Slægtsbesøg

Vi var heller ikke forvente med at komme ud, så det var lidt af en begivenhed, når far en enkelt gang kørte til Haastrup for at besøge slægten, og vi kom med. Jeg kan endnu se forberedelserne til køreturen. Den store gråmalede vogn blev trukket ud af vognporten i baggården. Det var vor stadsvogn. Der var to agestole af træ med tremmeryg, og på sæderne lå et blåt stoppet hynde. Der var ikke noget, der fjedrede i den vogn, lang mindre gik den på gummihjul, nej, den rumlede og skrumlede, så den har sikkert kunnet høres langt bort; men vi havde nu alligevel på fornemmelsen, at vi var stovt oppe at køre, og det var vi i virkeligheden også, for vognen var stor og høj, og så var den forspændt med et par store heste ”Peder og Vilhelm”; den sidste havde sådan en flot krum hals, og så var det er par heste, der kunne strække ud.

En gang gjorde de det også for godt, idet de løb løbsk for far, som dog kom godt fra det. Far har dog også foretaget længere køreture end til Haastrup. Med de store heste for, har han også kørt til Gamborg for at besøge vor slægt der; men den køretur foregik ikke i vor store tunge vogn.

I stedet for lånte han en tresædet fjedervogn af provst Leth, og i den kørte foruden far, moster Dorthe fra Faaborg, Poul Pedersen fra Bjørnø (gift med moster Marie) og mine tre ældste søstre. En sådan tur varede selvfølgelig i flere dage, og var en begivenhed af rang. De gode folk fra Gamborg har dog også været hjemme på besøg engang, mens jeg kan huske. Det var en gårdmand Rasmus Larsen med to døtre, Maren og Kirsten. Som nogle tiltalende, gode og alvorlige mennesker står de for mig. Jeg vil tænke, jeg dengang har været ca. 11 år. Siden den tid ved jeg ikke om nogen forbindelse med vor slægt fra Gamborg. Jeg har tit ønsket at komme derned; hidtil har det ikke lykkedes, og nu bliver det vel næppe.