For at snakke religionssociologisk skal du finde "egne" FAKTA: især tal og statistik, men det kan også være (egne) interviews (kaldes "kvalitative interviews") med troende eller andre med føling med den religion.
Undersøgelse af religiøse fællesskabers organisering f.eks. man er optaget af dommedag - det er det, som holder gruppen sammen. (se underfanen ”Kirke, sekt, denomination, kult”)
Undersøgelse af religiøse fællesskabers placering i samfundet: f.eks. man bliver mere muslimsk, fordi man i forvejen er en minoritet i samfundet.
Det kan også være en afdækning af forskellige kirkeretningers holdning til et spørgsmål - og deres magtrelationer i øvrigt: f.eks. til miljø, abort, homofili osv. Der kan også være tale om at beskrive KOLLEKTIVER, altså hvad der sker med individet, når det bliver en del af et religiøst kollektiv f.eks. ummaen (islams globale menighedsbegreb).
Mere "Rene" samfundsfaglige metoder, som vi også kan bruge i religion:
Kvantitative metoder: Indsamling af data: tal, statistik, SPØRGESKEMAundersøgelser på repræsentative antal.
Kvalitative metoder: Interviews, deltagerobservation (være med til en gudstjeneste )
(se underfanen "spørgeteknik")
Komparativ metode: (sammenligning) I denne metode sammenligner man f.eks forskellige variabler. Er man f.eks. mere troende muslim, jo dårligere dansk man taler? Når man afprøver sin empiri (iagttagelser, data, tekster) så kan man gøre det:
Deduktion: Man tager udgangspunkt i en teori om et emne, og så bruger man den teori på ens iagttagelser. F.eks. folkekirken mister medlemmer, fordi den er utidssvarende (en hypotese/teori) - og vi kan se, at de unge gider ikke går i kirke (iagttagelse).
Induktion: Man tager udgangspunkt i ens iagttagelser, og så bruger man dem til at opstille en teori. F.eks. vi har mødt et par unge, som ikke går i kirke - det skyldes nok, at tiden er løbet fra religionen. Religionsfaget overlapper her med samfundsfag. Så det er klogt at bruge de termer og metoder, som du også har lært i samfundsfag
NB. Når du i din SRP skal anvende videnskabsteoretiske overvejelser, handler det både om at kunne forholde sig til hvilken metode du rent faktisk har anvendt til at finde dine resultater, men også fordele og ulemper herved. Arbejder du deduktivt er det måske nemmere at bruge dine dataer i en større kontekst og dermed sammenligne med andres arbejde. Til gengæld kan en induktiv tilgang ofte sige noget mere specifikt om lige netop din case.