Grundelementer
Indstilling
En indstilling er en række enkeltbilleder, der er optaget af et enkelt kamera uden stop.
Scene
En scene er en række indstillinger, der er samlet i en afgrænset handling, der udspilles i et samlet tidsrum og sted.
Sekvens
En sekvens består af en række scener, som sammen skildrer et længere afsluttet handlingsforløb.
Beskæring
Supertotal
Supertotal viser, hvad det er for et sted, vi befinder os på og hvilke personer, der er til stede. Supertotaler bruges ofte som oversigtsbilleder i en åbningsscene.
Total
Total viser hele personen (personerne) og så meget af det omgivende miljø, der kommer med, når personen er beskåret lige over hovedet og lige under fødderne. Totalbilleder kan også blive brugt i åbningsscener.
Halvtotal
Halvtotal viser noget af personen (personerne), beskåret lige over hovedet og under knæene. Halvtotaler vises ofte i begyndelsen af en dialog eller samtalesituation.
Nær
Nær viser kun ansigtet af personen: omgivelserne er skåret helt væk. Nærbilledet bruges ofte til at signalere intensitet eller til at fremhæve reaktioner hos personen.
Halvnær
Halvnær viser en mindre del af personen, beskåret lige over hovedet og over hofterner. Omgivelserne er næsten skåret helt væk.
Ultranær
Ultranær viser en enkelt detalje hos en person - for eksempel øjnene. Denne beskæring anvendes kun, når et element, der er vigtigt for handlingen, skal fremhæves.
Vinkel
Frøperspektiv
Kameraet er placeret på et niveau under motivet. Kan blive brugt for at skabe indtryk af magt og styrke hos en person.
Normal
Kameraet er placeret i samme niveau som motivet.
Fugleperspektiv
Kameraet er placeret på et niveau over motivet. Kan bruges for at skabe overblik, indtryk af underlegenhed, svaghed eller afmag hos en person.
Klipning
Kontinuitetsklip
I kontinuitets-klipning skaber man en handlingsmæssig sammenhæng i sammenkædningen af de enkelte indstillinger. Klipningen er altså for at skabe kontinuitet underlagt de enkelte indstillingers indhold.
En meget almindelig form for kontinuitetsklipning er at klippe i bevægelses eller blikretningen.
Montageklip
Ved montage-klipningen er et meningen at tilskueren skal se klippene. Klippene er mere eller mindre pointerede, fordi tilskueren skal tænke over, hvorfor der klippes.
Et af de mest kendte eksempler på en montage-teknik er Odessatrappe-scenen fra eisensteins film, Potemkin (1925). Her skildres en massakre på Odessas borgere udført af zarens soldater. Under nedskydningen indklippes tre indstillinger af en stenløve i forskellige beskæringer, så den synes at bevæge sig fra en slumrende til en aggressiv attitude. Her er konstruktionen (syntesen), at det slumrende folk skal gøre oprør og rejse sig mod zarens tyranni.
Dybdefokus
Dybdefokus giver en meget rolig klipperytme, hvor tilskueren kan fordybe sig i handlingen, personernes dialog og billedkomposition.