I vil i dette dokument kunne finde hjælp til, hvordan I kan løse jeres kommunikationsprojekt. Udgangspunktet er den litteratur, vi allerede har gennemgået på klassen, og som I primært finder på vores website: https://sites.google.com/view/komitc/start
Indledning til kommunikationsproblemet eller problemet, hvor kommunikation kan hjælpe samt indholdet af rapporten.
Problemtræ – I kender det fra Teknologi
Problemformulering
Uddybning af og hjælp til ovenstående
Inden man går i gang med en kampagne, er der en række spørgsmål man skal have afklaret. Først og fremmest skal man klarlægge sin udfordring og sine handlemuligheder; reklamefolk kalder det at lave en foranalyse eller en situationsanalyse.
Ét vigtigt spørgsmål, som I her skal stille jer selv er: Hvorfor skal vi overhovedet lave en kampagne? Og er en kampagne løsningen?
Svaret findes måske i brugen af SMART-modellen, som præsenteres her: SMART-modellen:
Specifikt: Hvad er det helt præcist, du vil opnå?
Målbart: Hvordan måler du om du har opnået dit mål?
Attraktivt: Hvorfor er målet interessant for dig?
Realistisk: Er målet realistisk og opnåeligt?
Tidsbestemt: Hvornår er din deadline?
Afsenders værdier og profil – brug fx SWOT-analyse
Hvem er afsender, budskabet, modtager?
Brug den moderne kommunikationsmodel
Uddybning af og hjælp til ovenstående
Udgangspunktet for al kommunikation er, at man ved, hvem man selv er som afsender og hvilke styrker og svagheder, man har.
Styrker og svagheder kan opsummeres i en SWOT-model, som I kan læse mere om her: Strategiske overvejelser.
Det er også vigtigt tidligt i analysefasen at gøre det tydeligt, hvordan man OVERORDNET tænker sin kommunikation: afsender, budskab og modtager (Vigtigt: skal uddybes senere). Til det formål kan I anvende en kommunikationsmodel.
VI har på holdet arbejdet med Den moderne kommunikationsmodel.
Hvem er primær, sekundær og tertiære målgruppe?
Minerva modellen, hvilke segment, livsstil, interesser og behov matcher målgruppen?
Beskrivelse af målgruppen og af deres medievaner og holdninger til produktet eller emnet evt. Minerva modellen, persona-beskrivelser, forbrugertyper, statistiker, behov og interessant undersøgelse og egen undersøgelser.
Den vigtigste aktør i al kommunikation er uden tvivl modtageren, hvorfor mantraet “Kend din målgruppe” burde være indprentet i alle kommunikationshjerner. Og vi har arbejdet meget med målgrupper, hvilket denne oversigt vidner om:
Se hele vores sites tema om Modtager - Firewall - Effekt
Læs om Målgruppeanalyse med fokus på bl.a. GallupKompasset i Det kommunikerende menneske
Læs om Minervamodellens fire (fem) segmenter.
DATA: Et vigtigt element i viden om ens målgruppe findes ved at anvende data, som man enten selv kan indsamle via kvantitative og kvalitative undersøgelser eller som allerede er tilgængeligt via eksisterende undersøgelser. En god indikation på folks vaner og anden data kan man få ved at anvende DANMARKS STATISTIK.
Når man har samlet tilstrækkelig mange data sammen, bliver man i stand til at lave såkaldte personaer (også kaldet målgruppeprofiler) hvor man beskriver typiske repræsentanter for målgruppe.
Læs meget mere om PERSONAER
Opsummering: hvad kendetegner målgruppen? Hvilken viden tager du med dig i udvikling og designprocessen.
Hvad er kampagnes budskab?
USP/ESP/ISP?
På baggrund af ens forundersøgelse er man nu klar til at bevæge sig ind i den kreative fase, hvor det helt centrale er udformningen af ens budskab: hvad er det egentligt, at man gerne vil fortælle sin målgruppe? Og hvordan vil man fortælle det?
Det handler med andre ord om, at man gerne vil POSITIONERE sig i forhold til andre eller i forhold til en adfærd.
Man kan i sin positionering anvende mange forskellige virkemidler, men traditionelt arbejder man med følelser, eksperter og/eller humor. Det kalder man for USP (Unique Selling Proposition), ESP (Emotional Selling Proposition) og ISP (Ironic Selling Proposition).
Læs om USP, ESP og ISP: Positionering ved hjælp af USP, ESP & ISP
I forhold til udformningen af ens budskab kan man ligeledes tage udgangspunkt i en argumentationsanalyse ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel og brugen af belægstyper og appelformer. Læs om argumentation i Studievaner på HTX: Argumentation og den sproglige udformning.
Valg af grafisk medie og dets fordele og ulemper
Ideudvikling (idegeneringsmetoder)
Begrundelse for valg af medier – hvorfor vælger du en plakat frem for en folder.
Synergieffekten mellem kampagnes valgte medier
Prototype af medieprodukt
Når du skal vælge medier kan du overordnet vælge mellem henholdsvise digitale og trykte medier. De forskellige medier og kanaler kan du læse kort om her:
https://www.slideshare.net/mortengade/kampagner-vlg-de-rette-kanaler
Sidst finder du her en oversigt (SWOT) over forskellige medier:
Du skal i din kampagne benytte et socialt medier, som ligeledes skal begrundes. Det giver god mening her at anvende ét af følgende medier: Facebook, Instagram, Snapschat, Youtube.
Læs om de forskellige sociale medier her: Om de sociale medier
Du kan under dette punkt bl.a. ved hjælp af et relevant skatteværktøj - papir eller online - udarbejde en skitse til dit produkt. Husk at produktet senere skal laves i en færdig version.
Generelt er det en god idé at udarbejde papirskitser, da det viser, at man har tænkt over sine produkter og forsøgt sig med mere end én udformning.
Papir
Design af APP: https://www.invisionapp.com/
Design af APP: https://marvelapp.com/
Billede: https://www.canva.com/
Billedredigering: https://pixlr.com/editor/
Tegning: https://www.draw.io/
(her udvælges de modeller som er relevante for det valgte medie)
Grafisk designteori: komposition, farvekontraster og symbolik
Vi har her arbejdet med princippet Layout ved hjælp af B(alance) O(verblik) og V(ariation).
Balance dækker bl.a. over at skabe symmetri og balance i placeringen af forskellige elementer, overblik handler om at bruge gestaltlovene til at gøre de enkelte elementer tydelige, mens variation handler om at bruge kontraster til at fremhæve elementerne.
I forhold til layout kan I læse meget mere her på sitet: Layout med B-O-V eller i dokumentet LAYOUT MED BOV
AIDA modellen
Du kan læse meget mere om modellen her AIDA-modellen og i dokumentet Aida og reklamen
LEAP-modellen
I forhold til LEAP-modellen skal du tage afsæt i dokumentet LEAP-Modellen.
USP/ESP/ISP
Se Budskab
Gestaltlovene & Webers lov
Denne del er dokumenteret i LAYOUT MED BOV
De sociale medier:
Billedformater på Facebook: https://digitalworks.dk/artikler/guide-facebookannoncering og https://www.greenclick.dk/blog/guide-til-facebook-billedstoerrelser/
Om annoncering på Instagram: Instagram_Business
Brug evt. Lutrells SoMe-Model
Argumentationsanalyse og Appelformerne
Her kan du igen forholde dig til følgende:
I forhold til udformningen af ens budskab kan man ligeledes tage udgangspunkt i en argumentationsanalyse ved hjælp af Toulmins argumentationsmodel og brugen af belægstyper og appelformer. Læs om argumentation i Studievaner på HTX: Argumentation og den sproglige udformning.
Filmiske virkemidler
Billedets opbygning
I forhold til billedkompositionen skal du tage afsæt i det på klassen gennemgåede materiale og den tilhørende opgave. Se Fotografiet.
I kan finde gratis billeder på www.unsplash.com og grafik/billeder på www.freepik.com
Farvevalg
I forhold til farvevalg skal du tage udgangspunkt i FARVER og dokumentet Farver. Og bliv inspireret på https://color.adobe.com og https://flatuicolors.com/
Skrifttyper
I kan læse om forskellige typer af typografi her:Typografi og skrifttyper
5 regler for design til nettet
Vi har i forbindelse med webdesign arbejdet med dokumentet Design til digitale medier, hvor du bliver præsenteret for 5 principper eller regler for godt og brugervenligt webdesign.
Trin 7: Evaluering af kampagnes effekt
Valg af relevant evalueringsform i forhold til mediet fx papirprototypetest, interview, spørgeskema
Konklusion
· Besvar problemformuleringen
· Konkluder på valg af målgruppe samt målgruppens kendetegn
· Konkluder på valg af medier, budskab og udformning af medieprodukter