Opdelingen er et godt redskab, men skal tages med et gran salt. Der findes et utal af kombinationer, grænserne mellem kirke, sekt, denomination og kult er flydende og uskarpe, og hele systemet bygger ikke blot på den ide, at kirken er det bedste, det tager endog udgangspunkt i vestens protestantiske kristendom og kan derfor være vanskelig at anvende på andre religioner
Godt forhold til samfundet Dårligt forhold til samfundet
Unik
(vi har den eneste sandhed) Kirke Sekt
Pluralistisk Denomination Kult
(vi har den bedste ad mange sandheder)
KIRKE: Står i et godt forhold til samfundet, men dårligt i forhold til andre religiøse grupper. Medlemsskaren er masserne, både de meget og lidt religiøse Oftest den dominerende religiøse gruppe i samfundet Kræver monopol på sandheden: extra ecclesiam nulla salus (udenfor kirken ingen frelse) EX: den danske folkekirke: ca 80% af den danske befolkning er medlemmer af folkekirken, men kun en ganske lille procentdel er aktive kristne; den dominerende religiøse gruppe i DK i og med at majoriteten af danskere er medlemmer; anerkender ikke ikke-kristne bud på frelsen.
SEKT: Står i et dårligt forhold til samfundet; står udenfor samfundet i enten ligegyldighed eller fjendtlighed Står ofte også i et dårligt forhold til andre religiøse grupper Kræver monopol på sandheden Eksklusiv/elitær: centrerer sig om religiøs virtuositet Bygger meget på et direkte venskab mellem medlemmerne EX: Jehovas vidner: Lukker sig ude fra samfundet bla. ved ikke at anerkende demokrati og v. m. forskellige instanser at søge at undgå medlemmers kontakt med ikke-medlemmer; anerkender ikke andre religioners vej til frelsen.
DENOMINATION: Står i et godt forhold til samfundet, tilpasser sig, men mangler evnen eller viljen til at dominere samfundet Accepterer andre religioners krav på legitimation! EX: buddhisme i Nepal; er ikke dominerende, ikke missionerende og anerkender andre veje til frelsen. I DK er det bedste eksempel nok unge kristne indenfor de forskellige kristne retninger, folkekirken, Indre Mission, Ydre Mission, Luthers Mission, Apostolske, Adventistkirken, Oase etc, der laver fælles religiøse sammenkomster - de anerkender at andre denominationer kan lede til frelse, men de anerkender IKKE ikke-kristne veje til frelsen
KULT: Løs organisation, ofte mellem privatpersoner. Accepterer andre religiøse gruppers krav på legitimation Står i et dårligt forhold til samfundet. EX: Asatro i DK: de Asatroende accepterer netop kristendommen som en vej til frelse; man kan endog ifølge dem være både kristen og Asa-troende; faktisk har de flere indbyrdes uafhængige blots-laug i DK; …. Men hvis de Asatroende står i et dårligt forhold til samfundet, så må det snarere skyldes, at samfundet står i et dårligt forhold til dem!