At lære et nyt fag er som at lære et nyt sprog. Du skal kende fagets faglige begreber, og du skal kunne anvende dem på en fagligt korrekt måde. Dette er specielt vigtigt, når du udtrykker dig skriftligt i faget.
Et fag vil typisk have nogle normer (regler), der skal være opfyldt, hvis man vil lave god skrivning i faget - det kan fx handle om, hvilke ordklasser der anvendes, hvordan de faglige begreber bringes i spil, hvilke forventninger der er til sætningsopbygningen (lange og indviklede eller korte og præcise), hvordan der argumenteres, hvorvidt der forventes speciel faglig notation eller andet.
Alle disse normer (skrevne og uskrevne) kaldes tilsammen for fagets diskurs. Det er nærmest umuligt at give en præcis beskrivelse af et givet fags diskurs, men en trænet fagkyndig vil hurtigt kunne pege på eventuelle brud på diskursen, og det skal du selvsagt også blive god til (se eksempler i links længere nede på siden).
Når du skriver inden for det humanistiske område, vil du typisk skulle skrive “ren” tekst, inden for en nærmere defineret genre. Dette giver typisk en relativt kompakt udseende tekst.
Når du derimod skriver natur- eller samfundsvidenskabeligt, vil læseren typisk forvente, at den “rene” tekst er suppleret af forskellige typer af illustrationer - prøv fx at åbne bøger, der hører under forskellige fakulteter og bemærk forskellen. Dette giver ofte “god plads” i teksten - og det første indtryk er en tekst, der ikke er kompakt.
Inden for naturvidenskab forventes du at skrive i et klart objektivt sprog med korrekt anvendelse af specifikke faglige begreber. Det er almindeligt at anvende passiv-sætninger - fx i forbindelse med beskrivelsen af udførte eksperimenter, da det er eksperimentet og ikke du, der er det interessante (se eksempler i links nedenfor).
I naturvidenskab bør du endvidere skrive kort og præcist - det er ikke et mål i sig selv, at lave lange smukke sætninger. Der er også normer for hvilken tid man skriver i: Teori og hypotese skrives i nutid, men når du beskriver iagttagelser du har gjort eller et forsøg du har lavet skal du skrive i datid. Diskussion og konklusion skrives igen i nutid. Medtag kun relevante oplysninger – fx er ”Vi noterede resultaterne” en selvfølge og skal udelades.
Hvis du skal skrive en såkaldt formidlingsopgave, vil der normalt være lidt anderledes krav til sproget, afhængig af hvem du skriver til. Se under Formidlingsopgaven i SRP
Inden for humaniora finder man mange typer af opgaver, hvilket kræver, at man kan anvende forskellige fremstillingsformer og dermed forskellige sproglige tilgange. Som hovedregel forventes det dog, at du kan formidle et fagligt stof i et korrekt sprog. Den gode faglige formidling er først og fremmest kendetegnet ved evnen til at gøre det faglige stof forståeligt og vedkommende. Det vil derfor ofte være en god idé at skrive enkelt, men med varierende sætningslængde. Alt efter opgavetypen kan et mere personligt og kreativt sprog anvendes, men du må ikke være for subjektiv.
Inden for samfundsvidenskab er det som i alle andre fag vigtigt, at man kan formulere sig klart og tydeligt. Det er vigtigt, at man er opmærksom på at anvende fagets begreber og teorier, og man skal huske belæg for de påstande, man kommer med. Det vil sige faglig dokumentation i form af henvisninger til diverse empiri, begreber og teori.. Du kan finde mere information om de skriftlige genrer til eksamen i skriftlig samfundsfag A på samfundsfags side
Du kan finde eksempler fra forskellige fakulteter under de enkelte fag og mere generelle eksempler i nedenstående to links