Uanset hvor man starter på stranden og i hvilken retning man tager, vil man kunne få oplevelsen af den god danske naturstrand og den opskyllede natur, i form af mangeartede stenarter, muslinger, krabbeskeletter, sælknogler. Det er heller ikke usædvanligt at finde dyrekranier, og hvis du har brug for en tolkning kan der være hjælp at hente på vestrehus.dk. Hvis man har øjnene med sig, vil man også se pilespidser, eller i hvert fald afhug fra frembringelse af pilespidser. Danefæ vil være en sjældenhed, men der vil være mange gode rariteter at tage med hjem til den private samling. Hvis du vil have en i´de om hvad du skal kigge efter, eller verificere dit fund, kan det være en hjælp at kigge på National Kulturarv Danmark.
Det meste af stranden kan frit passeres, men går man mod nord og passerer Grænseborgen, vil der i stigende grad findes træer, som læner sig ud over, eller som er væltet i Lillebælt.
For nogen vil det udgøre en udfordring i naturens forhindringsløb, mens det for andre vil sætte en stopper for udflugten.
Så der er lidt for enhver, afhængig af hvilket stykke at stranden man vælger at betræde.
(Foto: Ole Futtrup)
Til gengæld er der også hyppigt stier, som fører vej tilbage til den mere farbare verden, så man trygt kan finde udgangspunktet, uden de store strabadser.
Uanset - vil der være gode oplevelser i vente til alle.
(Foto: Ole Futtrup)
Som en start kan man vælge den blå, eller den lidt længere rødt markerede rute: