Embedded Files
Som det fremgår af ovenstående gennemgang, så er der mange forskellige tilgange til kommunikation og den måde, hvorpå vi kan forstå kommunikation. Vi vil dog i faget arbejde med 1) en relativ simpel kommunikationsmodel, Den moderne kommunikationsmodel, suppleret med en forståelse for, at der kan forefindes støj i kommunikationen og 2) Den udvidede kommunikationsmodel samt Kypertekst-modellen, der søger at indfange den form for kommunikation, som internettets fremkomst har gjort mulig.
Steen Thorborg 'Den udvidede kommunikationsmodel' (2014)
Den moderne kommunikationsmodel
Den moderne kommunikationsmodel
Afsender
Afsender
Udgangspunktet for enhver form for kommunikation er, HVEM, der gerne vil sige noget. Uden en AFSENDER vil der ikke opstå kommunikation. Og afsenderen skal på en eller anden måde ville sige noget til en eller flere modtagere. Han skal med andre ord have et budskab, som han gerne vil kommunikere til en given målgruppe.
Hvem er afsender?
Afsenderen vil altid være den virksomhed, som står bag et givent budskab, hvad enten, det er for at sælge noget eller få jer til at ændre holdning/adfærd. Men hvem er afsender i nedenstående?
Budskab
Budskab
Budskabet er det, der i al kommunikation enten siges direkte eller underforstået i kommunikationen.
Hver gang vi formulerer et "rammende" budskab, så indeholder det nogle stærke argumenter, som tiltrækker nogle mennesker og kan frastøde andre mennesker. Gode budskaber er normative. Det vil sige, at de indeholder normer og værdier for, hvad der er rigtigt og forkert – godt og dårligt for netop målgruppen. Dermed sagt, at et godt budskab er afhængigt af, ja, målgruppens holdninger og værdier.
Hvilket budskab? Og hvilke holdninger og værdier?
Medier
Medier
Mediet er det vi bruger til at bringe vores budskab fra afsender til modtager.
Vi skal selvfølgelig vælge de medier der kan sætte afsenderen i forbindelse med målgruppen. Det indebærer som regel to spørgsmål, først hvilke medietyper vi skal bruge – fx aviser, tv, løbesedler, plakater, film eller internettet – og derefter hvilke konkrete medier der vil være bedst.
Kodning
Kodning
Kodning refererer til, hvorledes man "pakker" sit budskab ind og samtidig tager hensyn til afsenderen og ikke mindst til modtageren/målgruppen.
Lad os tage et par eksempler:
DF - Budskab, holdning og værdier
Glædelig julreklamer er en tilbagevendende "begivenhed" for Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti har i dette eksemepl dækket op til den helt store julefrokost med smil, snaps og masser af mad (inkl. svinekød) og ønsker alle en glædelig jul og godt nytår.
Budskabet er pakket ind, så det matcher både det, de gerne vil sige (Gædelig jul) og den forståelse, der er mellem afsender og modtager (DF og deres vælgere, alle tilhængere af traditionelle danske værdier og hygge).
Coca Cola - Farvekodning
Alt fra farverne i billedet over pigens påklædning, frisure og selvsikre attitude til baggrunden udstråler ungt, urbant og moderne. Det er det, såvel Coca Cola-brandet samt den modtager, man forsøger at ramme med en reklame som denne, identificerer sig med.
BMW - Komposition
Kameravinklens frøperspektiv får bilerne til at fremstå stærke, hurtige og mægtige. De tændte lygter og deres opstilling som ved en startlinje får dem til at fremstå klar til start. Baggrunden får dem til at fremstå urbane og moderne.
Kodningen ligger i alt det, vi kan se og høre i reklamen. Hvilken skrifttype er der brugt? Hvordan er der arbejdet med farver? Hvad er i forgrunden og i baggrunden? Hvordan er modellerne påklædt? Hvilken kameravinkel er der brugt? Hvordan er billedet balanceret?
Alt i et billede, video, tekst eller lydfil sender signaler til modtageren, uanset om vi vil det eller ej. Derfor er vi nødt til at være opmærksomme på alt og tage kontrol over det.
Indkodning/afkodning
I nedenstående model udgør kodningen både en INDKODNING og en AFKODNING. Det skal forståes på den måde, at det er vigtigt at man som afsender koder sit signal/budskab på en sådan måde, at man overbevist om, at modtageren kan afkode (= forstå og opfatte) ens budskab. Vil man fx gerne nå en dansk modtager, giver det ikke mening at man koder sit budskab ved at formulere det på kinesisk!
Virtuel firewall
Virtuel firewall
Virtuel Firewall beskriver det forhold, at vi som modtagere efterhånden er blevet mere immune overfor reklamer. Vi kan så at sige filtrere mange reklamer og budskaber væk, når vi fx skimmer vores facebook-feed eller læser en avis.
Den virtuelle firewall udtrykker derfor, at der er rigtig meget kommunikation, der ikke når ind til os. Vi opfatter det simpelthen ikke. Vores hjerner lukker simpelthen af for dem, ligesom den lukker af for mange andre informationer, som vi ikke har brug for nu og her.
Hvis man som afsender har et budskab, man gerne vil have sendt afsted til en modtager, er det selvfølgelig et problem, hvis modtageren ikke lægger mærke til det. Derfor må vi som afsender sørge for, at det ryger igennem den virtuelle firewall hos lige præcis den modtager, vi ønsker at ramme. Vi skal sørge for, at vores modtager opfatter vores budskab som relevant for dem.
Den virtuelle firewall kan i ovenstående model til dels oversættes til STØJ. Det vender vi tilbage til senere.
Modtagere/målgruppe
Modtagere/målgruppe
Der er tre ting, der er vigtige, når du arbejder med kommunikation: Målgruppen, målgruppen og målgruppen.
At kende målgruppen er alfa og omega i forhold til at skabe en hensigtsmæssig og brugbar kommunikation. Derfor er det først og fremmest vigtigt at afgrænse og definere, hvem man på vegne af afsenderen vil henvende sig til. Dernæst gælder det om at lære målgruppen at kende: Hvad er deres forudsætninger, viden, interesser og erfaringer - og hvilke medier og digitale sociale fællesskaber værdsætter de?
Jo bedre, du kender din målgruppe, jo bedre kan du udforme et kommunikations produkt, der passer til dem. Og jo bedre kan du vælge indhold, design, budskab og medie i forhold til målgruppen - og etablere digitale platforme, der udfordrer og giver målgruppen lyst til at deltage og dele viden, erfaringer og oplevelser.
Effekt
Effekt
Effekt er et udtryk for den forandring, som kommunikationen af et budskab (ikke) frembringer hos modtageren.
Der skelnes ofte mellem tre typer af effekt, nemlig
kognitiv effekt (forandring i modtagerens viden)
affektiv effekt (forandring i modtagerens holdning)
konnativ effekt (forandring i modtagerens adfærd)
Effekten er det, vi opnår med vores kommunikation. Det kan være, at vi sælger flere produkter, får flere til at stemme på os, får folk til at spise mindre kød, får flere til at tage cyklen eller får flere til at komme til vores fødselsdag. Det afhænger af, hvad vi har ønsket at opnå med vores kommunikation.
I virkelighedens verden kan effekten som regel måles i for eksempel salgstal. Det kan vi ikke altid her, så i stedet kan vi tale om en ønsket eller formodet effekt.
Kypertekst-modellen
Kypertekst-modellen
Page updated
Google Sites
Report abuse