02. November 2013

Lejre St. - Roskilde St. ad Skjoldungestien

Turens længde ca. 15 km.

Vi mødes på Hillerød St. kl. 0820, og tager S-toget 0826 til Kbh´s hovedbanegård.

Herfra med toget mod Kalundborg til Lejre kl. 0936.

Vi starter vores vandring fra Lejre St. og går til Kornerup Å langs denne til Gl. Lejre hvor vi ved Skibssætningen, holder en kort andagt. Herfra  vandrer vi til Møllebro og Kornerup sø, hvor vi starter vandringen i stilhed langs denne og Svogerslev sø frem til det sted, hvor frokosten indtages.

Efter frokost går turen nord om Svogerslev og til Boserup skov, gennem den syd østlige del af denne, og ud til Roskilde Fjord. Vi vandrer langs fjorden forbi Skt. Hans Hospital, Kællingehaven og til Roskilde Havn. 

Efter et kort hvil går turen op ad bakke til Roskilde Domkirke og gennem byen til stationen.

Vi tager bus 600S kl. 1602 og er i Hillerød 1715.