Så er det blevet tid til at genopfriske - eller måske for første gang opdage - de grundlæggende principper for layout.
Tjek op på videoerne til højre om hhv. Gestaltregler og Layout. Orienter dig også i indholdet af grafisk kompendium
Ud fra teorien skal I nu lave skitser til en eller flere mastersider som I senere vil kunne bruge nå I skal lave jeres slides. Vis skitser på dit site og forklar den relevante designteori der er taget i brug i forhold til siderne.
Producer mastersider i PowerPoint eller lignende. Er der elementer der går igen på alle sider? Sidefod/sidehoved? Vis gerne masterside eksempler på dit studiewebsite.
Husk at dine slides skal bruges til at underbygge det I som fremlæggere siger i jeres præsentation. Slides skal altså ikke være den egentlige kilde til viden, og tekst vil som oftest kun være overskrifter eller enkeltstående citater.
Indholdet skal derfor være mere grafisk. Det kan her give mening helt eller delvist at kommunikere med billeder. Vi kigger kort på begrebet "semiotik" (læren om tegn), og hvad den kan betyde for jeres valg af billeder/grafik.
Husk at I kun må bruge billeder der ikke er ophavsretligt beskyttet! Alle anvendte billeder og grafik I ikke selv har produceret skal kildeangives! Garr Reynolds giver i sit design tip nr. 2 en liste over steder hvor I kan hente billedemateriale (husk at kildeangive).