Sørlander og sandheden

Publiceringsplan for podcast Sørlander og sandheden - forår/sommer 2025

29. april 2025: Engelsk oversættelse af Sørlanders seneste bog, Den rene fornufts struktur
I dette afsnit tager Sørlander og Jensen afsæt i den nyligt udkomne engelske oversættelse af Sørlander seneste bog, Den rene fornufts struktur, der udkom på dansk i 2022. Den engelske udgave udgives af tyske Springer Verlag. 

06. maj 2025: Fysik og filosofi, sprog, det således nødvendige, transcendental deduktion, fra Kant til Sørlander, modsigelsesprincippet
I dette afsnit spørger jeg Kai Sørlander om hans syn på sammenhængen mellem filosofiens opgave og udvikling, i takt med at videnskaben udvikler sig fra den klassiske newtonske til den moderne fysik. 

Med udgangspunkt i sin teori om betydning og betegnelser peger Sørlander på nødvendigheden af at formulere en første filosofi: en transcendental deduktion af de begrebsmæssige forudsætninger for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse. 

13. maj 2025: Filosofi og videnskab
I dette afsnit fortsætter samtalen om fundamentet for Kai Sørlanders filosofi. 

Vi drøfter, hvordan filosofien søger de begrebsmæssige betingelser for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse — uafhængigt af empiriske antagelser. Sørlander skelner skarpt mellem videnskabens undersøgelse af verden og filosofiens afdækning af de nødvendige strukturer for erkendelse.

20. maj 2025: Bevidsthed og fysik
I dette afsnit drøfter vi forholdet mellem bevidsthed og fysik. 

Kai Sørlander forklarer, hvordan bevidsthedens mulighed må tænkes i lyset af de fysiske lovmæssigheder. Vi i denne drøftelse blandt andet ind på Descartes’ sondring mellem den tænkende og den udstrakte substans, og vi taler om de forskellige systemer for virkelighedsbeskrivelse.

27. maj 2025: Modsigelsesprincippet og deduktionen
Her bevæger vi os dybere ned i Kaj Sørlanders betydningsteoretiske grundlag. 

Vi diskuterer, hvordan modsigelsesprincippet ikke står alene, men skal tænkes sammen med en betydningsteori, hvor betegnelser og implikationsforhold er uløseligt forbundne og forenede under et konsistenskrav. Sørlander argumenterer for, hvordan hans deduktion ikke er en efterrationalisering, men en egentlig transcendental deduktion, der følger med begrebslig nødvendighed hele vejen. 

03. juni 2025: Inspiration fra arbejdet med Wittgenstein
I dette afsnit folder vi arbejdet med sprogets betydning og inspirationen fra Wittgenstein ud. 

Kai Sørlander fortæller om sit intellektuelle spring fra en analyse af Wittgensteins Tractatus til udviklingen af sin egen betydningsteori og den transcendentale deduktion. Dette afsnit rundes af med en stærk påmindelse om, at menneskets fejlbarlighed ikke må bruges som undskyldning for, at vi opgiver vores sandhedssøgen.

10. juni 2025: Det etiske konsistenskrav

I dette afsnit udfolder Sørlander ideen om etisk konsistens som en rationel fordring. Det er det, som Sørlander kalder det etiske konsistenskrav. 

Når vi spørger, hvordan vi bør handle, stiller vi dette spørgsmål ud fra et krav og ideal om, at handlingerne skal være konsistente med, at vi kan leve som personer – og dette krav må gælde for alle. Demokratiet og den politiske ligeværdighed står som rationelle idealer, og historien kan ses som menneskehedens kamp for at realisere disse idealer. Men realiseringen er ikke garanteret, og Sørlander understreger, at historiens forløb står åbent. Alt afhænger af, hvor godt vi kan og vil leve op til de krav, som rationaliteten stiller til os selv og til vores samfund.

17. juni 2025: Samfunds- og historiefilosofi

I dette afsnit drøfter Sørlander forholdet mellem rationalitet, samfundsudvikling og historisk kontingens. 

Idealet om et åbent, demokratisk samfund er absolut rationelt, men en realisering er historisk betinget og kan både fremmes og undergraves. Religionens rolle i adskillelsen af kirke og stat fremhæves som en væsentlig historisk forudsætning for demokratiet, som vi må værne om. 

24. juni 2025: Sørlanders filosofiske værksted

I dette afsnit af Sørlander og sandheden tager Sørlander os ind i sit filosofiske værksted. 

Hvorfor skriver Sørlander bedst i hånden frem for at skrive på computer? Hvordan tilrettelægger han sit arbejde og kombinerer indfald og intuition med hårdt og disciplineret deduktiv tankevirksomhed? Sørlander fortæller om sin lange og formative korrespondance med von Wright og vejen mod udviklingen af sin egen transcendentale filosofi. 

Vi hører om vanskelighederne ved at få tidlige afhandlinger publiceret, om erfaringerne med at skrive artikler i Skandinavien, og om hvordan Søndergaard gradvist formede sin egen filosofi, som er præget af en klarhed i sproget og i en dagligsproglig stil. 

Vi afslutter samtalen med Sørlanders tanker om, hvad det vil sige at være filosof: Nemlig at vi tør stille spørgsmålet om, hvad der er således nødvendigt, at det ikke under nogen omstændigheder kunne være anderledes.