Embedded Files
En smal dæmning fra 1500-tallet skiller Hejlsminde bugt fra Hejls Nor. Bebyggelsen Hejlsminde bredte sig her fra 1843 og frem. Man udskibede tegl og korn, drev fiskeri og havde kro på begge sider af udløbet.
Før 1864 gik grænsen mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig ved Kongeåen og Kolding Å.
Kampscene fra den anden Slesvigske krig i 1864 mellem kongeriget Danmark og Preussen. Motivet gengiver en kampscene, hvor den danske dragon Niels Kjeldsen har taget sværdet over i venstre hånd og kæmper videre mod den overlegne modstander
Kampscene fra den anden Slesvigske krig i 1864 mellem kongeriget Danmark og Preussen. Motivet gengiver en kampscene, hvor den danske dragon Niels Kjeldsen har taget sværdet over i venstre hånd og kæmper videre mod den overlegne modstander
Da østrigerne og prøjserne besatte Danmark i 1864 flyttedes statsgrænsen mellem Danmark og Preussen til Kongeåen, hvor den forløb syd om Ribe. Fra Villebøl fulgte den Kongeaaen til Vamdrup sogns vestlige udkant, hvorfra den gik syd om Bastrup og Ødis sogn til midten af bugten ved Hejlsminde.
Den østligste grænseovergang var ved Hejlsminde . På broen yderst , grænsegendarm Søren Jørgensen , Hans Carl Hansen og Jens Sørensen Holdt . Siddende et par gamle Hejlsminde fisker . Broen var til den lille damper ” Turisten ” som sejlede mellem Assens og Hejlsminde og bag et skib der er ved at blive kalfatret .
Da Danmark afstod Slesvig til Tyskland fik man nemlig bl.a. 8 sogne i Slesvig syd for Kolding som kompensation: Vonsild, Dalby, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Hejls, Vejstrup, Taps og Ødis. Grænsen kom derfor til at gå syd for Taps, hvor man i dag forøvrigt kan besøge både Den Gamle Grænsekro og Genforenings- og Grænsemuseet.
Toldgrænsen fulgte Kongeåens vestligste løb indtil Vamdrup, hvorfra den havde tre forskellige forløb gennem landskabet alt efter hvilke problemer tolderne og gendarmerne havde med at forhindre smuglerier.
Formålet var at forebygge smugleriet , men desuagtet foregik det som aldrig før.
Den halve snes toldere der blev stationeret langs grænsen , kunne intet stille noget op mod de østrigske soldater, der egentlig skulle bevogte grænsen , men som selv smuglede i den helt store stil
.Således menes det, at der i efterårsmånederne 1864 blev smuglet over 3000 stude over
” von Falkenstein`s grænse ”.
Mange af de toldpligtige varer, der skulle nordpå , blev også indsmuglet , men smuglerne havde dog det problem, at det var vanskeligt at få varernetransporteret , da alle bønders og fragtmænds vogne var beslaglagt til militærkørsel .
Mange af de toldpligtige varer, der skulle nordpå , blev også indsmuglet , men smuglerne havde dog det problem, at det var vanskeligt at få varernetransporteret , da alle bønders og fragtmænds vogne var beslaglagt til militærkørsel .
Grænseovergangen ved Hejlsminde fra den tyske side og med den danske overgang i baggrunden . Skibe af den størrelse , som ses ved kajen kunne ikke sejle ind i Mindet og måtte derfor ankre ved boldværket .
Grænseovergangen ved Hejlsminde fra den tyske side og med den danske overgang i baggrunden . Skibe af den størrelse , som ses ved kajen kunne ikke sejle ind i Mindet og måtte derfor ankre ved boldværket .
Den nye lov om toldforholdene ved landegrænsen blev stadfæstet i december 1864.
Den nye lov om toldforholdene ved landegrænsen blev stadfæstet i december 1864.
Kort tid efter samledes den internationale Grænsereguleringskommission for at afmærke den nye grænselinie .
Kort tid efter samledes den internationale Grænsereguleringskommission for at afmærke den nye grænselinie .
