I nedenstående analyse arbejdes der videre på en redegørelse, hvor forskellige etiske teorier er udlagt. Det gøres ved at lave en holdningsanalyse, hvor der inddrages velvalgte citater fra kilden der skulle analyseres som derefter sættes ind i den teoretiske ramme fra redegørelsen
"Helen Prejean indvier os i sit liv og sine tanker med brutal ærlighed. Hun er en katolsk nonne, og hendes små bønner og bibelske argumenter er en gennemgående rød tråd igennem hele bogen.
Selvom hendes hovedfokus er afskaffelsen af dødsstraf, så er det ikke det eneste, hun kæmper for. Igennem hele bogen er et stort emne social ulighed. En ulighed mellem sorte og hvide. En ulighed mellem fattige og rige. En ulighed mellem ofre og pårørende. Hendes fokus er altså dødsstraf, men hendes passion når ud til alle mennesker, som ikke oplever retfærdighed.
I denne passion afspejles hendes store fokus på næstekærlighed, som får hende til at fremstå behagelig og rummelig. Hun bryder med de normale fordomme til nonner ved at bo i et barskt område. Et område hvor hun er vant til at møde mennesker, som ikke går ind under samfundets normer. Hun deler hendes fejltrin og dårlige tanker, og hun udviser ikke et behov for at ophøje sig selv. Denne ydmyge tilgang til sig selv og andre giver hende en behagelig fremtoning.
Hun starter ud med en erkendelse af hendes manglende indsigt, da hun accepterede tilbuddet om at blive penneven med Patrick Sonnier på Louisianas dødsgang. Hun havde fra start en naturlig skepsis til indsatte. Det er svært at koble mennesket sammen med dets forfærdelige handlinger: “I abhor the evil he has done. But I sense something sheer and essential humanness…” 16 . Det er nemt for uvidende at tage afstand til indsatte på dødsgangen, da man ser deres handlinger som umenneskelige. Selv præsten på dødsgangen siger: “”these people” I must remember, are the “scum on earth”” 17 . For at ændre dette udgangspunkt ved modtagerne, prøver Helen Prejean at menneskeliggøre de indsatte"