Fysik-matematik-kemi

I studieretning med matematik og fysik er der mulighed for samarbejder. Med matematik er der mulighed for

  • at bruge matematikkens differentialregning til at beskrive kemiske reaktioners hastighed.

  • at bruge logaritmefunktionen til beregning af pH.

Med fysik er der mulighed for

  • samarbejde om atomets opbygning, idet det er kernestof i begge fag

  • at se på energi set både fra fysikkens og kemiens side

  • at arbejde med kemien og fysikken bag et batteri

Derudover bruges mange af de redskaber, der læres i matematik i kemi, og kemi fungerer derfor som eksempel på anvendelsen af matematik.

I 2.g deltager studieretningsklassen ofte i innovations-konkurrencen ScienceCup med fagene fysik og kemi. Her øver vi os i at bruge naturvidenskab til at lave innovative løsninger på en lang række aktuelle problemstillinger.