Grundlagt 6.oktober 2010
I efteråret 2010 blev klosterruten fra Helsingør til Slangerup indviet.
Det gav anledning til at en gruppe mennesker samledes den 6.oktober 2010 for at starte pilgrimsvandringer i og omkring Gribskov.
Vi tænkte både på krop og sjæl. Vi besluttede at arbejde praktisk for at se, om pilgrimsvandringer var bæredygtig hos os. Mange deltog i vores vandring i efteråret og i mødet med pilgrimspræst Elizabeth Knox-Seith i slutningen af november. En voldsom sne med efterfølgende tøvejr førte til aflysning af den planlagte Hellig tre kongers march.
Vi synes selv vi er kommet godt i gang med omkring 40 tilknyttede.
Hvis du vil være med og have besked om vore aktiviteter, så skriv til Steen Clausen på steen@gribskovpilgrim.dk .
Initiativet Gribskovpilgrim er udsprunget af folkekirker, Den Katolske Kirke og Den grundtvigske Valgmenighed i Hillerød.