Når du har fundet ud af HVAD (link), du netop nu har brug for af informationer og materialer til din opgave, skal du finde ud af, HVOR disse kan søges frem.
Vælg et af nedenstående punkter og bliv guidet videre.
Baggrundsviden
Skønlitterære værker
Beskrivelser eller analyser af et emne/forfatterskab/periode/værk
FILM
Historiske kilder
Debatterende nyere stof - bl.a. til perspektivering
Statistik
Snakke med ressourcepersoner, forsknings- og uddannelsesinstitutioner …
.
Kig desuden på Studiecenterets liste over Anbefalede biblioteker og databaser.
Når du har fundet ud af, HVOR du skal lede, er det næste trin i processen, at du skal overveje HVORDAN du finder de relevante oplysninger/materialer frem. Det gælder både, når du skal orientere dig i et bogligt materiale, når du søger i en database (hvor der er forskellige søgeteknikker), og når du skal finde og udvælge websides på internettet.
Leksika og andre opslagsværker er troværdige kilder, oftest skrevet af de bedste inden for et fagområde. Her kan du få faktuelle oplysninger, definitioner, oversigtsartikler og baggrundsoplysninger, som kan give dig et overblik over dit emne.
Brug Den store danske encyklopædi i trykt form (står som håndbog i Studiecentret) eller på internettet http://www.denstoredanske.dk, hvis du vil slå op i en encyklopædi (et universelt leksikon, der dækker alle emner) – i stedet for den danske udgave af Wikipedia. Til Wikipedia kan alle - ikke kun de bedste forskere inden for et felt bidrage med små artikler, og kvaliteten er derfor ikke god nok. Vi anbefaler, at du ikke bruger/henviser til Wikipedia i forbindelse med en stor skriftlig opgaver. Håndbøger, leksika og andre opslagsværker står i studiecenteret i Rød stue, er ikke til hjemlån, men du kan få gratis kopier herfra
Andre bøger. Du skal kunne sætte dig ind i dit emne eller din problemstilling ud fra flere vinkler, og bøger leverer som regel en bred dækning af emnet og giver sammenhæng.
Søg i Studiecentrets base eller Bibliotek.dk.
Bøgerne, som du finder i Studiecentret, kan du låne med hjem i en måned med mulighed for forlængelse. Husk at udfylde en låneseddel, hvis du låner bøger, og bibliotekaren ikke er til stede til at registrere lånet elektronisk.
Finder du en interessant bog i Bibliotek.dk, kan du låne den på det bibliotek, hvor den findes - eller du kan bestille den til afhentning på dit folkebibliotek, f.eks. Hillerød Bibliotek. Det kræver blot, at du har en pinkode til folkebiblioteket. Har du ikke det, bør du snarest muligt skaffe dig en…
Bøger der ikke optræder i Bibliotek.dk, er ikke at finde på et dansk bibliotek…
Tidsskriftartikler sætter typisk fokus på lidt snævrere spørgsmål, delemner og har en uddybende karakter. Artikler sigter også i højere grad end bøger efter aktualitet, og indeholder ofte de nyeste forskningsresultater.
Vær især opmærksom på sær- og temanumre, som kan være gode, hvis de handler om din opgaves emne.
Søg i Studiecentrets base eller Bibliotek.dk eller udvælg en af de fuldtekst artikelbaser, som skolen har købt adgang til, så du kan søge gratis.
Faktalink er en af Skoda-baserne (kræver UNI-login) og indeholder fuldtekst artikler om mange forskellige emner. Artiklerne giver en god introduktion og baggrundsviden om emnet, og har fine links og henvisninger til relevante internet-sider, artikler og bøger,
Søg i Studiecentrets base eller Bibliotek.dk på forfatter og/eller titel.
BESKRIVELSER / ANALYSER AF ET EMNE, FORFATTERSKAB, PERIODE, VÆRK:
Hvis du skal finde beskrivelser og analyser af dit emne (forfatterskab, periode, værk) er håndbøger og andre opslagsværker meget nyttige (står i Rød stue i Studiecentret). Håndbøger er ikke til hjemlån, men du kan få gratis kopier herfra. Brug f.eks:
Verdens litteraturhistorie (gr. 81)
Dansk litteraturhistorie (gr. 81.6), som også ligger her:
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_litteraturs_historie
Leksika over danske og udenlandske forfattere og deres værker (gr. 99.381)
Politikens Verdenshistorie (gr. 90)
Politikens Danmarkshistorie (gr. 96), som nu også ligger her:
www.denstoredanske.dk/danmarkshistorien.
Forfatterbiografier (gruppe 99.4) står også på Rød stue.
Andre bøger og tidsskriftartikler kan findes i Studiecentrets base og Bibliotek.dk.
Gode internetsider:
Litteratursiden. Om nyere skønlitteratur
Arkiv for Dansk Litteratur. Hvis en dansk forfatter har været død i 70 år, kan du her finde og læse dennes værker (romaner, noveller, digte, skuespil) i fuld tekst.
E-poke. Omhandler 1800-tallets litteraturhistorie. Med analyser, periode- og genrebeskrivelser, forfatterportrætter.
Danmarkshistorien.dk. Med periodekapitler, tidslinjer og mange artikler om emner, personer, begivenheder samt en stor kildesamling.
Film kan bl.a. findes på Filmstriben.dk, CFU (brug dit UNI-login) eller i Bibliotek.dk.
Studiecentret har også en stor samling af dvd’er til udlån: film og faglige tv-udsendelser om mange forskellige emner – søg i basen.
Kildemateriale er altid vigtigt, når du skal skrive opgave, og helt uundværlige i faget historie.
Der er ofte kildemateriale med i undervisningsbøger (Studiecentrets base eller spørg i bogkælderen).
Serien Historiske Kildehæfter (der tager mange emner og perioder op), kan søges frem i basen.
Hvis det drejer sig om danske historiske kilder kan du finde mange her: Danmarkshistorien.dk
Avisartikler behandler oftest aktuelle emner, der er oppe i tiden, og anmeldelser i aviser kan desuden give nye vinkler på et værk.
Med avisartikler kan du dække et behov for aktualitet i din opgave eller lave en perspektivering. Du kan også bruge artiklerne til at vise det offentliges, politikkernes eller almindelige menneskers holdning i forhold til det emne, du arbejder med.
Avisartikler gengiver som regel journalisternes egen research og indeholder kun sjældent litteraturlister og dokumentation (i modsætning til tidsskriftartikler og bøger).
Du kan finde de seneste godt 20 års danske avisartikler i en læsbar fuldtekst-version her: Infomedia (brug dit UNI-login).
I nogle opgaver kan du inddrage statistik som en væsentlig del, og statistiske oplysninger kan findes mange steder…
En del bøger rummer statistik, søg i basen og kig i bøgerne…
Statistisk årbog i pdf-format siden 1896.
Søg videre på internettet, der er mange fagspecifikke sider med statistik.
Statistikbanken.dk (lidt svær at bruge).
Kontakt og spørg efter eksperter på dit emne f.eks. hos organisationer, på universiteter mm.