Sekvenser indlejret i CMC-modellen

Simuleringen i NetLogo er primært pladseret i overlappet mellem content og modeling (C).

Selve øvelsen som simuleringen kobles til er fagligt indhold og simuleringen af bakteriel vækst kobles på som en sekvens, der skal øge elevernes forståelse af vækstprocessen.

For at få begreb om de fire processer i bakteriel vækst bliver eleverne nødt til at forholde sig til koden trin for trin (D)

Men koden gennemgåes trin for trin for at få forståelse for, hvorledes bakterien i "interfacen" opfører sig. Samt hvorledes den firkantede interface matcher den runde petriskål med vækstmedie. I denne del arbejdes der i overlappet mellem coding og content (C og D).

Forsøget danner visuel og fysisk forståelse for, at der kan vokse bakterier og svampe frem på en agarplade, hvis den dyrkes under de rette forhold. Simuleringen giver eleverne forståelse for, hvilke betingelser der skal være til stede for at nølefase, den eksponentiellefase, den stationære fase og dødsfasen ser ud (C).

Idet elever i afleveringen skal give en vurdering af, hvorledes NetLogo kan øge deres forståelse af bakteriel vækst kommer de til at bevæge sig på et metaplan der indeholder punkt A. For at kunne forklare, hvad der sker i petriskålen og hvorledes det simuleres skal de forstå indholdet af koden. Dermed når eleverne rundt i forskelle dele af CMC-modellen alt efter sekvens.

Den primære funktion af NetLogo-øvelsen er at få en dialog med eleverne om

  • hvorledes simuleringer og modeller kan anvendes til at forståelse af "black box" fænomener i laboratorieforsøget
  • hvorledes simuleringer af teoretisk viden tilskriver enkelte parametre større eller mindre betydning
  • hvorledes man selv kan påvirke en kode og dermed ændre på resultatet af en simulering (herunder forbedre simuleringen, så den bliver mere retvisende)

Det har på intet tidspunkt været målet i sig selv at få eleverne til at kode fra bunden. NetLogo har været anvendt som sekvenser til at øge forståelse af bakteriel vækst uanset, om det har været anvendt på c-niveau eller a-niveau i biologi.