Af Grænsereguleringskommissionens protokol (Freden i Wien 1864) fremgår:
§ 10 Fra Grænsepælen Nr. 113 følger Grænsen den gamle Chaussee mod Nord indtil Grænsepælen Nr. 114; herfra gåer den i østlig Retning mellem Tyrstrup og Taps Sogne indtil Grænsepælen Nr. 116; videre mellem Tyrstrup og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 120; herfra mellem Aller og Veistrup Sogne indtil Grænsepælen Nr. 124; derpå mellem Aller og Heils Sogne indtil Grænsepælen Nr. 126,
gåer herfra videre gjennem Midten af Heils-Minde-Bugt og nåer mellem de 2 Grænsepæle Nr. 127 og 128 (den første på dansk, den sidste på slesvigsk Grund) Midten af Heils-Mindebugtens Munding ved Lille Belt.
Freden efter 1864 trak således grænsen gennem slusehullet, midt gennem Noret, op langs Kær Mølle å til Kær Mølle og videre mellem Aller og Vejstrup sogne, og delte Hejlsminde mellem Danmark og Tyskland. Hejls sogn tilfaldt Danmark. Der blev opført toldboder og gendarmhuse på hver side, hvilket ikke gjorde samlivet på tværs af udløbet nemmere.
Grænsen ved Kjær mølle . De danske grænsevagter er , fra venstre , sergenterne Hans Møller Madsen og Peder Jensen Jørgensen . Grænsestenen , som ses ved den tyske tolder til venstre , har nr. 125 Stedets dampmølle havde til huse i bygningen til højre .
Det blev grænsegendarmeriets opgave at hjælpe og beskytte tolderne i deres arbejde, samt føre kontrol med at uønskede personer ikke kom ind ilandet .
Der var kun få tilfælde af smugleri , hvorimod der var mange tilbagevisninger af personer som ikke var i besiddelse af gyldig legitimation .
Der var kun få tilfælde af smugleri , hvorimod der var mange tilbagevisninger af personer som ikke var i besiddelse af gyldig legitimation .
Urolige tider indtræf desværre også, således under Den fransk - tyske Krig i 1870-71 ,
Urolige tider indtræf desværre også, således under Den fransk - tyske Krig i 1870-71 ,
hvor en del franske krigsfanger flygtede til Danmark .
hvor en del franske krigsfanger flygtede til Danmark .
De første grænselandsefterskoler blev i begyndelsen af 1890'erne oprettet i Skibelund, Hejls og Holsted. Disse skoler blev også kaldt "Kongeåskoler". Kongeåskolerne i Skibelund, Hejls og Holsted var oprettet af de sønderjyske foreninger i kongeriget. De skulle modtage sønderjyske elever og understøtte bevarelsen af dansk kultur, sprog og national bevidsthed.
De første grænselandsefterskoler blev i begyndelsen af 1890'erne oprettet i Skibelund, Hejls og Holsted. Disse skoler blev også kaldt "Kongeåskoler". Kongeåskolerne i Skibelund, Hejls og Holsted var oprettet af de sønderjyske foreninger i kongeriget. De skulle modtage sønderjyske elever og understøtte bevarelsen af dansk kultur, sprog og national bevidsthed.
Med udbruddet af første verdenskrig blev grænselinien spærret i 1914 og enkelte broer over Kongeåen afbrudt , mens andre, som her i Hejlsminde, blev spærret med spanske ryttere . Trods denne afspærring lykkedes det mange at snige sig over grænsen enten som flygtninge eller somsmuglere .
Med udbruddet af første verdenskrig blev grænselinien spærret i 1914 og enkelte broer over Kongeåen afbrudt , mens andre, som her i Hejlsminde, blev spærret med spanske ryttere . Trods denne afspærring lykkedes det mange at snige sig over grænsen enten som flygtninge eller somsmuglere .
Under Første Verdenskrig blev toldere og gendarmer erstattet af soldater, og deres tilstedeværelse gjorde samlivet endnu mere besværligt.
