4 Høng Skole – ombygning - ej opført

  • 1. plads | 2oo3 Digtervejens Skole i Næstved – ny skole (senere har vi bygget til af flere omgange)

  • 1. plads | 2oo3 Rørmose plejecentret i Gørlev – udvidelse

  • 1. plads | 2oo3 PM Olsen bilhus Opel i Slagelse hædret som den flotteste nye bygning i kommunen dette år.

  • 2. plads | 2oo3 Boligbebyggelse Næstved Kaserne


Yderligere præmiering for arkitekt maa. Morten Sonnenborg i andet regi.

  • 1. plads | 2oo3 Plejecenter på Sneppevej i Næstved - konkurrence for arkitektfirmaet Henrik Sørensen A/S

  • 2. plads | 2oo2 Plejecenter på Holstedvej i Næstved - konkurrence for arkitektfirmaet Henrik Sørensen A/S

  • 1. plads | 2ooo Udvidelse af Kvikmarken Privatskole i Gladsaxe med sportshal og klasseværelser - konkurrence for arkitektfirmaet Hou & Partnere A/S