Omkring Hejlsminde er der strande for ethvert behov, fra den meget lav vandede og børnevenlige Hejlsminde Strand, inde i Hejlsminde Bugt, til de
lidt dybere, men stadigt børnevenlige strande, Teglgården Strand og Trappendal Strand, neden for sommerhusområderne.
(Foto: Ole Futtrup)
Hejlsminde strand har siden 2009 fået tildelt det eftertragtede Blå Flag som tildeles strande og havne, der lever op til en stribe kriterier om bl.a. badevandskvalitet, miljøbeskyttelse og strandens kvalitet og indretning.
Selvom stranden i mange år har været betegnet som handicapvenlig, har der været lidt rynkede bryn, men de burde nu definitivt være fejet af vejen, med den forbedrede badebro ud for Hejlsminde Badehotel.
se nærmere om Blue Flag på denne hjemmeside.
Find den strand der afstandmæssigt passer bedst til dine behov, på dette kort: Link,
eller studér strandenes fasciliteter, på denne oversigt: Link
(Collage: Ole Futtrup)
Da alle gerne skulle med hjem igen, kan det anbefales, at læse billedbogen "Ud at bade med Knud og Harry" højt for børnene, så både børn og voksne er klædt på til en god oplevelse i vandet.
Og så check lige Badevandstemparaturer , inde du går i.
Ja det var mange ting for lidt, men det skader aldrig en god oplevelse at være velforberedt.
God fornøjelse.
(For de voksne som ikke vil læse billedbøger, gentager vi lige badereglerne her:)
1. Lær at svømme og springe rigtigt
2. Bad aldrig alene
3. Bad kun hvor det er tilladt
4. Gå kun ud til navlen
5. Spring kun på hovedet, hvor vandet er dybt nok
6. Svøm langs kysten
7. Bad aldrig med alkohol i blodet
8. Gå op, når du begynder at fryse
Rådet for større badesikkerhed
Vi vil nemlig gerne se alle igen - også de kommende år.
Ovenstående appellerer meget til den fredelige familieoplevelse, men havet kan selvfølgelige også bruges til en mere fokuseret aktiv indsats, som da Haderslev svømmeklub, fandt området mere end særdeles velegnet til afvikling af et havsvømnings arrangement:
Bemærkede du den fredelige stemning med gøgens kukken i baggrunden?
Det er også en del af Hejlsminde og det naturfredede område.