Under Første Verdenskrig blev toldere og gendarmer erstattet af soldater, og deres tilstedeværelse gjorde samlivet endnu mere besværligt.
I de 56 år grænsen blev opretholdt samledes der i Slesvig adskillige grupperinger af dansk styredansksindede, der ikke ville opgive håbet om, at området igen ville komme tilbage under dansk styre.
I de 56 år grænsen blev opretholdt samledes der i Slesvig adskillige grupperinger af dansk styredansksindede, der ikke ville opgive håbet om, at området igen ville komme tilbage under dansk styre.
Efter Første Verdenskrig, blev problemstillingen om den dansk-tyske grænse taget op under fredsforhandlingerne i Versailles. I den efterfølgende fredstraktat blev det vedtaget, at Slesvig skulle inddeles i tre zoner, hvori befolkningen skulle stemme om, hvilket land man ønskede at tilhøre.
Efter Første Verdenskrig, blev problemstillingen om den dansk-tyske grænse taget op under fredsforhandlingerne i Versailles. I den efterfølgende fredstraktat blev det vedtaget, at Slesvig skulle inddeles i tre zoner, hvori befolkningen skulle stemme om, hvilket land man ønskede at tilhøre.
Ved denne afstemning tilfaldt Nordslesvig atter Danmark. Genforeningen blev fejret af flere omgange, men især den 10. juli 1920 fik en særlig betydning. Den dag markerede kong Christian X Genforeningen ved at ride over Kongeåen på sin hvide hest. En begivenhed, der for mange er blevet selve billedet på Genforeningen.
Ved denne afstemning tilfaldt Nordslesvig atter Danmark. Genforeningen blev fejret af flere omgange, men især den 10. juli 1920 fik en særlig betydning. Den dag markerede kong Christian X Genforeningen ved at ride over Kongeåen på sin hvide hest. En begivenhed, der for mange er blevet selve billedet på Genforeningen.
Efter afstemningen i maj 1920 forlod mange toldere og gendarmer den gamle grænse for at påbegynde arbejdet langs den nuværende grænse .
Efter afstemningen i maj 1920 forlod mange toldere og gendarmer den gamle grænse for at påbegynde arbejdet langs den nuværende grænse .
I Danmark var man ved Genforeningens i 1920 af den opfattelse, at man i Danmark havde svært ved at måle sig med den tyske kunst og kultur. Der blev det vedtaget, at der skulle gøres en ekstra indsats for kunsten og kulturen i Nordslesvig.
I Danmark var man ved Genforeningens i 1920 af den opfattelse, at man i Danmark havde svært ved at måle sig med den tyske kunst og kultur. Der blev det vedtaget, at der skulle gøres en ekstra indsats for kunsten og kulturen i Nordslesvig.
Kilde: Karikatur tegning af Valdemar Møller, trykt i "Blæksprutten" 1920. Karikaturen viser danske kunstnere der kommer til Nordslesvig.
Kilde: Karikatur tegning af Valdemar Møller, trykt i "Blæksprutten" 1920. Karikaturen viser danske kunstnere der kommer til Nordslesvig.
På trods af at Genforeningen kunne fejre sit 90 års jubilæum i 2010, er Kongeågrænsen langt fra glemt. Man oplever til stadighed de mange markeringer af grænsen, når man bevæger sig i det gamle grænseland og på det mere ubevidste plan vil man stadigt kunne opleve mennesker syd og nord for "grænsen", som har svært ved helt at acceptere de "nye" tilhørsforhold.
På bygninger markeret ved "dansksindede bygninger" syd for grænsen, som fik hoveddøren flyttet om fra syd til udgang mod nord, diskussioner om børn skulle gå i skole i skole nord eller syd for "grænsen" og om man skal være medlem af foreningen med principielt samme indhold, nord eller syd for "grænsen". Ikke alle ved helt hvor det kommer fra, men givet er det, at små holdningsforskelle stadigt vil kunne spores i oldebørnene efter de generationer der oplevede grænsedragningen.
Page updated
Report abuse