Efter dette afsnit vil I kunne forstå og forklare de vigtigste økonomiske begeber og benytte dem i samtaler om emnet økonomi.
Der er mange økonomiske begreber - og en del af dem er svære at forstå - men lad os lægge ud med at lære nogle af de vigtigste, nemlig udbud og efterspørgsel, mikro- og makro-økonomi, inflation, BNP (det vi også kalder bruttonationalproduktet) og betalingsbalancen.
Udbud er hvor mange af en specifik vare, der er på markedet, mens efterspørgsel er hvor mange, der gerne vil have fat i denne vare. Lad os f.eks. tage da den nyeste Playstation kom ud. Folk stod i kø for at få fat i én - og der var endda nogle, der købte den for derefter at sælge den videre på nettet til en højere pris. Her var udbuddet stramt, mens efterspørgslen var meget stor. Når udbuddet er lille og efterspørgslen er stor, så stiger prisen på varen. Hvis efterspørgslen er lille, men udbuddet er stort, så falder priserne. Hvis man eksempelvis tager på kræmmermarked, så bliver priserne lavere om eftermiddagen, når de fleste gæster er taget hjem, fordi kræmmerne gerne vil af med deres varer.
Når vi ser på kurverne, så kan man sige, at der hvor skærer hinanden, er det punkt, hvor prisen på noget finder et naturligt leje.
Når man ser på økonomien på mikroplan, betyder det at man ser på, hvordan individer, husholdning og virksomheder bruger deres penge. Derved undersøger man, hvordan beslutningerne påvirker udbud og efterspørgsel på varer og tjenester, samt hvordan det påvirker prisen på dem.
Modsat har man makrøkonomien, som kigger på et meget bredt felt. I makroøkonomien ser man på summen af de økonomiske emner såsom vækst, inflation og arbejdsløshed. Man kigger altså på de overordnede linjer i samfundsøkonomien.
Der er to forskningsområder, der er et særligt stort fokus på: Ønsket om forståelse af årsager og konsekvenser af kortsigtede udsvingning i produktion og beskæftigelse samt ønsket om at forstå faktorerne, der bestemmer den økonomiske vækst på lang sigt.
Inflation er en generel stigning i priser og lønninger.
Der findes flere former for inflation, eksempelvis forventningsbaseret inflation og stagflation. Det modsatte af inflation hedder deflation.
Stagflation er en sammentrækning af stagnering og inflation - og betyder at inflationen og arbejdsløsheden stiger samtidig.
Klik på videolinket til venstre for den her tekstboks og se en lille film om emnet, mens I tager noter til i jeres holdnotesbog.
BNP eller Bruttonationalproduktet viser, om vores økonomi vokser eller skrumper. BNP viser os Det der er den samlede værdi af landets produktion i løbet af en periode, fratrukket udgiften til råvarer og hjælpestoffer i samme periode.
Da andre lande bruger samme model til at beregne deres BNP, kan vi samlingen os med dem.
Så man kan beregne BNP ved at plusse forbrug og investeringer med eksport og trække importen fra.
I skal nu se videoen og undervejs tage noter til hvad BNP er, Hvad det viser og hvordan det beregnes.
Skriv det ind i jeres holdnotesbog
Betalingsbalancen opgør alle værdier af alle økonomiske transaktioner med udlandet. Så hver gang en vare eller tjeneste bliver handlet mellem Danmark og udlandet, bliver værdien registreret i betalingsbalancen.
I skal læse teksten betalingsbalancen der er under og svare på følgende spørgsmål.
Hvad er betalingsbalancen
Hvad det betyder, at betalingsbalancen er positiv eller negativ
Hvordan det generelt ser ud med den danske betalingsbalance.
Skriv det i jeres holdnotesbog
Betalingsbalancen opgør værdien af alle Danmarks økonomiske transaktioner med udlandet. Det vil sige, at hver gang en vare eller tjeneste bliver handlet mellem Danmark og udlandet, bliver værdien registreret i betalingsbalancen.Penge, som krydser grænsen, indgår også i balancen. Hver gang du går ned i banken for at veksle udenlandsk valuta til ferien, så indgår det i opgørelsen af betalingsbalancen.
Saldoen på de løbende poster
Betalingsbalancen er inddelt i mange forskellige balancer. Den mest omtalte kaldes betalingsbalancens løbende poster. Betalingsbalancens løbende poster er summen af vare- og tjenestebalancen og overførsler af renter og indkomst, som danskerne har tjent i udlandet. Når betalingsbalancen nævnes i medierne, er det normalt de løbende poster, der tales om. Saldoen på betalingsbalancens løbende poster er et af de helt centrale nøgletal i økonomien. Tallet bruges til at vurdere et lands økonomiske situation. Et stort minus på betalingsbalancener et dårligt tegn for økonomien.
Hvis Danmarks betalingsbalance er positiv, betyder det, at vi har solgt mere til udlandet, end vi har købt fra udlandet. Hvis vi omvendt har importeret mere, end vi har eksporteret, så har vi underskud på betalingsbalancen. Når der er underskud, vil Nationalbanken ofte være nødsaget til at optage lån i udlandet, så valutareserven sikres. Det vil øge gælden til udlandet, og det er ikke godt for økonomien.
Hvem opgør betalingsbalancen?
Danmarks Statistik beregner hver måned betalingsbalancen. Det er en stor opgave. I regnestykket indgår blandt andet statistik for udenrigshandlen, Nationalbankens valutastatistik og oplysninger fra banker og virksomheder. Måden at lave opgørelsen på følger en række internationale regler, som Den Internationale Valutafond har vedtaget. Når alle landes betalingsbalancer er opgjort på den samme måde, er de lettere at sammenligne.
Siden 1999 har Danmark haft overskud på betalingsbalancen. Men sådan var det ikke før i tiden. Fra 1960 til 1989 var der underskud på den danske betalingsbalance. I 1960'erne var der høj vækst i økonomien, og husholdningerne efterspurgte så mange varer, at de danske fabrikker ikke kunne følge med. Derfor importerede vi mange varer. Det problem fik vi først vendt sidst i 1980'erne. Samtidig opbyggede vi en stor gæld til udlandet for at betale underskuddet
BNP kan beregnes. Derfor skal vi nu lave en opgave, som rammer fagene samfundsfag og matematik. I skal beregne BNP fra det år, den yngste i gruppen er født.
I skal i grupper lave en video, hvor I viser beregningen af BNP i Wordmat; Herunder skal I forklare jeres proces og hvad det præcis er tallet viser.
I skal også kigge på udviklingen af BNP gennem de sidste 5 år og forklare, hvad statistikken viser - altså er den aftagende eller tiltagende, og hvad gør dette for samfundet?
Nyttige links:
nøgletal for nationalregnskabet
Nu har I læst lidt om de vigtigste begreber, men for at I forstår dem ordenligt skal i bruge jeres egne ord til at forklare hvad de forskellige økonomiske begreber betyder.
Brug 10 minutter på at skrive jeres forklaringer ned i jeres holdnotesbog.