Indføring i filosofien

Denne bog, Indføring i filosofien, er ikke blot en indføring i filosofi, som den faktisk tænkes, men den er mere ambitiøst en indføring i filosofien, som den bør tænkes.

En indføring i filosofi skal primært besvare spørgsmålet om, hvad filosofi er - hvad den filosofiske bestræbelse går ud på. Når man skal besvare dette spørgsmål, så kan man umiddelbart gå frem på to forskellige måder, henholdsvis historisk eller principielt.

En indføring i filosofi skal primært besvare spørgsmålet om, hvad filosofi er - hvad den filosofiske bestræbelse går ud på. Når man skal besvare dette spørgsmål, så kan man umiddelbart gå frem på to forskellige måder, henholdsvis historisk eller principielt.

Går man historisk frem, så ser man på, hvad der gennem historien er blevet kategoriseret som filosofi. Man forholder sig til traditionen fra præsokratikerne over middelalderens filosoffer og frem til nutidens. Man analyserer, hvad de har tænkt om de problemer, som de har beskæftiget sig med, og hvorledes deres tænkning har udviklet sig gennem historien.

Går man principielt frem, så går man direkte i lag med spørgsmålet om, hvad filosofi er. Og det kan man gøre ved at sætte filosofien i kontrast til videnskaben. Mens vi i de forskellige videnskaber søger at vinde indsigt i, hvorledes virkeligheden faktisk er i dens forskellige aspekter, så søger filosofien at vinde indsigt i, hvorledes virkeligheden nødvendigt må være som betingelse for, at en sådan indsigt overhovedet er mulig.

Filosofien er altså ikke en videnskab. Den søger ikke primært at finde ud af, hvorledes verden faktisk er. Det gør videnskaberne. Filosofien søger at finde det begrebslogiske grundlag for, at videnskaberne overhovedet er mulige. Eller anderledes udtrykt: Den søger at finde de nødvendige betingelser for selve erkendelsens mulighed - og dermed også de nødvendige betingelser for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse.

Det vil sige, at filosofien og videnskaberne er defineret modalt i forhold til hinanden - henholdsvis ved begreberne ‘nødvendighed’ og ‘virkelighed’. Set i det perspektiv kan man definere endnu en intellektuel bestræbelse ved den tredje modalitet ‘mulighed’. Når vi forstår, at denne intellektuelle bestræbelse må være kunsten, så forstår vi noget helt grundlæggende om forholdet mellem filosofi, videnskab og kunst - og dermed om de tre discipliner hver for sig.

Men én ting er at sige, at filosofien skal bestemme de nødvendige betingelser for erkendelsens mulighed - eller det system af grundbegreber, som må være forudsat enhver mulig virkelighedsbeskrivelse. En anden ting er at gennemføre den tænkning, som faktisk når frem til en sådan bestemmelse. I denne bog påpeger jeg også, hvorledes filosofiens opgave principielt skal løses. Helt grundlæggende påviser jeg, at modsigelsesprincippet må være den fundamentale betingelse for enhver mulig virkelighedsbeskrivelse. Og mere originalt anviser jeg, hvorledes man ud fra modsigelsesprincippet og dets implicitte betydningsteori kan gennemføre en transcendental deduktion af det system af grundbegreber, som må være forudsat selve muligheden for, at der kan være sande empiriske påstande - og dermed enhver mulig virkelighedsbeskrivelse og enhver mulig videnskab.

Derfor er bogen ikke blot en indføring i filosofi, som den faktisk tænkes, men den er mere ambitiøst en indføring i filosofien, som den bør tænkes.