Vi byder velkommen til ”Englemark Refugium” ved Herlufmagle, hvor vi vil opleve en dag i fredfyldt natur. Ved ankomsten vil vi være med til keltisk middagsbøn i det lille kapel, og derefter nyde et agape-måltid med sund mad fra stedets egen have. Derefter en kortere pilgrimsvandring på egnen, afrundet med kaffe og eftermiddagsandagt klokken 17.
Afgang fra Nørreport station 10.05, med regionaltog 2221 til Glumsø station, hvorfra vi hentes. Man kan også stå på toget på Østerport, Hovedbanen og Valby. Vi mødes midt i toget.
Turledere: Elizabeth Knox-Seith, Katrine Rudolph og Lene Skovmark
Vi vandrer fra Tisvilde station til Helene-kilden, som ligger ved et udsigtspunkt langs vandet. Undervejs reflekterer vi over de gamle fortællinger, der er knyttet til stedet, og holder en nadver-andagt. Turlængde: Cirka 7 kilometer.
Afgang fra Nørreport station 10.08, og videre med privatbane 960R fra Hillerød 10.50. Hjemkomst sidst på eftermiddagen – tidsnok til at være med i natkirken!
Turledere: Holger Madsen og Elizabeth Knox-Seith
Vi vandrer fra Gilleleje Havn til Smidstrup Strand, en tur på knap 5 kilometer langs vandet ad flotte stier i højt terræn. Vi kommer forbi Søren Kierkegaards sten og stopper på flere smukke udsigtspunkter for at reflektere over udvalgte pilgrims-nøgleord. Turlængde i alt: 10 kilometer, tur/retur.
Afgang fra Nørreport station 10.18, og videre med privatbane 940R fra Hillerød station 11.00. Hjemkomst sidst på eftermiddagen – tidsnok til at være med i natkirken!
Turledere: Lene Skovmark og Elizabeth Knox-Seith
Foredrag ved Bent Jul
Bent Jul var blandt de første i Danmark, der vandrede til Santiago de Compostella. Siden har han foretaget adskillige pilgrimsvandriner gennem Europa, og er særligt optaget af den åndelige praksis, som er en vigtig del af pilgrimmens identitet. I foredraget vil han primært beskrive den indre pilgrimsvej, men også dele indtryk fra vandringerne.
Foredraget begynder klokken 19 i Helligaandshuset.
Vi indbyder til tre samtale-aftener i september, hvor vi vil gå i dybden med udvalgte tekster fra Johannesevangeliet. Vi vil læse teksterne meditativt, og på baggrund af dette drøfte, hvad teksterne siger os. Vi vil desuden se på teksternes fælles sammenhæng.
Vi mødes tre onsdage, den 7., 14. og 21. september klokken 19 - 21,
i Helligaandshuset.
1. aften: Jesus i Kana (Joh.2)
2. aften: Jesus i Samaria (Joh. 4)
3. aften: Jesus i Betania (Joh. 11+12)
Vel mødt!
Elizabeth Knox-Seith og Leif G. Christensen
Spørgsmål og tilmelding:
Vi skaber et stille rum, hvor vi giver os plads til at udforske vores kreativitet. Vi har farver, pensler og papir - og ud af dette kan der udfolde sig noget, vi ikke på forhånd havde forventet. Man behøver ikke at have erfaring for at male. Rummet er åbent for det, som sker. Det er opmærksomheden og nærværet, der er det væsentligste.
Der er mulighed for at være med seks mandage i oktober og november, klokken 15 – 18.
Man kan være med én eller flere gange.
Datoer: 10., 17. og 31. oktober - 7., 21. og 28. november.
Kunstnerisk leder: Jørgen Ingvorsen
Elizabeth Knox-Seith bidrager med meditative læsninger.
Tilmelding sker via email til: tove@helligaandskirken.dk
Spørgsmål kan rettes til Jørgen Ingvorsen, 30 33 06 54
Alle arrangementer er gratis, bortset fra, at man til vandringerne selv sørger for togbilletter, madpakker, og hvad man ellers har brug for.
Til vandringerne medbringes varmt vandretøj, gode sko, siddeunderlag, madpakker og vand. Læg mærke til vejrudsigten på forhånd. I alle tilfælde er godt regntøj altid en fordel, har vi lært her i sommer!
Tilmeld jer helst på forhånd, så vi har en idé om, hvor mange vi bliver. Men I kan også komme med i sidste øjeblik, hvis I skulle have lyst. Ring gerne, så vi er opmærksomme på, at I kommer.
Hjertelige pilgrimshilsner
Elizabeth
elizabeth@helligaandskirken.dk - mobil, 26 70 99 05