Efter det her afsnit vil I kunne fortælle om problemer og muligheder ved bærdygtighed og økonomisk vækst, og kunne fortæller hvordan innovation og økonomisk vækst hænger sammen.
Når man taler om økonomisk bæredygtighed handler det om at man skal holde styr på økonomien på en måde, så den nu og fremadrettet har samme eller større værdi. Men hvordan kan virksomhederne være mere bæredygtige - både økonomisk, socialt og miljømæssigt? Når I bestiller tøj på nettet, kan I f.eks. vælge at betale et lille ekstra beløb i klimakompensation. Nogle tøjfirmaer er også begyndt at sælge pre-owned tøj - altså genbrug. For når vi køber tøj, belaster vi miljøet hver gang, vi ikke køber ren bomuld. Syntetiske stoffer forgår nemlig ikke og bliver til skrald med tiden. Derfor kan du også nogle steder selv vælge, hvor bæredygtigt dit tøj skal være.
Vi skal i dag også være opmærksomme på, at vores varer skal være socialt bæredygtige. Vi lader for eksempel være med at købe tøj, der er syet af små børn, fordi vi ved, at de ikke får ordentlig løn for det og har farlige og uacceptable arbejdsforhold.
Brug hver især 5 minutter på at komme i tanke om tre ting, du selv - eller din familie - gør for bæredygtigheden.
Vi laver et mindmap inde på Mentimeter.
Donut-modellen viser os, hvor det er bedst for os at leve - rent økonomisk men også socialt og miljømæssigt. Donutten er det sted, hvor vi egentlig bør befinde os. I selve donutten er der sikkert - alle har tag over hovedet og mad, vi kan udtrykke vores politiske holdninger og stemme eller selv stille op til valg. Vi har ligestilling - uanset hvilken farve, hvilket køn eller hvilken religion vi har. Inde i donutten finder vi områder, hvor de netop ikke har disse ting. Vækster vi for meget, så falder vi udenfor donutten med det resultat, at vi får luftforurening, klima-forandringer, tab af biodiversiteten og kemisk forurening i vores grundvand.
Opgave: Tag en 10 minutters walk and talk med en, der har samme musiksmag som dig - diskuter, hvor vi ligger i donutten og hvorfor. Snak også om I kan finde nogen, der ligger andre steder end vi gør og hvorfor. Vi afslutter med en snak i plenum
I skal i denne opgave placere mindst 7 forskellige lande i donut-modellen - landene vælger I selv.
Når I har snakket om hvilke lande der skal placeres, skal I komme med argumenter for hvorfor I har placeret dem der og se, om I kan finde en sammenhæng mellem de lande, der ligger samme sted.
I skal dernæst lave en plakat eller planche i karton eller på Canva, hvor I viser, hvad I har fundet ud af. Donut-modellen SKAL være på jeres plakat/planche og tekst, der fortæller hvorfor, I har lagt de forskellige lande hvor de ligger.
Når vi ser på varernes kredsløb, så skelner vi imellem det naturlige (til venstre), der kan indgå i kredsløbet efter brug - og det syntetiske/teknisk fremstillede (til højre), der skal kunne genbruges igen og igen. Eksempelvis kan bomuld og syntetisk tråd ikke skilles ad efter brug - men ren bomuld hører til på venstre side, selvom det er forarbejdet. Maskiner kan forbedres FØR de går i stykker og således holde meget længere end før. I dag laves vaskemaskiner, computere og mobiltelefoner, så de kun holder i kort tid - forestil jer, at man lavede tingene, så de holdt - i gamle dage kunne en god vaskemaskine godt holde i 50 år. Vi kører også i biler - hvad nu hvis vi delte bil i stedet for at køre hver for sig? Så var bilproducenterne nødt til at lave bilerne, så de kunne holde længe, hvilket vil være godt for miljøet og skabe mindre affald.
Vi ser programmet "Økologisk økonomiskole" på DR. I løbet af programmet skal I besvare følgende spørgsmål. Vi pauser hen ad vejen, så I får tid til at skrive.
Hvorfor mener økonomen Martin Ågerup, at det er vigtigt med vækst?
Hvorfor mener han, at der ikke er grænser for økonomisk vækst?
Hvordan ser Martin Ågerup på forholdet mellem økonomisk vækst og bæredygtighed?
Som afslutning på dette afsnit om bæredygtig økonomi, skal vi skrive ned hvad vi har lært.
I skal derfor nu finde jeres holdnotesbog og bruge 10 min. på at skrive vigtige informationer ned om bæredygtig økonomi.
I skal redde jorden - men lidt af gangen. I skal nu gå sammen i grupper og lave et bæredygtigt projekt, hvor I tager verdensmålet i betragtning. I skal sørge for, at projektet er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtigt. Altså skal det ikke skabe nedgang i vækst, samtidig med at det skaber noget godt socialt og miljømæssigt, Dette skal kunne implementeres på jeres skole eller i jeres lokalsamfund/by. I skal udarbejde en hensigtserklæring, der viser, hvad jeres projekt vil være godt for og hvordan det er bæredygtigt. Hensigtserklæringen skal fylde 1600 anslag men må også gerne være grafisk flot og indbydende. I kan finde hjælp inde på verdensmålene, hvor I også skal se videoen. Jeres projekt skal pitches (elevator-tale) for klassen og må gerne kunne præsenteres for skolens ledelse (hvis det omhandler skolen) eller jeres byråd (hvis det drejer sig om lokalsamfundet). I skal øve jer på jeres pitch, så I er klar til at komme med den på 3 minutter. I kan finde råd til hvordan man laver en pitch/elevator-samtale på linket nedenfor.